Martin Nordstjerne
Borgernes Parti
Nordsjælland
Uafhængighed
Følger linjen
Afviger fra Borgernes Partis gennemsnit på 8 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (8)
- Social og ulighed-1,3 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 2,3Helt uenigKommunerne i hovedstadsområdet afleverer alt for mange penge i kommunal udligning, og det rammer især Nordsjælland. Vi har nogle af landets højeste boligskatter, høje leveomkostninger og store forventninger til kvaliteten af vores lokale velfærd — men alligevel sendes milliarder ud af regionen hvert år. Det betyder færre penge til skoler, ældrepleje, infrastruktur og lokale investeringer.
- Klima, miljø og landbrug+1,0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 3,0Helt enigVi skal beskytte vores drikkevand – også selv om det gør fødevarer dyrere. I Nordsjælland ved vi, hvor sårbare vores grundvandsområder er, og rent vand er vigtigere end kortsigtede besparelser. Et forbud mod sprøjtning i sårbare zoner er en nødvendig investering i både klima, natur og folkesundhed.
- Forsvar og sikkerhed+0,9 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 3,1Helt enigDanmark skal ikke fortsætte med at være blandt de lande, der yder mest støtte til Ukraine pr. indbygger. Vi er et lille land, men ligger allerede helt i top målt på støtte, mens store lande som Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland bidrager langt mindre trods langt større økonomier. Det er ikke rimeligt, at Danmark bærer en uforholdsmæssig stor del af byrden. Fremover bør støtten ske i EU‑regi.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,9 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 1,9Helt uenigOverførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal ikke sættes op. Kontanthjælp skal være et midlertidigt sikkerhedsnet — ikke en permanent forsørgelse. Hvis vi hæver ydelserne yderligere, fjerner vi motivationen for at komme i arbejde og gør forskellen mellem løn og ydelse endnu mindre. Det gavner hverken den enkelte eller samfundet.
- Social og ulighed+0,8 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 3,2Helt enigUlighed er ikke noget problem, hvis alle bliver rigere. De, der er rigest, skaber også velstand for andre ved for eksempel at skabe job i deres virksomheder. Derfor skal staten ikke straffe dem.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,8 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 1,8Helt uenigPolitikerne skal ikke presse arbejdstiden ned gennem centrale aftaler, når det både koster samfundet og den enkelte dyrt. Folk skal selv kunne bestemme, hvor meget de vil arbejde, og virksomhederne skal have frihed til at indrette sig efter virkeligheden — ikke politisk detailstyring.
- Transport-0,7 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 1,7Helt uenigDanmark har i årevis forsømt vores motorveje, og det mærker vi tydeligt i Nordsjælland. Hillerødmotorvejen og Helsingørmotorvejen er overbelastede, og trafikken står stille dagligt. Den offentlige infrastruktur har været forfejlet i årtier, og derfor skal vi investere massivt i moderne, velfungerende motorveje, før vi hælder flere milliarder i tog og busser, der ikke løser de reelle problemer.
- Ældre-0,6 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 1,6Helt uenigSelvfølgelig skal ansatte i ældreplejen kunne tale dansk. De arbejder med nogle af vores mest sårbare borgere, og hvis kommunikationen svigter, kan det føre til alvorlige og i værste fald fatale fejl. I Nordsjælland forventer både ældre og pårørende, at personalet kan forstå og reagere præcist på behov, medicinering og nødsituationer. Sprog er ej et luksuskrav det er en forudsætning for tryg pleje
Følger Borgernes Partis linje (17)
- Økonomi og arbejdsmarked-0,4 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 1,4Helt uenigDet går ikke, at Mette F og Lars Løkke kan gå på pension som 60-årige og den menige befolkning skal arbejde til langt op i 70'erne. Jeg går ind for, at politikerne skal have samme pensionsalder som befolkningen. Samtidig er det ikke et mål i sig selv at slide danskerne ihjel. Selvom vi bliver ældre, er det ikke lig med at vi får flere gode år hvis vi skal nyde pensionen. Derfor skal den nedsættes.
- Skole og uddannelse+0,4 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 3,6Helt enigJeg er helt enig i, at børn med særlige udfordringer i højere grad skal gå i specialklasser. I Nordsjælland ser vi tydeligt, at det gavner både de stærke og de sårbare børn, når undervisningen tilpasses deres behov. Specialklasser giver ro, struktur og faglig støtte til dem, der har brug for det — og samtidig får de øvrige elever et bedre læringsmiljø. Det er en win-win for trivsel og faglighed.
- Skole og uddannelse+0,4 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 3,6Helt enigVi forventer, at vores børn kan gå i skole uden uro og ballade. Hvis enkelte elever konstant ødelægger undervisningen og skaber utryghed, skal skolen langt lettere kunne skille sig af med dem. Det er urimeligt, at hele klasser skal betale prisen for få elevers adfærd. Ro, tryghed og læring kommer først — og de problematiske elever må flyttes, så de ikke ødelægger hverdagen for alle de andre.
- Klima, miljø og landbrug+0,3 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 3,7Helt enigStore arealer med solceller på åbent land skæmmer naturen så meget, at de helt rimeligt bliver kaldt jernmarker. De nedsætter huspriserne i nærheden og forringer livskvaliteten for naboer. Derfor skal der ikke opsættes flere. Vi skal have A-kraft i stedet, som er en billig og driftsikker ren energikilde.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 1,3Helt uenigDanmark skal ikke åbne for mere udenlandsk arbejdskraft fra MENAPT‑lande. Erfaringerne viser, at det skaber flere problemer end løsninger — både kulturelt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Vi bør i stedet fokusere på at hjemsende dem, der ikke har lovligt ophold, og sikre, at dem der allerede er her, bidrager og overholder reglerne. Hvis de ikke kan forsørge sig selv, skal de hjemsendes.
- Regeringsdannelse-0,3 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 1,3Helt uenigBorgernes Parti kommer ikke til at støtte en regering med Mette Frederiksen som statsminister. Vi mener, at hendes bil skal holde foran rigsretten og ikke Statsministeriet.
- Bolig-0,2 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 1,2Helt uenigJeg er helt uenig i, at der bør indføres skat på gevinster ved salg af privat ejendom. I Nordsjælland er vi i forvejen brandbeskattede gennem fejlagtige grundskyldsvurderinger, høje ejendomsværdiskatter og et generelt skattetryk, der allerede er blandt verdens højeste.
- Skat+0,2 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 3,8Helt enigDen skal helt fjernes. Men til en begyndelse er det fint at halvere den som minimum. Regeringens fødevarecheck er en skandale, da den rammer skævt. Ved at fjerne momsen på fødevarer, kommer det alle danskere til gavn.
- Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 3,8Helt enigStaten skal ikke bare skære i støtten til DR — den skal udfase den. DR bør afskaffes som statsfinansieret mediehus og omlægges til en frivillig betalingsløsning. Borgerne i Nordsjælland og resten af Danmark skal selv vælge, hvad de vil betale for, ikke tvinges til at finansiere et politisk skævt monopol.
- Retspolitik≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 3,9Helt enigvi skal udfordre konventionerne, så de beskytter ofrene og danskerne og ikke de kriminelle udlændinge. Hvis det betyder, at vi skal melde os ud af dem, må vi gøre det. Udvisning skal ske efter 1. dom og fuldt stop fra MENAPT- landende og fuldt asylstop.
- Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 1,1Helt uenigSkatten for de højeste indkomster skal ikke sættes op — den skal ned og topskatten afskaffes. Danmark har brug for at tiltrække og fastholde dygtige mennesker, skabe vækst og belønne dem, der tager ansvar og skaber arbejdspladser. Højere topskat svækker både konkurrenceevnen og Nordsjællands erhvervsliv.
- Udviklingsbistand≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 3,9Helt enigDen skal afskaffes. Men som minimum skal den gøres frivillig på selvangivelsen, således at borgeren selv angiver, hvor meget man ønsker at betale.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 3,9Helt enigDanmark bør investere i atomkraft. Atomkraft i dag er ikke som i 60’erne og 70’erne — teknologien er driftsikker, ren, billig og stabil. Hvis vi vil have en grøn omstilling, der faktisk fungerer året rundt, uden at være afhængige af vind og vejr, så er moderne atomkraft en nødvendig del af løsningen. Det giver både klimamæssig ansvarlighed og energisikkerhed.
- Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 2,1Lidt uenigAt sætte prisen på cigaretter markant op rammer især lavindkomstgrupper og skaber mere grænsehandel, ikke bedre folkesundhed. Vi skal forebygge gennem oplysning og hjælp til rygestop — ikke ved at bruge afgifter som moralsk straf. Højere priser løser ikke problemet, men skaber blot nye.
- Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 3,9Helt enigSkal screenes for antidemokratiske holdninger. Statsborgerskab er ikke en formalitet — det er et fællesskab baseret på demokrati, ligestilling og respekt for danske værdier. Derfor skal der laves dybdegående baggrundstjek, så vi sikrer, at dem der får dansk pas også bakker op om vores samfundsmodel. Vi skal ej give statsborgerskab til personer der modarbejder demokratiet. Og det skal være til lån.
- Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 4,0Helt enigVi arbejder i forvejen rigeligt i Danmark. Afskaffelsen af store bededag har betydet, at lønmodtagerne har fået mindre fritid. Store bededag er en stærk dansk tradition der bør genindføres. Det var helt unødvendigt med det eksorbitante økonomiske råderum vi har - de burde hellere have sænket skatterne og afgifterne. Der var så meget andet, der kunne spares på end den dag, som betyder så meget.
- Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 4,0Helt enigt. I dag består omkring halvdelen af prisen ved pumpen af skatter og afgifter til staten — og det er helt ude af proportioner. Folk skal selv kunne vælge, hvad de vil køre i, uden at blive straffet økonomisk for at have en bil. Bilisterne har betalt nok i årevis, og lavere brændstofafgifter giver mere frihed, mere mobilitet og et Danmark, hvor almindelige mennesker ikke presses ud af bilen.