Spring til indhold
Til quizzen
V

Maria Ladegaard

Venstre

Københavns Omegn

25 svar3 klare afvigelser24 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Venstres gennemsnit på 14 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (14)

  • Sundhed-1,9 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 2,9Helt uenig
    Voksne mennesker må gerne træffe dumme, dårlige og usunde valg på deres egne vegne. Rygning er usundt og dybt skadeligt, men det ved voksne mennesker godt. Hæver man prisen markant skaber vi blot et sort marked og grænsehandel.
  • Økonomi og arbejdsmarked+1,3 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 1,7Lidt enig
    Alle i Danmark skal kunne få mad på bordet og tag over hovedet, men det skal samtidig kunne betale sig at tage et arbejde. Når der er historier om mennesker der bliver sat på gaden og ikke har råd til mad, har vi som det er i dag ikke ramt den balance hos de fattigste kontanthjælpsmodtagere.
  • Skole og uddannelse+1,0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 3,0Helt enig
    Det er afgørende vigtigt for mig at der bliver taget et opgør med en inklusion, der i praksis svigter både flertallet og de børn, den var tænkt til at hjælpe.
  • Social og ulighed+0,9 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 3,1Helt enig
    Lighed er ikke et udtryk for om alle har råd til at leve et godt liv. Det vil jeg arbejde for at flere har. Vi hjælper ikke de svageste ved at straffe de rige.
  • Transport-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,9Helt uenig
    Det skal ikke være mere attraktivt at køre benzin- og dieselbiler, end det er i dag.
  • Social og ulighed-0,8 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 2,8Lidt uenig
    Kommunal udligning er nødvendig for at sikre et Danmark i balance, hvor både små yderkommuner og store bykommuner kan levere ordentlig velfærd.
  • Klima, miljø og landbrug+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,2Helt enig
    Rent drikkevand er vigtigere end retten til at sprøjte på sårbare drikkevandsområder.
  • Transport+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,2Lidt enig
    Det handler ikke om enten-eller, men om at sikre en balanceret infrastruktur. Der er dog ingen tvivl om, at hvis man kan regne med at toget eller bussen kører til tiden, er der flere der vil benytte det.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,3Lidt enig
    Det skal være lettere for udlændinge der deler vores værdier og ønsker at leve efter dem, at komme til Danmark og arbejde i de sektorer hvor vi mangler arbejdskraft. Men det er aldrig ligemeget hvor folk kommer fra eller hvilke værdier de har med.
  • Skat+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Jeg vil gerne sænke skatter og afgifter hvor vi kan. En sænkelse af momsen på alle fødevarer er en konkret skattelettelse til alle danskere.
  • Skole og uddannelse+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Ja, det skal være lettere og hurtigere at gribe ind, når én elevs adfærd ødelægger læringen og trivslen for resten af klassen. Folkeskolen er til for børnene, og flertallet har også ret til ro, læring og trygge rammer. Men “smide ud” skal i praksis betyde at flytte til et andet skoletilbud, ikke at barnet og familien efterlades uden hjælp.
  • Ældre+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,4Lidt enig
    Så længe man bidrager til Danmark, overholder loven og køber ind på danske værdier og levevis. Det er vigtigt for mig at de ældre får en værdig, nærværende og god pleje. Det mener jeg godt vi kan sikre, selv hvis ikke alle plejerne taler dansk.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 1,5Helt uenig
    Arbejdstiden er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Samtidig skal politikerne ikke træffe beslutninger der vil sætte lønnen ned for danskerne.
  • Udlændinge+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 3,5Helt enig
    Dansk statsborgerskab er ikke en menneskeret. Det er noget, man gør sig fortjent til, og det skal kun gives til mennesker, der vil bidrage til samfundet og deler vores demokratiske værdier.
Følger Venstres linje (11)
  • Bolig-0,4 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 1,4Helt uenig
    Der skal ro om skatten, og det skal ikke være dyrere at være boligejer. Boligskatten tager allerede højde for boligernes værdi, så ejere af dyrere boliger i forvejen betaler mest.
  • Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Ukraines frihedskamp er også vores frihedskamp. Det skal vi selvfølgelig bakke op om.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Når danskerne lever længere kan de også arbejde længere - nogle mindre end andre. Pensionsalderen bør følge levealderen, men man skal naturligvis kunne gå på pension hvis man har haft et hårdt job, og derfor er slidt. Det er ikke en straf at gå på arbejde, og når man tilmed holder sig frisk af at bruge hovedet, betragter jeg det som en gevinst for både den enkelte og for samfundet at flere bliver.
  • Klima, miljø og landbrug-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 3,3Lidt enig
    Den grønne omstilling skal altid ske med respekt for lokalsamfund og naboer, og beslutningen skal træffes lokalt.
  • Skat-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Der er som udgangspunkt ikke nogen der betaler for lidt i skat, men der er nogen der får for lidt af deres løn udbetalt til at det kan hænge sammen for dem. Det er et problem.
  • Udviklingsbistand-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Vi skal bruge pengene mere ansvarligt: hjælpe dér, hvor det virker, men ikke holde fast i en procentsats, bare fordi den altid har stået sådan.
  • Klima, miljø og landbrug-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Det skal være faglige hensyn og ikke et forældet forbud, der afgør atomkraftens rolle i vores energisystem. Den bedste energiform er grøn og billig - uanset om det er sol, vind eller A-kraft. Vi skal ikke dømme atomkraft ude, blot fordi det var forbundet med en risiko i 70'erne. Med investeringer i ny teknologi kan vi producere grøn, billig og sikker energi.
  • Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    Det er vigtigt med objektiv og faktabaseret formidling af nyheder til danskerne, men DR skal ikke være større end nødvendigt.
  • Retspolitik≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Kriminelle udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, skal udvises. Det bliver lettere med udvisningsreformen. Samtidig skal vi respektere vores internationale forpligtelser, som vi skal udfordre så de bliver tidssvarende.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Det må være op til det konkrete regeringsgrundlag. Jeg er optaget af at Venstre er med til at skabe de resultater, der gør Danmark rigere og friere uden at fratage den enkelte ansvaret for sit eget liv og familie. Det vil jeg arbejde for. Så er regeringskonstellationen sekundær.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,0Lidt uenig