Mikkel Bjørn

Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

Kontanthjælp skal være et sikkerhedsnet – ikke en varig levevej. Hæves ydelsen markant, svækkes incitamentet til at tage et job, uddannelse eller praktik, og det kan fastholde mennesker i passivitet. Hjælpen bør i stedet målrettes: bedre krav og opfølgning, hurtigere vej i arbejde og mere støtte til dem, der reelt ikke kan – frem for generelle forhøjelser.

Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

Målet bør være, at flere får et bedre liv – ikke at alle ender på præcis samme niveau. Hvis velstanden vokser, og almindelige lønmodtagere også får mere frihed og flere muligheder, er stigende ulighed ikke i sig selv et problem. Det afgørende er, at ingen lades i stikken, og at arbejde og ansvar kan betale sig.

Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

Inklusion skal ikke være en ideologi, hvor børn bruges som forsøg. Når et barn har behov, der kræver særlige rammer, er en specialklasse ofte den mest ansvarlige løsning: mere ro, mere faglig støtte og mere tryghed. Det hjælper barnet – og det giver resten af klassen mulighed for at lære uden konstant uro.

Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

Ældrepleje handler om mere end hænder – det handler om værdighed, tryghed og tillid. Hvis medarbejdere ikke kan tale dansk, bliver det sværere at forklare medicin, forstå behov, opdage advarsler og føre en almindelig samtale med et menneske, der ofte er sårbart. Mangel på personale må aldrig løses ved at sænke kravene til kommunikation og kvalitet.

Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

Støtten til Ukraine er nødvendig og rigtig: Ukraine kæmper ikke kun for sig selv, men også for Europas sikkerhed mod russisk aggression. Men støtten skal gives klogt og ansvarligt—med klare mål, kontrol med midlerne og en balance, så Danmarks eget forsvar og beredskab samtidig styrkes. Solid støtte ja, uden at miste grebet om egne prioriteter.

Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

Det må ikke være postnummeret, der afgør kvaliteten af skole, ældrepleje og velfærd. Kommuner med svagt skattegrundlag skal kunne levere ordentlig kernevelfærd på et rimeligt niveau. Udligning skal dog være retfærdig og gennemsigtig, så den ikke bliver en straf for kommuner, der har styr på økonomien – og så lokale prioriteringer stadig betyder noget.

Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

Drikkevand er ikke et forbrugsgode – det er en livsnerve. Derfor bør sprøjtning i sårbare drikkevandsområder være forbudt, når risikoen for nedsivning er til stede. Det kan koste på produktionen her og nu, men prisen for forurenet grundvand er langt højere – og den ender hos borgerne. Rent vand er afgørende.

Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

Højere skat på de højeste indkomster løser ikke Danmarks problemer – det gør det mindre attraktivt at yde en ekstra indsats, tage ansvar og skabe virksomheder. Danmark har brug for flere, der arbejder, investerer og bygger noget op – ikke endnu en strafskat. Fokus bør være på at få mere ud af de skattekroner, der allerede opkræves, og sænke skatten på arbejde for almindelige danskere.

Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

Når der skal prioriteres, bør danske skattekroner først og fremmest styrke Danmarks egen tryghed, velfærd og forsvar. Hjælp skal målrettes der, hvor den virker – nærområder og nødhjælp – mens spild, symbolpolitik og støtte til tvivlsomme regimer skal stoppes.

Prisen på cigaretter bør sættes markant op

Markante prisstigninger på cigaretter rammer skævt socialt og gør hverdagen dyrere for dem, der i forvejen har mindst. Det risikerer også at øge grænsehandel og sort salg, uden at det nødvendigvis får færre til at ryge. Vejen frem bør være bedre forebyggelse, hjælp til rygestop og målrettet indsats mod unge – ikke endnu en afgiftsskruetvinge.

Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

Benzin og diesel er ikke en luksus for de fleste – det er forudsætningen for at få hverdagen til at hænge sammen, især uden for de store byer. Høje afgifter fungerer som en ekstra straf for pendlere, håndværkere og børnefamilier, der ikke har et realistisk alternativ. Lavere afgifter giver mere frihed, lavere priser og bedre mobilitet i hele landet.

Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

Politik bør ikke diktere kortere arbejdstid som en generel løsning, når regningen både rammer økonomien og den enkelte. Danmark mangler allerede hænder i velfærd, håndværk og produktion – og mindre arbejdstid vil typisk betyde færre ressourcer til kernevelfærd eller højere skatter. Fleksibilitet ja, tvang nej: Den enkelte og arbejdspladsen må aftale arbejdstiden, ikke Christiansborg.

Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

Statsborgerskab er ikke en formalitet, men et medlemskab af et demokratisk fællesskab. Derfor bør ansøgere screenes for antidemokratiske holdninger og tilknytning til ekstremisme. Et dansk pas skal stå for loyalitet over for demokrati, ligestilling og frihedsrettigheder – ikke foragt for de værdier, der holder Danmark sammen.

Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

Store Bededag bør genindføres. Det handler ikke kun om en fridag, men om respekt for tradition, sammenhæng og dansk kulturarv. Når staten kan finde milliarder til meget andet, kan den også undvære den symbolske “arbejd-mere”-manøvre, der blev trukket ned over befolkningen. Væk med overgrebet – tilbage med helligdagen.

Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

Dansk lov og dansk sikkerhed skal komme først. Når udlændinge begår grov kriminalitet, bør de kunne udvises konsekvent – også hvis internationale konventioner spænder ben. Konventioner er ikke hellige tekster; de skal kunne ændres, opsiges eller fortolkes stramt, når de beskytter kriminelle frem for lovlydige borgere. Retfærdigheden skal ligge hos ofrene – ikke hos gerningsmændene.

Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

Pensionsalderen må ikke være en automat, der bare skruer op, hver gang statistikken ændrer sig. Levealder er ikke det samme som flere raske år – og mange med fysisk hårde job kan ikke bare “arbejde lidt længere”. Der skal være plads til værdig tilbagetrækning, fleksible ordninger og tidligere pension for dem, der har slidt mest og bidraget længst.

Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

Danmark har brug for begge dele. Tog og busser er vigtige, men motorveje og et stærkt vejnet er afgørende for pendling, erhvervsliv og sammenhængen mellem by og land. Hvis investeringerne ensidigt flyttes til kollektiv trafik, risikerer det at ramme familier og virksomheder uden reelle alternativer. Prioriteringen bør være balance, vedligehold og løsninger, der virker i hele landet.

Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

Manglen på arbejdskraft bør løses ved at få flere i job herhjemme og ved at rekruttere målrettet i Danmark og Europa – på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er ikke nødvendigt at åbne mere for arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika, hvor integration og sammenhængskraft typisk bliver en langt større udfordring.

Momsen på fødevarer skal sænkes

Mad er en nødvendighed, ikke en luksus. Når momsen på fødevarer er høj, rammer det især almindelige familier og dem med stram økonomi. Lavere moms vil give mærkbar lettelse i hverdagen, styrke købekraften og gøre det lettere at få enderne til at mødes – uden at flere skal presses over på offentlige ydelser.

Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

En regering hen over midten handler ofte mindre om politik og mere om at holde fast i ministerbilerne. Når modpoler låser hinanden sammen, bliver den vigtigste fællesnævner at bevare magten – ikke at løse problemerne. Resultatet er studehandler, sløret ansvar og beslutninger, der først og fremmest skal sikre ro i regeringen, ikke retning for Danmark.