Spring til indhold
Til quizzen
B

Christian Elkjær

Radikale Venstre

Nordsjælland

25 svar4 klare afvigelser25 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Radikale Venstres gennemsnit på 13 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (13)

  • Økonomi og arbejdsmarked-1,4 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 3,4Lidt uenig
    Jeg synes faktisk vi har gode regler der tillader ret fri adgang for veluddannet arbejdskraft.
  • Skole og uddannelse+1,0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 2,0Lidt enig
    Jeg vil have en skole i trivsel, hvor de voksne er tydelige autoriterer og hvor alle børn har det godt, og dette aldrig vil være nødvendigt. Men der findes tilfælde hvor flytningen af et enkelt barn er den rigtige løsning, så det skal vi også være åbne overfor.
  • Regeringsdannelse-1,0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 3,0Lidt uenig
    Det er vigtigt vi får en regering med en politik der peger frem; på det grønne, på uddannelser, på vores børn. Det kan jeg se realiseret både i en rød regering og i en regering henover midten. Det er vigtigt for mig at vi får taget livtag med landbruget, og jeg er skeptisk ift. om det kan lade sig gøre når partiet Venstre er i regering.
  • Ældre-1,0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 3,0Lidt uenig
    Vi er nødt til at se på udenlandsk arbejdskraft til vores ældrepleje, men her er både sprog og kompetencer selvsagt også af stor betydning. Det må vi sikre gennem den rette uddannelse.
  • Klima, miljø og landbrug+0,9 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,1Lidt enig
    Det er en bunden opgave at få hele den danske energiforsyning over på vedvarende energi uden udledning af CO2. Jeg er overbevist om at det kan lade sig gøre med sol og vind, men jeg vil ikke udelukke muligheden for atomkraft, og synes vi skal undersæge det ordentligt. Atomkraft udleder ikke CO2 og vi skal ikke være religiøse, men rationelle omkring det -uanset om vi er for eller imod.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 2,3Lidt enig
    Jeg tror generelt vi skal bevæge os imod mindre arbejdstid på længere sigt, særligt mere fleksibilitet igennem arbejdslivet. Så man fx har mere frihed når man har små børn og senere når man bliver ældre.
  • Klima, miljø og landbrug+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,3Lidt enig
    Der bliver gjort for lidt for at få lokalbefolkningen med i energiudbygningen. Det har bremset den grønne omstilling og forhindret adgang til billigere energipriser. Det kan vi gøre bedre, så alle kan se en fordel af opsætning af vedvarende energi. Når det er sagt, så kan især solceller i det åbne land virke meget voldsomt og vi skal have respekt for lokale ønkser i den sammenhæng.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,6Lidt uenig
    Jeg mener det er på tide at se på et blødere kobling, for at sikre den folkelige opbakning og for at pension stadig skal være socialt retfærdig. Det er ikke ligegyldigt hvilket job man har haft og alle har ret til pension uden total nedslidning.
  • Skole og uddannelse-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,6Lidt uenig
    For nogle børn er specialskole den rigtige løsning, men for de fleste er den ikke. Målet er ikke at ekskludere flere fra skolens fællesskab. Inklusion er det rette ideal, men kræver ressourcer og høj faglighed hos lærere og pædagoger og tilstrækkeligt med ressourcer, så skolerne kan lykkes. Derfor vil jeg gerne være med til at give et generelt kløft til vores skoler.
  • Transport-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 3,6Lidt enig
    Radikale Venstre vil sænke prisen for at køre med tog og bus og øge kvaliteten med flere direkte afgange og flere tog på skinnerne. Flere motorveje betyder typisk flere biler, der skaber trængsel på de store indfaldsveje og skader både natur og klima. Udfordringer med trængsel ved de store byer løses bedre med intelligente vejafgifter og investeringer i den kollektive transport.
  • Sundhed-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,6Lidt enig
    Ja, det er på tide og vil have en stpr indflydelse på folkesundheden.
  • Udlændinge-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 1,6Helt uenig
    Reglerne for statsborgerskab i Danmark er allerede stramme, og sådan skal det være. En egentlig sindelagskontrol er en farlig vej at gå ned af og jeg mener vi bør holde os strengt til objektive kriterier som den enkelte kan forholde sig til.
  • Kultur-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,5Helt uenig
    Jeg synes det er meget vigtigt at have en institution som DR, der leverer et bredt tilbud af kvalitet til befolkningen. I et lille land som Danmark er det forholdsvis dyrt, men i den tid en tid hvor misinformation, Big Tech og AI udfordrer vores tillid, skal vi ikke skære i public service.
Følger Radikale Venstres linje (12)
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Jeg var imod afskaffelsen, jeg synes det var et unødvendigt stort indgreb og den enkeltes trivsel skal nogle gange veje tungere end økonomi. Vi er et rigt land allerede. Nu er den så væk og hvis der er et flertal for det er jeg åben overfor at få den tilbage, men jeg kommer ikke til at kæmpe for det.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 3,4Lidt enig
    Radikale Venstre kæmper hårdt imod fattigdom–særligt blandt børn. Derfor nsker vi at afskaffe fattigdomsydelserne og øge støtten til børnefamilierne i kontanthjælpssystemet.
  • Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Det er en benhård moralsk forpligtelse at hjælpe Ukraine med dets forsvar imod den forfærlige russiske aggression. Ukraine kæmper for selvstændighed og retten til selv at vælge fremtiden. Vi kan hjælpe rigtig meget uden store konsekvenser for os selv, så det skal vi!
  • Retspolitik+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 1,7Lidt uenig
    Det er helt essentielt at vi kan udvise udlændigen der begår kriminalitet i Danmark, det er en forudsætning for at have et åbent land der kan tage imod fx. udenlannsk arbejdskraft. Men det skal gøres indenfor konventionerne. Dette er ikke tiden til at udfordre den regelbaserede verdensorden.
  • Skat-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Jeg vil gerne have et progressivt skattesystem, for jeg tror det er vigtigt at opretholde et samfund med en vis økonomisk lighed. Jeg synes ikke vi havde behøvet den seneste justering af topskatten. Det sagt, så skal vores skattesystem være fornuftigt og vi skal fokusere på at lette skatten på arbejde når vi kan.
  • Transport-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Det giver ingen mening at rulle den grønne omstilling tilbage. Danskerne har taget elbilen til sig, og i dag kører der flere elbiler end dieselbiler på vejene. Fordi det både er billigt og grønt. Derfor skal vi fortsætte med nul afgifter på grøn el og ikke gøre den sorte energi billigere.
  • Udviklingsbistand-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Udviklingsbistanden er en langsigtet investering i en mere stabil og bæredygtig verden, og en moralsk forpligtelse for et rigt land som Danmark. Vi skal ikke skære, men løbende se på at vi får mest ud af pengene og at de sikrer reel og langsitet udvikling i de lande vi støtter.
  • Social og ulighed-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Den økonomiske lighed, som kendetegner de skandinaviske lande, har tjent os godt. Lighed bidrager til stabilitet og sammenhængskraft, og den skal vi værne om.
  • Skat+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    Som jeg forstår det er det ikke noget der genrelt anbefales af eksperter og der er en risiko for at det bliver uforholdsmæssigt dyrt pga. administrative omkostninger. Det sagt, så kan jeg godt se for mig at særligt moms på frugt og grønt fjernes helt i stedet, hvilket er mere fokuseret på klima og sundhed end en generel sænkning.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Alt for længe har vi baseret indsatsen for at redde vores drikkevand på frivillige aftaler med landbruget uden reel virkning. Omkostningerne ved at forurene vores drikkevand er potentielt enorme, og nye beregninger viser at det i meget høj grad kan betale sig at stoppe med at sprøjte der hvor vi henter drikkevand. Det er helt oplagt og vi skal i gang med det samme!
  • Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Der er stor ulighed på boligmarkedet, særligt mellem Hovedstaden og resten af landet. Det er ikke retfærdigt og det er vigtigt at vi har et skattesystem, der kan lægge en dæmper på prisudviklingen. Det er helt skandaløst at vores ejendomsvurderinger har fungeret så ringe, og forhåbentlig kan det rettest op af ansvarlige politikere! Jeg er nysgerrig på avancebeskatning, men der er også udfordringer
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Selvom jeg bor i en rig kommune der betaler meget i udligning, så synes jeg jo grundlæggende det er retfærdigt når der er så store forskelle i indkomst imellem landsdelene. Den udligningsreform, som blev aftalt i 2020, har vist sig at have nogle skævheder, som der bør rettes op på. Men det skal ikke betyde en sænkning af serviceniveau i Rudersdal.