Isabel Havndrup Aackmann

Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

Fritid er vigtigt. Mindre stressede mennesker tager mere bæredygtige valg. For dem selv og for planeten. Det er ikke min første prioritet sammenlignet med f.eks. investeringer i grøn omstilling eller uddannelse, men jeg synes fritid har stor værdi.

Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

Hvis vi skal have råd til at investere i en fuld grøn omstilling og den næste generation skal pensionsalderen fælge levealderen. Jeg ønsker dog et mere fleksibelt pensionssystem. Der er stor forskel på, hvornår man er nedslidt afhæning af om man er tømrer og blev udlært som 18 årig og akademiker og dimitterede som 25 årig.

Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

Et samfund børe måles på, hvordan det behandler sine mest udsatte. Radikale Venstre kæmper hårdt imod fattigdom, særligt blandt børn. Derfor ønsker vi at afskaffe fattigdomsydelserne og øge støtten til børnefamilierne i kontanthjælpssystemet.

Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

Inklussionstanken var sympatisk, men har vist sig at være en udfordning for flere børn. For nogle børn er en specialklasse den ramme, hvor de kan trives, lære og udvikle sig bedst med den rette faglighed og ro omkring sig. Målet er at finde den rigtige støtte til det enkelte barn. Inklusion kræver ressourcer, to voksne i klassen og høj faglighed ellers svigter vi både barnet og fællesskabet.

Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

Radikale Venstre vil sænke prisen for at køre med tog og bus og øge kvaliteten med flere direkte afgange og flere tog på skinnerne. Flere motorveje betyder typisk flere biler, der skaber trængsel på de store indfaldsveje og skader både natur og klima. Udfordringer med trængsel ved de store byer løses bedre med intelligente vejafgifter og investeringer i den kollektive transport.

Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

Ukrainerne har brug for vores hjælp og kæmper lige nu Vestens frihedskamp. Sænker vi støtten, fjerner vi deres mulighed for at stå op imod Putin på deres og vores vegne. Vi skal være stolte af vores bidrag.

Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

De højeste indkomster er et meget vidt begreb. De tungeste skuldrer skal selvfølgelig bærer mest, men lige nu er det ikke folks løn, som er det mest ulighedsskabende. Det er f.eks. boligpriserne, som stikker af i hovedstadsområdet. Derfor er der brug for et opgør med den måde vi beskatter bolig.

Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

Det giver ingen mening at rulle den grønne omstilling tilbage. Danskerne har taget elbilen til sig, og i dag kører der flere elbiler end dieselbiler på vejene. Fordi det både er billigt og grønt. Derfor skal vi fortsætte med nul afgifter på grøn el og ikke gøre den sorte energi billigere.

Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

Der bliver gjort for lidt for at få lokalbefolkningen med i energiudbygningen. Det har bremset den grønne omstilling og forhindret adgang til billigere energipriser. Jeg vil sikre bedre inddragelse af naboer og give de kommuner, der tager ansvar for udbygning med vind og sol billig el til borgere og lokale virksomheder og en kontant bonus, som kan bruges til at løfte velfærden.

Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

De bredeste skuldre skal bære mest, også på globalt plan. Udviklingsbistanden er med til at give nogle af verdens brænd punkter en hånd i rykke. Vi hjælper med at trække folk ud af fattigdom, omstille til grøn energi og understøtte spæde demokratier. Det er en langsigtet investering i en mere stabil verden, og i vores egen interesse at skabe handelspartnere og modvægt til Kina og Rusland.

Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

Den økonomiske lighed, som kendetegner de skandinaviske lande, har tjent os godt. Lighed bidrager til stabilitet og sammenhængskraft, og den skal vi værne om.

Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

I Danmark skal vi gøre det vi er gode til: sol og vind. Med store batterier og endnu bedre elforbindelser til vores naboer er der også strøm f.eks. fra de norske elve, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Det er både grønnest, billigst og sikrest for forbrugerne.

Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

Alt for længe har vi baseret indsatsen for at redde vores drikkevand på frivillige aftaler med landbruget uden reel virkning. Hvis vi skal sikre vores forsyninger af rent drikkevand og sunde fødevarer til os selv og vores børn, er et sprøjteforbud eneste vej frem.

Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

Den udligningsreform, som blev aftalt i 2020, har vist sig at have nogle skævheder, som der bør rettes op på. Udligningen skal være mere målrettet, så den giver kommunerne mere lige økonomiske muligheder.

Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

Skolen skal være et fællesskab med plads til forskellighed – også til dem, der har det svært. I stedet for hurtigere bortvisning bør vi investere i støtte, trivsel og tidlig indsats, så problemer bliver løst, før de vokser sig store. Udsmidning kan være en sidste udvej, men det må aldrig være den nemme løsning.

Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

For mig handler det om grønne resultater. Mange peger på venstrefløjen som den mest ambitiøse på klimaet. Det er de ofte også. Men ambition gør det ikke alene. Hvis man forlader forhandlingslokalet, fordi man får 95% og ikke 110, får vi i sidste ende mindre grøn omstilling, ikke mere. Jeg går ind for kompromiser og brede aftaler, der rykker noget i virkeligheden.

Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

Hvis vi ikke tiltrækker kvalificerede medarbejdere fra udlandet, får de ældre borgere ikke den omsorg, tid og nærvær, som de har krav på. Men de sproglige kompetencer er vigtige, hvis plejen skal udføres forsvarligt, fagligt og med respekt for den enkelte borger. Derfor skal vi gøre mere for, at alle kan arbejde på dansk.