Betina Asbæk
Moderaterne
Københavns Omegn
Uafhængighed
Partisoldat
Afviger fra Moderaternes gennemsnit på 4 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (4)
- Klima, miljø og landbrug-0,9 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 2,9Lidt uenigEn stabil og Co2 fri energiforsyning er en af vor tids største udfordringer og det skal løses ansvarligt. Der er store spørgsmål ifht. sikkerhed og opbevaring af affald fra atomkraftproduktion, der sammen med de økonomiske perspektiver skal afklares. Der er andre grønne muligeheder der bør afsøges feks. bedre lagring og energieffektivisering af geotermi, sol og vind etc.
- Udviklingsbistand+0,7 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 1,3Lidt uenigHvis Europa trækker sig fra Afrika og afgiver vores indflydelse ved at skære i ulandsbistanden, så får magter som både Rusland og Kina netop fodfæste der. Det vil gøre verden mere ustabil og langt mere konfliktfyldt. Det vil skade den pågældende lande og samtidig også Europa.
- Udlændinge+0,7 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 2,3Lidt enigVi skal holde os til det som kan dokumenteres. Har man begået alvorlig kriminalitet, eller hvis der er sikkerhedshensyn som feks. forbindelser til ekstremistiske miljøer, så skal det have konsekvenser for et muligt statsborgerskab - men sindelagskontrol bliver hurtigt et spørgsmål om mavefornemmelser.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 1,5Helt uenigVi tror på at danskerne selv bedst ved hvordan de ønsker at indrette deres arbejdsliv ifht fleksibilitet og frihed. Moderaterne ønsker ikke at dikterer, hvor længe danskerne skal arbejde - men tror på at den enkelte indretter sit sit liv, som det passer bedst.
Følger Moderaternes linje (21)
- Skat-0,4 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 1,4Helt uenigNej, vi har allerede det progressive skattesystem, hvor de som har de højeste indkomster også bidrager ligeledes højt. Derfor går Moderaterne ind for lavere beskatning på arbejde for alle danskere, hvilket har givet skattelettelser for 3,3 mio danskere i denne regeringsperiode.
- Bolig-0,3 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 2,3Lidt uenigVi vil IKKE hæve skatterne, men derimod ønsker vi at sænke dem. Det er dog en nødvendighed at starte en debat om, hvordan vi forenkler vores nuværende skattesystem. Boligejerne skal have tryghed nu og i fremtiden.
- Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,3Helt uenigHvis vi skal sikre både Danmark og Europas sikkerhed, skal vi fortsætte med at støtte Ukraine. Ukraine kæmper også Europas kamp for at holde Rusland på afstand. Det er både klogt og i længden også det mest økonomisk forsvarlige, at vi har hævet forsvarsudgifterne og er med til at sikre Ukraines fortsatte forsvar.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 2,7Lidt enigGrundlaget for dansk økonomi er baseret på velfærdsforliget. Moderaterne ønsker et opgør med de sort hvide rammer og en mere fleksibel tilbagetrækning, som feks. deltidspension og muligheden for at trappe ned i intensitet i de sidste arbejdsår.
- Skole og uddannelse-0,3 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 2,3Lidt uenigVi skal kigge på om det almene skoletilbud skal indrettes, så det ikke er børnene der skal passe ind i en 'one-size fits all'-kasse, men om skolen skal rumme undervisning i mindre og mere tilpassede hold, flere aktive timer med mere bevægelse, mindre tavle/mere praktik, som feks. juniormesterlære og flere timer med to voksne. Børnenes trivsel kommer først og det er essentielt at vi får rettet op.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 1,8Lidt uenigDet er unødvendigt at genindføre en fridag på et tidspunkt på året, hvor vi i forvejen har flere fridage. Både folkeskolen, den grønne omstilling og forsvaret trænger til løft og det vil koste samfundet dyrt at genindføre Store Bededag.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,2 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 2,2Lidt uenigMed kontanthjælpsreformen har vi gjort det tydeligere at det skal kunne betale sig at arbejde. At arbejde er den bedste vej til økonomisk stabilitet og et liv udenfor systemet. Samtidigt skal pressede børnefamilier tilgodeses. Hjælpen skal målrettes der hvor behovet er størst uden at motivationen for at være på arbejdsmarkedet fjernes.
- Klima, miljø og landbrug+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 3,8Helt enigFor mig er det noget af det mest essentielle, at vi har adgang til rent drikkevand direkte fra hanen. Vi SKAL sikre at de kommende generationer ikke står med efterregningen fra, hvad tidligere regeringer ikke har formået at komme i mål med.
- Transport+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 2,8Lidt enigDet ene udelukker ikke det andet og det er geografisk bestemt, hvor det giver bedst mening at investere i bedre infrastruktur med motorveje for bedre fremkommelighed og hvor det giver mening at nedbringe co2 og mindske trængsel i trafikken. Økonomisk er det dog den kollektive trafik der bør veje tungest.
- Klima, miljø og landbrug+0,2 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 2,8Lidt enigDen grønne omstilling skal veje tungt - men vi skal også tage lokalbefolkningen alvorlig, når solcelle projekter skal realiseres. Grundig planlægning og bedre dialog ifht. placering, med så få gener som muligt for de lokale er en nødvendighed, ellers kan vi ikke få omstilling op i tempo.
- Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 1,8Lidt uenig100 års public service-institution, som har leveret nyheder, kultur og underholdning til generationer af danskere, har spillet en afgørende rolle i vores samfund og hverdag. Det skal DR blive ved med, men vi skal have en sund dialog om hvordan støtte bedst tjener os som samlet nation.
- Ældre+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 2,8Lidt enigPleje handler om mere end bare det praktiske som bad og rengøring, det handler også om omsorg og kontakt mellem mennesker. Er man syg eller sårbar så betyder sproget meget i forhold til tilid. Løsningen er at tiltrække og uddanne kompetent personale, der kan lære sproget.
- Retspolitik≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 2,1Lidt uenigRegeringen har lavet en udvisningsreform, der konsekvent og hurtigt kan udvise mennesker fra Danmark der begår alvorlig kriminalitet.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 2,9Lidt enigDer skal være fornuftig velfærd på tværs af landet og mellem kommuner, men det er vigtigt at de mindre bemidlede kommuner samtidig har sunde incitamenter til at drives effektivt.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 2,9Lidt enigDet afgørende er ikke økonomisk ulighed i sig selv, det afgørende er, at alle får gavn af og del i fremgangen og at ingen bliver tabt. Derfor har vi gennemført skattelettelser, som gør det mere attraktivt at arbejde, da udbyttet er flere penge til den enkelte.
- Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 3,1Lidt enigFærre børn og unge skal påbegynde at ryge og bruge nikotinprodukter - derfor kan introen til brugen reduceres markant, da børn og unges økonomi ikke i samme grad kan understøtte forbruget.
- Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 3,1Lidt enigVi mangler kloge hænder og international arbejdskraft og vi skal derfor åbne for lande uden for EU og Nordamerika. Den arbejdskraft holder gang i vores virksomheder og går direkte til vores fælles velfærd. Vi mangler arbejdskraft i på sygehuse, i ældreplejen og i industrien. Vi skal tiltrække de rigtige på rette vilkår.
- Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 2,9Lidt enigUdsmidning er selvfølgelig altid den sidste udvej, men i nogle tilfælde er opførslen så grov og utrygheden så stor, for både lærer og elever omkring det enkelte udfordrede barn, at dette skal være en mulighed. Tryghed til fælleskabet kommer først, men udsmidning skal altid følges op med den rette hjælp.
- Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 3,1Lidt enigVed at fjerne momsen helt på frugt og grønt, kan vi motivere befolkingen til at spise sundere, billigere. Overvægt i befolkningen er stigende og undersøgelser viser, at vi ikke får tilstrækkeligt med frugt og grønt.
- Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 3,9Helt enigModeraterne er netop det parti der samler, hvor andre splitter. hvis Danmark skal stå stærkt i de kommende år, med de udfordringer verden har, så skal politik føres hen over midten og ikke i fløjkrig.
- Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 2,0Lidt uenigDet skal gøres billigere at træffe de grønne valg, så omstillingen kan få fart på - det betyder ikke at det skal være surt for dem der er afhængige af bilen. Fossil kørsel skal udfases og det er derfor vigtigt at gøre infrastrukturen og tilgængeligheden for opladning til en bedre forretning end alternativet.