Jens Skov

De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

Boligformuer er blevet meget skævt fordelt af prisstigninger. Det er rimeligt, at de største gevinster bidrager mere til fællesskabet og kan finansiere velfærd og grøn omstilling. Men det skal indrettes socialt: bundfradrag, hensyn til pensionister og gerne fokus på store/realiserede gevinster.

Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

Støtten til Ukraine er afgørende for europæisk sikkerhed og for at stå fast på folkeretten. Hvis Rusland belønnes for aggression, bliver det farligere og dyrere på sigt. Danmark skal fortsætte støtten – militært, civilt og humanitært – og arbejde for fælles europæisk indsats og genopbygning.

Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

Hvis vi vil have stærk velfærd og en socialt retfærdig grøn omstilling, skal de bredeste skuldre bære mere. Det kan også dæmpe ulighed. Samtidig bør vi lukke smuthuller og sikre, at skattesystemet er enkelt og retfærdigt, så det bliver reelle bidrag – ikke bare fine ord.

Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

Uro i klassen skal tages alvorligt, men “smid ud” løser sjældent problemet – det flytter det. Vi skal have hurtig støtte, tydelige rammer, flere voksne i klassen og stærkere PPR/indgriben tidligt. I helt særlige tilfælde kan et skoleskift være nødvendigt, men det skal være sidste udvej.

Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

Vi mangler hænder, men sproget betyder meget for tryghed, medicinhåndtering og omsorg – især for sårbare ældre. Løsningen er ordentlige vilkår, bedre uddannelse og stærk rekruttering, inkl. international arbejdskraft med målrettet danskundervisning. Vi skal kunne begge dele: nok ansatte og god kommunikation.

Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

Udviklingsbistand redder liv, forebygger konflikter og migration og styrker stabilitet – det er også i Danmarks interesse. Vi skal stille krav til effekt og gennemsigtighed, men at skære ned vil ofte ramme de mest udsatte og gøre globale problemer dyrere at håndtere senere.

Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje. Kollektiv transport giver mobilitet for flere, sænker CO₂ og mindsker trængsel, og det binder landet og lokalsamfund bedre sammen – især for unge, pendlere og dem uden bil. Motorveje kan være nødvendige enkelte steder, men hovedprioriteten bør være grøn, fælles transport.

Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

Stigende ulighed er ikke “gratis” – den svækker sammenhængskraft, tillid og muligheder for børn, og den kan presse velfærden. Målet bør være, at alle får det bedre, og at vi holder uligheden nede gennem stærk velfærd, fair løn og et skattesystem hvor de bredeste skuldre bidrager mest.

Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

Den grønne omstilling haster, og solceller er en vigtig del af løsningen. Men lokal opbakning betyder meget: bedre planlægning, borgerinddragelse tidligt, naturhensyn, placering på tage/erhvervsarealer først og lokale gevinster (medejerskab/kompensation). Målet er både grøn energi og ordentlige lokalsamfund.

Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

DR er en vigtig demokratisk institution med uafhængig nyhedsformidling, kultur og indhold til hele landet – også hvor markedet ikke leverer. Der kan altid stilles krav til effektiv drift og public service-forpligtelsen, men at skære generelt i støtten svækker fællesskab og oplysning.

Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

Jeg ser hellere, at Danmark bygger videre på vind, sol, lagring, energieffektivisering og et stærkt elnet – det kan skaleres hurtigere og uden atomaffaldsproblematikken. Samtidig bør vi holde øje med udviklingen i nye reaktortyper og sikre, at debatten er faktabaseret, men mit udgangspunkt er nej.

Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

Inklusion skal være reel – ikke et spareprojekt. Nogle børn trives bedst i specialtilbud eller mindre, mere skærmede miljøer. Samtidig skal folkeskolen styrkes med flere voksne, faglig støtte og ro i klassen, så flere kan blive i almenområdet, når det giver mening for barnet.

Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

Rent drikkevand er kritisk infrastruktur og skal beskyttes konsekvent. Et forbud i sårbare områder giver mening, også hvis det koster på kort sigt. Det bør følges af fair kompensation/omstillingsstøtte og klare regler, så vi undgår at regningen ender hos de få – og sikrer samme krav til importvarer.

Momsen på fødevarer skal sænkes

Lavere moms på basale fødevarer kan hjælpe især dem med stram økonomi og mindske ulighed. Men det er dyrt i statskassen, så det bør målrettes (fx basisvarer) eller kombineres med andre greb, så gevinsten ikke primært ender som højere avance. Alternativt kan man give mere direkte støtte til lavindkomster.

Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

Kortere arbejdstid kan give bedre trivsel, mindre stress og et mere bæredygtigt arbejdsliv – og kan hjælpe med rekruttering i velfærdsfag. Men det skal ske gradvist og klogt, fx gennem forsøg og overenskomster, så økonomi og bemanding hænger sammen, og gevinsterne kommer både medarbejdere og borgere til gode.