Spring til indhold
Til quizzen
B

Jan Werner Mathiasen

Radikale Venstre

Fyn

25 svar1 klare afvigelser25 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Radikale Venstres gennemsnit på 9 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (9)

  • Skat+1,2 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 2,8Helt enig
    Momsen på sunde fødevarer skal sænkes, så folk har et incitament til at spise sundere. Til gengæld bør højt forarbejdede fødevarer have højere moms eller afgifter. Lavere moms på sunde produkter vil styrke folkesundheden og reducere uligheden i Danmark.
  • Klima, miljø og landbrug+0,9 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,1Lidt enig
    Der bør kigges på muligheden af, at atomkraft i fremtiden indgår i det energimix, der får hele energiforsyningen omlagt til grøn energi. Fordi det er urentablet i 2026, kan det jo godt være rentabelt om 30 år.
  • Retspolitik-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Alle politikere taler om den regelbaserede verdensordens sammenbrud. Derfor skal Danmark ikke underminere den for at løse problemer, der kan løses inden for konventionerne og dansk lov. Kriminalitet bør imødegås primært gennem sociale investeringer og økonomisk omfordeling.
  • Skat+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 2,3Lidt enig
    Noget er der galt, når den økonomiske ulighed stiger - særligt målt på formue. Jo færre der føler sig som en del af fællesskabet med samme muligheder som andre, jo mere stiger den politiske polarisering. Det er afgørende at få lukket de store forskelle mellem genrationer, land&by og uddannelses/indkomstgrupper. Det koster penge, og dem kan kun de rigeste betale.
  • Klima, miljø og landbrug+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,3Lidt enig
    Når nødvendigheden af den grønne omstilling møder retssikkerheden for den enkelte, må den ene ofte vige. Protester skal høres og kompromisser indgås. Positive incitamenter som kompensation eller privilegier bør anvendes frem for 'tvang'.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Afstanden mellem top og bund i Danmark er øget, og der er fortsat 10.000 børn under fattigdomsgrænsen. Det tjener ikke velfærdssamfundet, og derfor skal ydelser til de hårdest trængte sættes op. Fleksible muligheder for arbejde uden træk i ydelser, kan få flere tilbage på fode.
  • Udlændinge-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 1,6Helt uenig
    Det er blevet for svært at få statsborgerskab i Danmark og det går ud over dem, der har været her længe og virkeligt ønsker at være en del af fremtiden. Problemer med inivider og mindre grupper skal ikke gå ud over alle. Vi må ikke indføre sindelagskontrol i Danmark, men alene basere vuderinger om tilhørsforhold på handlinger.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Det handler mere om veluddannet arbejdskraft samt motivationen til at bosætte og integrere sig i Danmark. Personer med efterspurgte kompetencer, der ønsker at bidrage til Danmark inden for vores demokrati og retssystem, bør have mulighed for at arbejde her.
  • Kultur-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,5Helt uenig
    Der vel skåret ind til benet allerede. Public sservice skal ikke beskæres, da det er afgørende for demokratiets overlevelse. I 2026 er der brug for medier, der værner om fakta og presseetik. Støtten til medier generelt bør i stedet sættes op.
Følger Radikale Venstres linje (16)
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Det betyder meget for mange familier, og foråret er langt og travlt for mange danskere. Hvis der kan findes økonomi til det, kan Store Bededag godt genindføres.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Pensionsalderen bør følge anbefalingerne i Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning. Pensionsalderen bør maksimalt hæves med 80% af den øgede levetid. Der bør gøres mere for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet og laves flere muligheder for delvis tilbagetrækning.
  • Skole og uddannelse+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Når der ikke afsættes midler og tid i klasserne virker inklusionen ikke. Det kæmper rigtig mange børn og unge med. Specialklasser, helddagsskoler og andre tiltag bør derfor genovervejes og genindføres - med hjetet på rette sted.
  • Transport+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Den kollektive trafik skal styrkes markant. Hvem siger, at danskerne i fremtiden kan basere sin hverdag på privatbilisme? Antallet af biler i Danmark er seksdoblet siden velfærdsstates grundlæggelse. Hvis alle lande gjorde som Danmark, kunne det få alvorlige konsekvenser for klimaet.
  • Sundhed+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Afgifter på usunde og helbredsskadelige produkter bør stige, og midlerne bør afsættes til behandling og forebyggende indsatser og oplysningskampagner. Men det bør gøres gradvist, så det ikke medfører en social slagside.
  • Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Ukraine skal ubetinget støttes, men støtten bør ændres så den også fokuseres mod den langsigtede opbygning af civilsamfundet. Al militær og civil støtte bør gives på måder, så Ukraines vej ind i EU gøres nemmere.
  • Transport-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Det giver ingen mening at rulle den grønne omstilling tilbage. Danskerne har taget elbilen til sig, og i dag kører der flere elbiler end dieselbiler på vejene. Fordi det både er billigt og grønt. Derfor skal vi fortsætte med nul afgifter på grøn el og ikke gøre den sorte energi billigere.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Arbejdstid bør som udgangspunkt være op til den enkelte medarbejder og arbejdsmarkedets parter. Hvis medarbejdere og fagforeninger ønsker dette, kan det forhandles.
  • Udviklingsbistand-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Uligheden mellem stater stiger og udgør reelle sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark og Europa. Bistandsmidlerne er en af de få måder, Danmark kan ændre dette, og derfor skal de ikke reduceres. Slet ikke fordi det altid har været dansk politik, at leve op til FN's minimumsmål på 0,7 pct. af BNI.
  • Social og ulighed-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Uligheden i Danmark er stigende særligt målt på formue. Det er den væsentlige årsag til den sociale skævvridning mellem generationer, klasser og land & by. Samtidig er manglende politisk håndtering af denne ulighed den primære årsag til polariseringen i Danmark.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Det kan man kun være enig i, også fordi det samfundsøkonomisk det rigtige. Det koster samlet set meget mere at rense drikkevand end at forbyde pesticider, selvom fødevarepriserne stiger.
  • Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Der er ikke lige adgang til boligmarkedet i Danmark, og det skal ændres. En ny skattereform bør kigge på fjernelse af boligskatten til fordel for fuld indkomtsbeskatning af fortjeneste på salg af fast ejendom evt. modregnet udgifter til forbedringer og et årligt vedligeholdelsesfradrag. Det er nødvendigt at gentænke hele boligbeskatningen, når værdistigninger for mange overstiger årsindkomsten.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Den udligningsreform, som blev aftalt i 2020, har vist sig at have nogle skævheder, som der bør rettes op på. Udligningen skal være mere målrettet, så den giver kommunerne mere lige økonomiske muligheder.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Selvfølgelig skal forældre opdrage og læreren være en tydelig autoritet, men vi må ikke vælge kortsigtede løsninger, der tilsidesætter børns rettigheder og glemmer forebyggelsen på den lange bane. Skolen skal give trivsel og ikke være en skole børnene frygter eller flygter fra.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Det handler mere om at forene ambitionerne for den grønne omstilling med pengene til at betale for den. Om det er en regering hen over midten, eller en regering der finder et parlamentarisk grundlag på tværs af midten er ikke så væsentligt.
  • Ældre≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Velfærd bør ydes på modersmålet, men om få år mangler der helt op til 90.000 medarbejdere i Danmark. Det kan kun løses ved at der også kommer mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Da færre danskere ønsker at arbejde som SoSu, vil mange udlændinge blive ansat i ældreplejen. Over tid vil langt de fleste heldigvis tale dansk, og flere ældre tale engelsk.