Spring til indhold
Til quizzen
B

Martin Lidegaard

Radikale Venstre

Nordsjælland

25 svar25 kommentarer

Uafhængighed

Partisoldat

Afviger fra Radikale Venstres gennemsnit på 5 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (5)

  • Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Radikale Venstre kæmper hårdt imod fattigdom – særligt blandt børn. Derfor ønsker vi at afskaffe fattigdomsydelserne og øge støtten til børnefamilierne i kontanthjælpssystemet.
  • Skole og uddannelse-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,6Lidt uenig
    For nogle børn er specialskole den rigtige løsning, men for de fleste er den ikke. Målet er ikke at ekskludere flere fra skolens fællesskab. Inklusion er det rette ideal, men kræver ressourcer og høj faglighed hos lærerne, så skolerne kan lykkes. I dag taber vi for mange børn i folkeskolen. Radikale Venstre vil styrke folkeskolen med 7 mia. kr. årligt, så den bliver god for alle.
  • Udlændinge-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 1,6Helt uenig
    Reglerne for statsborgerskab i Danmark er allerede stramme. En egentlig sindelagskontrol ville være en skamplet på vores demokrati og retsstat, fordi det så er tilfældige folketingspolitikere i stedet for klare og ens regler for alle, der afgør, hvem der får statsborgerskab. Det er en farlig vej at betræde, når der åbnes for vilkårlig udvælgelse af enkeltpersoner.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Radikale Venstre byder international arbejdskraft velkommen, så vi kan udvikle vores samfund i stedet for at afvikle det. Uden dem har vi ikke råd til at styrke Danmarks velfærd, sikkerhed, vores børns fremtid eller den grønne omstilling.
  • Kultur-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,5Helt uenig
    DR har gennem årene oplevet store besparelser. Det er vigtigt, at DR har styrken til at levere uafhængige og faktabaserede nyheder samt konkurrere med internationale streamingtjenester. Ikke ved at blive som dem, men ved at lave danske alternativer, og det koster. I en tid hvor misinformation, Big Tech og AI udfordrer vores tillid i samfundet, er det farligt at skære på public service.
Følger Radikale Venstres linje (20)
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Radikale Venstre er villige til at kigge på at genindføre Store Bededag som helligdag, men det vil kræve andre reformer, der kan skabe det arbejdsudbud og økonomiske råderum, som gør det muligt at investere i vores børn, de unges uddannelser og en fuld grøn omstilling af Danmark på fem år.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Hvis vi skal have råd til at investere i en fuld grøn omstilling, vores børn og deres uddannelser, skal pensionsalderen stige, når levealderen stiger. Det grundlæggende princip vil det være økonomisk uansvarligt at ændre. Vi ønsker dog at ændre pensionssystemet, så det bliver mere fleksibelt og i større grad op til den enkelte at bestemme, hvordan, hvor meget og hvornår de vil trække sig tilbage.
  • Transport+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Radikale Venstre vil sænke prisen for at køre med tog og bus og øge kvaliteten med flere direkte afgange og flere tog på skinnerne. Flere motorveje betyder typisk flere biler, der skaber trængsel på de store indfaldsveje og skader både natur og klima. Udfordringer med trængsel ved de store byer løses bedre med intelligente vejafgifter og investeringer i den kollektive transport.
  • Sundhed+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Hurtigst muligt! Mindst 90 kr. og forbud mod mentol i nikotinprodukter. Hvert tredje dødsfald i Danmark skyldes rygning, der koster os milliarder i sundhedsudgifter og tabt produktion. Rygning og nikotin belaster helbredet mere end noget andet og øger risikoen for sygefravær, førtidspension, social ulighed og tidlig død. Vi har brug for en langt mere ambitiøs indsats mod rygning og nikotin.
  • Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Siden Rusland indledte sin forfærdelige krig i 2022, har Danmark stået sammen med Ukraine. Militært, økonomisk og humanitært. Det skal vi være stolte af. Ukraine kæmper lige nu vestens frihedskamp, og sænker vi støtten, fjerner vi deres mulighed for at stå op imod Putin. Det vil både skade Danmarks sikkerhed og slukke håbet for ukrainerne.
  • Retspolitik+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 1,7Lidt uenig
    Vi værner om de konventioner, Danmark har tiltrådt. De er ikke tomme ord på et stykke papir, men en bærende del af vores demokrati, retsstat og den regelbaserede verdensorden. Det er legitimt at drøfte deres virkning og fortolkning i praksis. Kriminelle udlændinge skal udvises, men ikke på bekostning af vores retsstat og den regelbaserede verdensorden.
  • Skat-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Radikale Venstre har ikke et ønske om, at beskatningen skal øges yderligere. Vi har et progressivt skattesystem i Danmark, og vi støtter generelt, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.
  • Transport-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Det giver ingen mening at rulle den grønne omstilling tilbage. Danskerne har taget elbilen til sig, og i dag kører der flere elbiler end dieselbiler på vejene. Fordi det både er billigt og grønt. Derfor skal vi fortsætte med nul afgifter på grøn el og ikke gøre den sorte energi billigere.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Radikale Venstre ønsker mere fleksibilitet i arbejdslivet, så færre brænder tidligt ud, og det stadig er attraktivt at arbejde. Men vi ønsker det sker gennem den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter fastlægger arbejdstiden.
  • Klima, miljø og landbrug-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Der bliver gjort for lidt for at få lokalbefolkningen med i energiudbygningen. Det har bremset den grønne omstilling og forhindret adgang til billigere energipriser. Radikale Venstre vil sikre bedre inddragelse af naboer og give de kommuner, der tager ansvar for udbygning med vind og sol billig el til borgere og lokale virksomheder og en kontant bonus, som kan bruges til at løfte velfærden.
  • Udviklingsbistand-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Udviklingsbistanden er en langsigtet investering i en mere stabil og bæredygtig verden – ikke en udgift, man bare kan spare væk. Vores bidrag hjælper både udsatte mennesker i verdens brændpunkter og er samtidig i Danmarks egen interesse. Nu hvor USA har lukket USAID, er der brug for, at vi forhindrer konflikter, illegal migration og ustabilitet ved at engagere os i verden omkring os.
  • Social og ulighed-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Den økonomiske lighed, som kendetegner de skandinaviske lande, har tjent os godt. Lighed bidrager til stabilitet og sammenhængskraft, og den skal vi værne om.
  • Skat+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    I stedet for at momsen sænkes på fødevarer generelt, ønsker Radikale Venstre, at momsen afskaffes helt på frisk frugt og grønt. Det er bedre både for klimaet og folkesundheden.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Danmark er allerede langt med at omstille vores energisystem fra sort til grønt. Selv hvis atomkraft på længere sigt bliver rentabelt, vil vindmøller og solceller på det tidspunkt allerede sikre rigeligt grøn energi. Og med store batterier og endnu bedre elforbindelser til vores naboer er der også strøm, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Det er både grønnest og billigst for forbrugerne
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Alt for længe har vi baseret indsatsen for at redde vores drikkevand på frivillige aftaler med landbruget uden reel virkning. Hvis vi skal sikre vores forsyninger af rent drikkevand og sunde fødevarer til os selv og vores børn, er et sprøjteforbud eneste vej frem.
  • Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Der hersker en stor ulighed på boligmarkedet mellem den unge og ældre generation. Vi vil gøre det muligt for den unge generation at få en bolig, uanset om de ønsker at bo på landet eller i byen, eje eller leje. Derfor støtter vi det nuværende system, hvor boligskatten faktisk stiger i takt med husprisen og lægger en dæmper på prisudviklingen, ligesom vi vil bygge flere boliger i de store byer.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Den udligningsreform, som blev aftalt i 2020, har vist sig at have nogle skævheder, som der bør rettes op på. Udligningen skal være mere målrettet, så den giver kommunerne mere lige økonomiske muligheder.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Selvfølgelig skal forældre opdrage og læreren være en tydelig autoritet, men vi må ikke vælge kortsigtede løsninger, der tilsidesætter børns rettigheder og glemmer forebyggelsen på den lange bane. Vi vil en skole i trivsel – ikke en skole som flere børn frygter eller flygter fra. Vi vil investere over 7 mia. kr. årligt, fx to voksne i klassen, så alle børn løftes højere end i dag.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Den bedste regering for Danmark er den regering, der med brede forlig kan gennemføre en fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år og prioritere vores børn, deres trivsel og uddannelser radikalt højere end i dag.
  • Ældre≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Der er akut mangel på medarbejdere i ældreplejen. Hvis vi ikke tiltrækker kvalificerede medarbejdere fra udlandet, får de ældre borgere ikke den omsorg, tid og nærvær, som de har krav på. Men de sproglige kompetencer er vigtige, hvis plejen skal udføres forsvarligt, fagligt og med respekt for den enkelte borger. Derfor skal vi gøre mere for, at alle kan arbejde på dansk.