Spring til indhold
Til quizzen
A

Thomas Klimek

Socialdemokratiet

Nordjylland

25 svar3 klare afvigelser22 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Socialdemokratiets gennemsnit på 12 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (12)

  • Økonomi og arbejdsmarked-1,1 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,1Helt uenig
    Der er millioner af arbejdsløse EU-borgere. Der skal ikke åbnes yderligere for udenlandsk arbejdskraft fra tredjeverdenslande, hvis ikke der gøres en større indsats på det europæiske jobmarked og samtidig beskytte ordnede forhold på danske vilkår ift. overenskomster.
  • Sundhed-1,0 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,0Lidt uenig
    Prisen er nok på det leje, hvor det skal være. En højere pris vil ikke nødvendigvis medvirke til færre rygere, men blot flytte salget over grænsen eller det sorte marked. Det er bedre at fokusere på oplysning om rygningens sundhedsmæssige risici og hjælp til rygestop.
  • Transport+1,0 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 2,0Lidt enig
    Ja, hvis finansieringen ikke berører kernevelfærdens finansiering. Ellers er det bedre at se på befordringsfradraget.
  • Social og ulighed+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,2Helt enig
    Ja! Vi skal have en forbedret udligningsreform i den kommende folketingsperiode. Det er urimeligt, at dit postnummer afgør din velfærd.
  • Klima, miljø og landbrug+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,2Lidt enig
    Hvad menes der med atomkraft? Hvis det er den fusionsbaserede teknologi med minimalt radioaktivt affald og ingen risiko for nedsmeltning, så er jeg åben for at se ind i de løsninger, der måske er konventionelle og rentable i 2030´erne engang. Jeg siger derimod nej tak til den traditionelle fissions-teknologi, som er risikabel, affaldstung og urentabel for et land af Danmark størrelse.
  • Kultur-0,8 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,8Helt uenig
    Nej! Et oplyst demokrati har brug for public service, så vi har fælles platforme, der er underlagt presseetik og som udbyder både det smalle og brede. Skræmmeeksemplet er jo det amerikanske samfund, hvor alle har deres eget lille private ekkokamme, der bekræfter deres eget verdensbillede. Det har bidraget til polariseringen og splittelsen i USA. Vi har brug for DR og public service.
  • Forsvar og sikkerhed-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Nej, Ukraine er lige nu vores frontlinje mod et uhyggeligt og aggressivt russisk diktatur, der er villigt til at ofre millioner af liv for at udslette Ukraine som nation. Ukrainerne gennemlever lige nu helvede på jord, men kæmper tappert for deres liv og land - og resten af Europa.
  • Klima, miljø og landbrug-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,7Lidt enig
  • Bolig-0,6 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 2,6Lidt uenig
    Der er brug for ro omkring boligskatterne, og som boligejer betaler man løbende mange andre skatter og afgifter på sin bolig. Uligheden på boligmarkedet er reel, men den skal vi imødegå med investeringer i alment boligbyggeri og byer, hvor alle har råd til at købe en bolig. Det kræver, at vi prioriterer områder og geografi til dette.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 1,6Helt uenig
  • Ældre+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,4Lidt enig
    Arbejde er den måde at blive integreret. Jeg har selv prøvet at bosætte mig i et andet land med dårlige sprogkundskaber, men blive kastet ud i arbejde med det samme. Der er da ingen logik i, at man skal tilbringe flere år med at terpe dansk på en skolebænk før man kommer ud at arbejde. Et middel er flere introstillinger med kombination af arbejde og sprogundervisning.
  • Regeringsdannelse+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 2,5Lidt enig
    En regering over midten med tyngdepunktet i centrum/venstre kan være fornuftigt i en urolig tid og verden, hvor det er vigtigt, at politiske aftaler binder bredt og varigt. Den næste valgperiode bliver ikke mindre udfordrende end den nuværende, når vi ser ud i verden.
Følger Socialdemokratiets linje (13)
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Jeg var imod afskaffelsen, da man burde have gjort ønsket om øget arbejdsudbud til en del af trepartsdrøftelser, hvor man kunne have fundet finansieringen med arbejdsmarkedets parter. Efter et valg kan man indkalde til trepart og gøre spørgsmålet til et af flere i drøftelserne.
  • Retspolitik+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Udlændinge, der begår grov kriminalitet, skal ikke være i Danmark. De skal udvises. Jeg kommer selv af en indvandrerfamilie, hvor respekt for det nye land, normer og sprog var en dyd. Danmark må ikke være et helle for de, der ødelægger så meget og samtidig skader de mange udlændinge som gerne vil Danmark. Jeg tror dog, at der kan laves aftaler i EU, der kan rummes indenfor konventionerne.
  • Klima, miljø og landbrug+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Al opsætning af VE-energi skal baseres på en grundig demokratisk proces med afvejning af konsekvenser for mennesker, miljø og lokalsamfundet.
  • Udviklingsbistand+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    Uligheden må ikke stige, så jeg vil være åben overfor en forhøjelse, men ydelsen er ikke ensartet og dækker over flere grupper mht. alder, forsørgere mv. Men en forhøjelse af fribeløbet kan også være et redskab for at skabe større tilknytning til selvforsørgelse for de borgere på kontanthjælp, som er i stand til det.
  • Social og ulighed+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Ulige samfund er dårlige samfund.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Fælleskabet kan både være en helvede og en velsignelse for den, der skal inkluderes. Som situationen er lige nu, så er der jo langtfra nok resurser på de nordjyske skoler til at være der nok for de børn, der har udfordringer. Færre børn i klasserne og pr. fagpersonale er præmissen, hvis vi skal videre. Alle børn gør det rigtigt, når de kan - og rammerne er til det.
  • Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Der er et stort potentiale i at afhjælpe trængsel, kødannelser og mindske miljøpåvirkning, hvis vi kan flytte flere fra bil til tog og busser, men det er en balance. I landdistrikterne vil bus være det første sted at sætte ind - og så skal vi have forbedret togforbindelserne i Thy og Vendsyssel.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Det synes jeg primært er et spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter skal varetage. Men gerne i en Trepart med politisk deltagelse.
  • Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Hvis det indgår i en samlet og bredere vurdering, så måske. Men jeg afventer de anbefalinger og det arbejde, som regeringen har nedsat vedr. dette.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Muligvis, men aben flytter jo med til den næste folkeskole, hvis ikke der er resurser til at sætte ind overfor de årsager, der gør, at eleven udmeldes. Intet barn er endnu startet i den danske folkeskole med ambitionen om en dag at blive smidt ud. Et nyt miljø med ren tavle kan være godt, men jeg har som lærer følt mig magtesløs, når der ikke var midler eller vilje til at afhjælpe årsagerne.
  • Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Ja, hvis det tjener finansiering af kernevelfærd såsom skole. ældre og det specialiserede område. En mindre beskatning på fx 0,5% af formuer på 50 millioner kan være en mulighed, hvis provenuet målrettes investeringer i folkeskolen, ældre mv.
  • Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Ja, hvis det kan gøres klogt, og det er spørgsmålet? Erfaringerne fra udlandet viser, at en differentieret moms ikke er uproblematisk. Så gerne ja til lavere moms - men ikke hovsaløsninger og mere bureaukrati.