Peter Samir
Alternativet
Københavns Omegn
Uafhængighed
Selvstændig
Afviger fra Alternativets gennemsnit på 15 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (15)
- Klima, miljø og landbrug+2,0 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 2,0Helt enigTeknologien for små modulære reaktorer (SMR) som kan levere stabil, CO₂ fri strøm er i hastig udvikling. Noget forskning viser, at SMR’er nu snart kan bygges hurtigere og skaleres så de undgår mange af de flaskehalse, som vind og sol rammer i både net og areal. Hvis vi vil sikre både forsyning og klima i en elektrificeret fremtid, bør atomkraft være en del af værktøjskassen.
- Økonomi og arbejdsmarked-1,7 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 3,7Lidt uenigFremtidens arbejdsliv handler om livskvalitet, trivsel og bæredygtighed og ikke kun BNP. Politikerne skal fokusere på bedre mental sundhed, mindre stress, og et grønnere arbejdsliv og det vejer tungere end selve tiden. En eventuel kortere arbejdstid skal aftales af arbejdsmarkedets parter.
- Social og ulighed-1,4 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 3,4Lidt uenigBorgerne skal kunne forvente en rimelig standard i skole, ældrepleje og daginstitutioner uanset postnummer, men udligning må ikke blive så omfattende, at den straffer de kommuner, der gør det godt. Det handler om at finde en balance, hvor vi både har lighed i service og plads til lokal vækst, ansvar og innovation.
- Økonomi og arbejdsmarked-1,3 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 3,3Lidt uenigAfskaffelsen blev presset igennem uden respekt for trepartsforhandlinger, og det var grundlæggende udemokratisk. Arbejdstid og fridage skal aftales i fællesskab og ikke bestemmes ensidigt. Men for mig handler det ikke kun om én helligdag: Det handler om respekt for samarbejde og ordentlige processer. Men selvom processen desværre var forkert mener jeg ikke vi har råd til at genindføre den.
- Økonomi og arbejdsmarked+1,3 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 1,7Lidt enigSom grundprincip giver det mening, at pensionsalderen følger den stigende levetid også at den når 70 år i 2040. Det er nødvendigt for at sikre økonomisk bæredygtighed. Men én fælles pensionsalder rammer skævt. Derfor skal en stigende pensionsalder altid kombineres med differentierede muligheder for tidligere tilbagetrækning for dem, der ikke kan holde til at arbejde længere.
- Skat-1,3 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 3,3Lidt uenigMed en topskat på omkring 61-62% ligger Danmark allerede helt i top internationalt. Vi skal holde uligheden nede, men løsningen er ikke at beskatte højlønsmodtagere, der i forvejen betaler meget høje marginalskatter. Der findes mange andre områder, hvor skatteindtægter kan hentes uden at hæmme initiativ, konkurrenceevne og iværksætterlyst.
- Regeringsdannelse+1,3 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 1,7Lidt enigJeg mener, at klimakrisen er eksistentiel og den største politiske udfordring, vi står overfor. Jeg ønsker en regering der kan samle sig om det og ser Alternativet som partiet der kan holde fokus på klimakrisen som det centrale politiske og eksistentielle problem.
- Skat-1,2 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 3,2Lidt uenigDen høje, flade 25% moms rammer dem med mindst hårdest. Vi kan overveje målrettede momssænkninger for at gøre forbrug mere klimavenligt, men differentieret moms skaber mere bureaukrati, og er en dyr og upræcis måde at hjælpe.
- Økonomi og arbejdsmarked+1,1 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 2,9Helt enigDet gavner både Danmark og vores arbejdsmarked. Udenlandsk arbejdskraft bidrager til økonomisk vækst, innovation og et mere mangfoldigt samfund og det åbner vores øjne for nye perspektiver. Internationale analyser viser, at migration øger fleksibiliteten i arbejdsmarkedet, lukker kompetencehuller og styrker produktiviteten.
- Skole og uddannelse-0,9 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 2,9Lidt uenigJeg har selv børn i folkeskolen, og jeg kan se, hvor vigtigt det er, at vi ikke gør børn med udfordringer til problemet. Vi bør styrke folkeskolen med hjælpelærere, specialpædagogisk støtte og tidlig indsats, så flere børn kan blive i fællesskabet. Skolen, ligesom samfundet, skal kunne rumme mangfoldighed, ikke skubbe den væk.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,8 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 3,8Lidt enigIngen i Danmark skal leve i fattigdom og heller ikke dem på overførselsindkomst. Den laveste sats er c. 7000kr i dag som er lav. Satsen må ikke presse modtagere ud i gæld, ustabil sundhed og social udsathed. Vi skal sikre et værdigt, bæredygtigt og meningsfuldt liv og samtidig fjerne fattigdomsfælderne, så det altid kan betale sig at komme videre.
- Social og ulighed+0,6 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 1,4Lidt uenigVi er nødt til i Danmark at tænke rigdom bredere end BNP og lønsedler. Ægte velstand handler om trivsel, natur, sundhed, fællesskab og tid og ikke kun økonomisk vækst. Danmark bør sigte mod et samfund, hvor mennesker ikke sakker bagud, men løftes sammen. Derfor har vi brug for nye mål for rigdom og bæredygtig fremgang, så vi ikke accepterer større ulighed som prisen for udvikling.
- Udlændinge-0,6 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 1,6Helt uenigMan skal ikke screene ansøgere for diffuse ‘antidemokratiske holdninger’. Demokratiet forsvares bedst gennem stærke retsprincipper, dialog og integration og ikke ved at lave ‘tankekontrol’. Selvfølgelig skal man følge loven og respektere grundlæggende rettigheder for at få statsborgerskab, men man skal ikke bestå en politisk holdningstest.
- Bolig-0,5 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 3,5Lidt enigBoligavancer bør have en flad, gennemsigtig skat ligesom andre kapitalgevinster. Men vi må ikke låse folk fast i deres bolig. Vi kan lære af andre EU-lande med tiltag som fradrag ved tab, fradrag for energiforbedringer, mulighed for at lade skatten følge med til næste bolig, en spekulationsfrist og evt. starte med at beskatte sommerhussalg.
- Sundhed+0,5 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 3,5Helt enigErfaringen viser, at højere priser reducerer forbruget, og selv om det kan ramme skævt, er sundhedsgevinsten langt større. Hvis de ekstra skattekroner øremærkes til forebyggelse og støtte til rygestop, gavner det især vores børn og unge. Jeg mærker det selv tæt på. Min mor døde for nylig af KOL og vi skylder kommende generationer at handle.
Følger Alternativets linje (10)
- Forsvar og sikkerhed+0,4 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,6Lidt uenigDanmark har ydet solid støtte til Ukraine, og det i sig selv er ikke et problem. Men det bekymrer mig, at pengene tages fra udviklingsbudgettet. Jeg ønsker et bredere internationalt engagement, der styrker Danmarks interesser med en stærkere humanitær indsats, så vi ikke ender med kun at have fokus på Ukraine. Jeg mener det er en god investering at ØGE udviklingsbudgettet fra 0,7% til 1% af BNI.
- Kultur-0,4 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 1,4Helt uenigI den tid vi lever i med misinformation er stærke, uafhængige medier vores bedste værn mod fake news og algoritmer. DR's public service giver fælles viden, kvalitet og redaktionel integritet. Det bør vi styrke, ikke svække.
- Retspolitik-0,3 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 1,3Helt uenigVi skal overholde internationale konventioner. Vi kan ikke være forargede over, at Trump eller andre tilsidesætter internationale regler og så selv gøre det samme, når det passer os. Danmark skal værne om det, der er tilbage af den internationale retsorden. Hvis alle begynder at bøje principperne, falder systemet sammen. Retssikkerhed gælder også, når det er svært.
- Udviklingsbistand-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 1,3Helt uenigDet er ikke i vores interesse. Danmark lever op til FN’s 0,7 %-mål (ca. 3.000 kr. pr. dansker) men en stor del går i dag til Ukraine, så selve udviklingsbistanden er allerede presset. Investeringer i udviklingslande er afgørende for vores børns fremtid: for klimaet, global stabilitet, migration og vores egen sikkerhed. Vi skal ikke skære, men tværtimod overveje at øge til 1% af BNI.
- Transport-0,2 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 1,2Helt uenigTrods at Danmark ligger allerede blandt OECD‑landene med de højeste brændstofskatter, både på benzin og diesel, skal vi ikke sænke dem. At sænke afgifterne ville gå imod vores mål om elektrificering af bilparken og gøre det sværere at reducere CO₂‑udledningerne. Vi skal skabe incitamenter til elbiler og ikke til mere benzin og diesel.
- Skole og uddannelse+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 1,8Lidt uenigJeg har selv børn i folkeskolen, og jeg kan se, hvor ødelæggende det er, når børn bliver gjort til problemet i stedet for at få hjælp. Retorikken om ‘at smide børn ud’ skygger for virkeligheden. Problemet i skolesystemet løses ikke ved at udskille flere børn, men ved at styrke undervisningen, give lærerne støtte og skabe plads til, at alle børn kan være en del af fællesskabet.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 3,9Helt enigDen fremtidige prisen for vores børn, vores natur og vores folkesundhed er langt højere end de små stigninger i fødevarepriser. Pesticider mistænkes for at bidrage til alvorlige sygdomme, forurener drikkevand og skader fugle og insekter. Det er på tide at stoppe brugen i de mest sårbare områder.
- Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 3,9Helt enigKlimaet kræver det. Men vi skal også bygge broer og sikre bedre forbindelser mellem land og by, så mobiliteten øges. Kollektiv transport skal være rygraden, men infrastruktur må tænkes samlet: grøn, sammenhængende og med mulighed for at binde hele Danmark stærkere sammen på en grøn måde.
- Ældre≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 2,9Lidt enigDe ansatte i ældreplejen behøver ikke tale perfekt dansk. Det vigtigste er, at de ældre får en værdig alderdom og mødes med respekt. Min mor var to år på plejehjem, og jeg så, hvor meget plejernes menneskelige kvaliteter betyder. Firkantede sprogkrav kan skræmme gode mennesker væk. Lad os i stedet finde de plejere, der virkelig vil de ældre, og give dem den sproglige støtte, de har brug for.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 2,0Lidt uenigDer skal selvfølgelig være lokal inddragelse, når der opsættes solceller. Men vi må ikke lade særinteresser bremse den grønne omstilling. Potentialet for sol på tage af offentlige bygninger er enormt, og her bør vi sætte tempoet op. Lad os planlægge sammen med lokalbefolkningen, men også handle effektivt, så vi faktisk kommer videre.