Dorthe Rønhof Beck-Nyling
Moderaterne
Københavns Omegn
Uafhængighed
Partisoldat
Afviger fra Moderaternes gennemsnit på 3 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (3)
- Økonomi og arbejdsmarked-0,8 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 1,8Helt uenigJeg mener ikke, det er ansvarligt at bruge milliarder på at genindføre store bededag. Vi står over for større opgaver: et løft af folkeskolen, den grønne omstilling og et stærkere forsvar, så Danmark og Europa kan tage større ansvar for egen sikkerhed. Prioriteringer er svære – men de skal være langsigtede og ansvarlige.
- Skole og uddannelse+0,7 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 2,3Lidt enigBørn er forskellige, og skolen skal kunne rumme dem. Tidlig og målrettet indsats kan ofte betyde, at et barn trives i almenområdet frem for at ende i specialtilbud. Men hvis et barn har behov for en specialskole, skal det tilbud også være der. Vi skal møde børnene, hvor de er – med fleksible rammer og barnets tarv først.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 1,5Helt uenigJeg tror på frihed og fleksibilitet – mennesker er forskellige, og det skal vores arbejdsmarked også afspejle. Det er ikke politikernes opgave at fastsætte, hvor meget den enkelte skal arbejde. Vi skal skabe rammer, der giver mulighed for at arbejde mere eller mindre alt efter livssituation, ønsker og behov.
Følger Moderaternes linje (22)
- Skat-0,4 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 1,4Helt uenigModeraterne støtter et progressivt skattesystem, hvor de bredeste skuldre bærer mest. Samtidig mener vi, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi sænket skatten på arbejde for millioner af danskere i denne regeringsperiode, så flere får mere ud af deres indsats.
- Bolig-0,3 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 2,3Lidt uenigVi vil ikke hæve skatterne - tværtimod - vi vil sænke dem. Jeg/vi ønsker en debat om hele vores skattesystem. Vi skal turde at stille spørgsmål, for at afdække om vi kan gøre det bedre, klogere og mere simpelt.
- Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,3Helt uenigJeg mener ikke, at Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine. Det er både moralsk rigtigt og i vores egen sikkerhedsinteresse. Hvis Rusland belønnes for aggression, bliver Europa mere utrygt. Vi har styrket vores forsvar, og det er nødvendigt. At støtte Ukraine er også at beskytte den frihed og orden, som Danmark bygger på.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 2,7Lidt enigJeg står vagt om velfærdsforliget, fordi det sikrer en ansvarlig økonomi. Samtidig mener jeg, at vi skal give mennesker mere frihed i de sidste år af arbejdslivet. Ikke alle kan eller vil gå fra fuld fart til stop. Med deltidspension skal det være lettere at trappe ned og blive længere – på egne vilkår og med værdighed.
- Udviklingsbistand-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 1,3Helt uenigDet er uansvarligt at skære i udviklingsbistanden i en mere usikker verden. Rusland og Kina udvider deres indflydelse, bl.a. i Afrika. Hvis Europa trækker sig, overlader vi pladsen til andre. Det skaber mere ustabilitet og rammer også Danmark. Udviklingsbistand er ikke kun idealisme – det er realpolitik og en investering i vores egen sikkerhed.
- Udlændinge-0,3 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 2,3Lidt uenigJeg mener ikke, vi skal begynde at vurdere mennesker på deres holdninger, når det gælder statsborgerskab. Det er et stort privilegium, og man skal respektere vores demokrati og frihedsrettigheder. Men i en retsstat skal konsekvenser bygge på dokumenterede forhold som alvorlig kriminalitet eller sikkerhedsrisici – ikke på mavefornemmelser.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,2 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 2,2Lidt uenigJeg bakker op om en kontanthjælpsreform, der gør det tydeligere, at det skal kunne betale sig at arbejde. Job er den bedste vej til stabilitet og muligheder. Samtidig skal hjælpen målrettes dem, der har størst behov. For udsatte og hjemløse er det afgørende, at de øvrige sociale indsatser fungerer, så ingen overlades til sig selv.
- Klima, miljø og landbrug+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 3,8Helt enigVi skal beskytte vores drikkevand. Det er en opgave, som alt for længe er blevet udskudt. For mig handler det om ansvar over for kommende generationer. Vores børn og børnebørn skal kunne åbne for hanen og drikke vandet uden bekymring – og uden at betale regningen for manglende handling i dag.
- Transport+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 2,8Lidt enigI Københavns omegn er effektiv kollektiv trafik afgørende. Hvis vi vil mindske trængsel, CO₂-udledning og gøre hverdagen lettere for pendlere, skal tog og busser prioriteres højere. Samtidig er mange familier og virksomheder stadig afhængige af bilen, og vejnettet skal fungere. Men hvor vi får mest effekt for pengene, bør kollektiv trafik veje tungest.
- Klima, miljø og landbrug+0,2 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 2,8Lidt enigVi skal tage lokalbefolkningen alvorligt med ordentlig dialog, klog placering og så få gener som muligt. Samtidig må vi også erkende, at den grønne omstilling kræver langt mere vedvarende energi, og solceller er en vigtig del af løsningen. Hvis lokale hensyn altid stopper projekter, taber både klimaet og vores energisikkerhed. Vi skal kunne både lytte og handle.
- Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 1,8Lidt uenigDR har i over 100 år spillet en central rolle i det danske samfund. Som public service-institution leverer DR nyheder, kultur og oplysning til hele landet – og spiller samtidig en vigtig rolle i vores nationale beredskab, når kriser rammer. Den funktion skal vi værne om. Samtidig er det rimeligt løbende at drøfte, hvordan støtten til DR bruges bedst muligt og giver størst værdi for borgerne.
- Ældre+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 2,8Lidt enigJeg kan ikke følge præmissen om, at det er enten flere hænder eller dansk. Det skal være både og. Vores ældre skal møde kompetent personale, og sproget er afgørende for tryghed og kvalitet. Derfor skal medarbejdere, der kommer hertil, tilbydes og forpligtes til danskundervisning. Vi skal sikre både bemanding og faglighed – ikke vælge imellem dem.
- Retspolitik≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 2,1Lidt uenigI en mere usikker verden har Danmark som lille land en klar interesse i en regelbaseret international orden. Når regler gælder for alle, står vi stærkere. Men regler må ikke blive en undskyldning for passivitet. Derfor har vi gennemført en udvisningsreform, så kriminelle udlændinge kan udvises hurtigere og mere konsekvent.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 2,9Lidt enigDer skal være ordentlig velfærd i hele landet – og kvaliteten må ikke afhænge snævert af den enkelte kommunes skattegrundlag. Det handler om sammenhæng og balance i Danmark. Samtidig skal vi have sunde incitamenter, så kommunerne drives effektivt og ansvarligt, og skatten kan sænkes, hvor der er råderum.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 2,9Lidt enigAtomkraft kan virke skræmmende, og det forstår jeg godt. Men teknologien har udviklet sig markant. På længere sigt bør vi ikke afvise atomkraft, hvis den kan levere stabil, CO₂-fri energi sikkert og til en rimelig pris. Den løser dog ikke vores udfordringer her og nu. Hvis den en dag bliver relevant i Danmark, skal det ske med høj sikkerhed, ansvarlig økonomi og en troværdig affaldsløsning.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 2,9Lidt enigØkonomisk ulighed er ikke i sig selv afgørende, hvis alle får del i fremgangen, og ingen lades tilbage. Det vigtige er, om mulighederne forbedres, og om velfærden følger med. Derfor har vi sænket skatten på arbejde, så det bedre kan betale sig at yde en indsats, og så flere danskere får flere penge mellem hænderne.
- Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 3,1Lidt enigVi ønsker, at færre børn og unge begynder at ryge eller bruge nikotinprodukter. Forebyggelse er kernen i god sundhedspolitik. Erfaringer fra bl.a. Norge og Australien viser, at højere priser og strammere regulering reducerer unges forbrug markant. Det handler ikke om forbud for forbuddenes skyld, men om at gøre sunde valg lettere og beskytte unge mod afhængighed.
- Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 3,1Lidt enigJeg mener, at Danmark skal være mere åben for udenlandsk arbejdskraft – også fra lande uden for Europa og Nordamerika – når mennesker kommer for at arbejde og bidrage. Vi mangler hænder i både sundhedsvæsen, industri og virksomheder. Men det skal ske ordentligt: på danske løn- og arbejdsvilkår, med klare krav og konsekvent kontrol.
- Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 2,9Lidt enigFolkeskolen skal være tryg for alle. Hvis en elev udviser voldelig adfærd, skal lærerne kunne gribe ind – altid med blik for, at adfærd ofte dækker over udfordringer. Bliver et barn midlertidigt taget ud af fællesskabet, skal der være et andet relevant tilbud. Tidlig og rigtig indsats kan forebygge, men har et barn behov for specialskole, skal det tilbud også være der.
- Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 3,1Lidt enigVi ønsker at fjerne momsen på frugt og grønt. Overvægten stiger, og vi spiser for lidt af det, vi ved er sundt. Det handler ikke kun om økonomi, men om at gøre det lettere og mere attraktivt at træffe sunde valg i hverdagen. Politik skal hjælpe – ikke pege fingre – og motivere til bedre sundhed gennem kloge rammer.
- Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 3,9Helt enigModeraterne er partiet der samler, hvor andre splitter. Danmark har brug for løsninger hen over midten – ikke mere fløjpolitik. I en verden i forandring skal vi samarbejde bredt og tage ansvar. Vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt – og skabe politik, der både er klog og menneskelig. Dialog, sammenhæng og balance er vejen fremad
- Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 2,0Lidt uenigJeg mener ikke, at vi skal sænke afgifterne på benzin og diesel. I stedet skal vi gøre det lettere og mere attraktivt at vælge grønt. Mange i Københavns omegn er afhængige af bilen, og hverdagen skal fungere. Men løsningen er ikke billigere fossil kørsel – det er bedre vilkår for elbiler, grønne brændstoffer og en stærk ladeinfrastruktur.