Spring til indhold
Til quizzen
V

Phillip Sperling

Venstre

Nordjylland

24 svar5 klare afvigelser14 kommentarer

Uafhængighed

Selvstændig

Afviger fra Venstres gennemsnit på 12 af 24 spørgsmål.

Afviger fra partiet (12)

  • Udlændinge-2,5 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 3,5Helt uenig
    Selvfølgelig er der ingen som ønsker antidemokratiske borgere i vores land. Men jeg har endnu til gode at høre nogen komme med et fornuftigt forslag til hvordan man kan screene for folks holdninger.
  • Skat-2,3 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,3Helt uenig
    Differentieret moms er en pandoras æske. Når først vi har indført det et sted, vil det være en evig politisk diskussion om definitionsspørgsmål og enkelte procenter. Derudover er der ikke noget der tyder på at det vil få butikkerne til at sænke priserne. Hvis vi gerne vil give familier bedre råd til fødevarer, så kan vi hæve bundfradraget eller øge børnechecken.
  • Retspolitik-1,9 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 2,9Helt uenig
    Danmark er bygget på retsstatsprincippet og vi har selv været med til at promovere menneskerettigheder ude i verden. Derfor skal vi naturligvis overholde de rettigheder vi selv ønsker os at have.
  • Bolig+1,6 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 1,4Lidt enig
    Det har altid undret mig, at man skal betale for det hjem man ejer imens man bor der, men at det er gratis når man efterfølgende tjener penge på at sælge det. Altså at boliger er det eneste man må tjene penge på uden beskatning. Og ikke nok med det, så bliver man også beskattet ud fra hvad staten TROR ens hjem er værd. Jeg synes det giver bedre mening at man først beskattes når man har en gevinst.
  • Udviklingsbistand-1,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 3,2Lidt uenig
  • Transport-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,9Helt uenig
    Det er godt at vi nærmer os et afgiftsniveau som passer med hvad afbrændingen af fossile brændstoffer kommer til at koste samfundet i fremtiden. Vi skal samtidig bruge disse afgifter på at gøre det nemmere at komme rundt uden en benzinbil.
  • Klima, miljø og landbrug+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,2Helt enig
    Dansk vand smager bedre end nogen andre steder fordi det er så rent at vi ikke skal behandle det. Hvis vi fortsætter med at udlede sprøjtegifte, gylle og spildevand i vores vandboringer, så vil vi inden for få år skulle bruge milliarder af kroner på at rense vandet.
  • Transport+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,2Lidt enig
  • Forsvar og sikkerhed+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Lidt uenig
    Kampen mod Rusland er ikke kun Ukraines. Det er også vores kamp for at holde russerne ude af vores baghave.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Kontanthjælpen svarer allerede i dag til samme niveau som en faglært i detailhandlen. Det skal betale sig at arbejde for alle.
  • Ældre+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,4Lidt enig
    Selvfølgelig ville det være ønskværdigt, hvis der var både personale nok og alle kunne perfekt dansk. Men hvis jeg selv skulle vælge mellem et bad i stilhed og intet bad, så ville jeg vælge det stille bad. Når det er sagt, så skal vi naturligvis stille sprogkrav til plejepersonalet, så de på sigt lærer at snakke sproget her.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 1,5Lidt uenig
    Jeg synes det er ganske sympatisk at ville arbejde færre timer. Men jeg ser det som et anlæggende for arbejdsmarkedets parter - ikke for regeringen.
Følger Venstres linje (12)
  • Skole og uddannelse-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 3,4Lidt enig
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,7Lidt enig
  • Klima, miljø og landbrug-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 3,3Lidt enig
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Vi har allerede rigtig mange gode veje får kvalificeret arbejdskraft til at komme og biddrage til det danske samfund. Det er vigtigt. Men jeg synes ikke vi har behov for at yderligere søge det uden for EU.
  • Social og ulighed+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 2,8Lidt enig
  • Skat-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 1,2Helt uenig
  • Klima, miljø og landbrug-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Jeg er helt enig i at atomkraft skal legaliseres og medgå i ministeriernes energiberegninger. Men jeg vil ikke tvinge konstruktionen igennem. Det skal foregå på markedsvilkår og med stor inddragelse af lokalbefolkningen.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 3,1Lidt enig
  • Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 2,9Lidt enig
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Min drømmeregering er en ren liberal regering. Desværre tror jeg, at det bliver svært med en regering, der skal favne alle 6 borgerlig-liberale partier.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Generelt synes jeg ikke staten skal bestemme over hvornår vi holder ferie. Selvom store bededag ikke længere er en national helligdag, så står loven ikke i vejen for at forhandle sig til en fridag mere og holde store bededag.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 3,0Lidt enig