Charlotte Haagendrup
Moderaterne
Nordsjælland
Uafhængighed
Følger linjen
Afviger fra Moderaternes gennemsnit på 9 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (9)
- Skole og uddannelse-1,3 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 2,3Helt uenigBørn er forskellige, og de skal ikke presses ind i den samme kasse. Vi skal styrke det almene skoletilbud og give skolerne friere rammer til at møde børnene, hvor de er – fx i mindre hold, med to voksne . Når specialtilbud er nødvendige, skal de være tæt på hjemmet. Barnets tarv kommer først.
- Økonomi og arbejdsmarked+1,2 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 1,8Lidt enigØkonomien skal hænge sammen. Men mange – også i folkekirken – oplevede processen som forhastet og respektløs. Når en helligdag fjernes, handler det ikke kun om arbejdsudbud, men også om tradition og tillid. Hvis vi vil have den tilbage, og det mener jeg vi må tele om - skal det ske ansvarligt og med ordentlig finansiering.
- Retspolitik+0,9 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 2,1Lidt enigDanmark har som lille land en klar interesse i en verden med regler. Retsstaten og internationale konventioner beskytter også os. Samtidig må reglerne ikke føre til passivitet. Vi skal kunne udvise konsekvent og hurtigere, når mennesker begår alvorlig kriminalitet – inden for lovens rammer.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,8 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 2,2Lidt enigIngen skal leve i så dyb fattigdom, at det ødelægger børn og familier. Ydelserne skal være på et niveau, hvor man kan leve værdigt. Samtidig skal der være en klar vej ind på arbejdsmarkedet for dem, der kan arbejde. Hjælp og ansvar skal gå hånd i hånd.
- Transport-0,8 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 2,8Lidt uenigDet er ikke et enten-eller. Vi skal investere i både kollektiv trafik og i de store trafikårer. I mange områder – også i Nordsjælland – fungerer hverdagen ikke uden bil. Samtidig har vi udfordringer med både vejnettet og den kollektive trafik, fx Kystbanen. Infrastruktur skal hænge sammen og fungere i praksis.
- Bolig+0,7 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 2,3Lidt enigDet må kunne gøres mere simpelt. Det handler ikke om mere skat - men mindre skat!
- Økonomi og arbejdsmarked-0,7 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 2,7Lidt uenigVi lever længere, og det skal afspejles i pensionsalderen. Men vi må også være ærlige: Man er ikke nødvendigvis lige så fysisk eller kognitivt stærk sidst i arbejdslivet. Derfor kan vi ikke bare blive ved. Vi kan ikke alle nødvendigvis arbejde langt op i 80'erne...
- Udviklingsbistand+0,7 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 1,3Lidt uenigJeg forstår godt, at nogle spørger, om pengene burde bruges herhjemme. Men udviklingsbistand handler også om Danmarks sikkerhed og stabilitet i verden. Hvis vi trækker os, skaber det mere uro, flere konflikter og større pres på Europa. Det er ikke penge væk fra os – det er en investering i vores egen tryghed.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 1,5Helt uenigDet er ikke politikernes opgave at fastsætte, hvor meget danskerne skal arbejde. Arbejdsliv er forskellige, og fleksibilitet skal aftales mellem arbejdsplads og medarbejder. Det er ikke “samfundet”, der skal betale for kortere arbejdstid – det er også den enkeltes ansvar.
Følger Moderaternes linje (16)
- Skat-0,4 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 1,4Helt uenigModeraterne står for at sænke skatten på arbejde for alle danskere. Vi har brug for et skattesystem, der belønner arbejde, ansvar og initiativ. At hæve skatten for de højeste indkomster løser ikke de grundlæggende udfordringer i økonomien. Fokus bør være på at skabe vækst og arbejdspladser.
- Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,3Helt uenigStøtten til Ukraine er ikke en gave – det er en investering i Europas sikkerhed og i vores egen tryghed. Hvis vi svigter nu, risikerer vi en langt dyrere regning senere. Danmark skal stå fast sammen med vores allierede og forsvare de værdier, vi selv bygger på.
- Udlændinge-0,3 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 2,3Lidt uenigJeg er imod sindelagskontrol. Statsborgerskab er et privilegium, og man skal respektere demokrati og frihedsrettigheder. Men i en retsstat skal vi holde os til det, der kan dokumenteres. Alvorlig kriminalitet, dokumenterede forbindelser til ekstremisme eller konkrete sikkerhedshensyn skal have klare konsekvenser – også for statsborgerskab.
- Klima, miljø og landbrug+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 3,8Helt enigVI har rent drikkevand i hele Danmark - det er vi nødt til at passe på hvis det skal fortsætte. Vi er langt fra kommet i måkl med det - nu skal vi tage ansvar.
- Klima, miljø og landbrug+0,2 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 2,8Lidt enigDen grønne omstilling er nødvendig, og vi kan ikke sige nej overalt. Men projekter skal planlægges i dialog med lokalsamfundene og med respekt for natur, landskab og naboer. God inddragelse skaber bedre løsninger – og mindre modstand.
- Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 1,8Lidt uenigVi har brug for en stærk public service-institution som DR. Men vi skal løbende have en åben dialog om prioriteringer og om, hvordan vi får mest muligt ud af de midler, der gives. Det handler ikke om at svække DR – men om ansvarlig brug af licensmidlerne.
- Ældre+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 2,8Lidt enigDansk sprog er en vigtig del af arbejdet i ældreplejen. Men det handler også om forståelse – af borgerne, deres liv og den kultur, de er en del af. Måske har vi været for tilbageholdende med at stille tydelige krav. Forståelse og nærvær er afgørende for en værdig pleje.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 2,9Lidt enigBorgere skal have rimelige velfærdsvilkår uanset postnummer, og derfor er udligning nødvendig. Men ordningen opleves ikke altid retfærdig i kommunerne i dag. Vi skal sikre et system, der både skaber balance og samtidig giver incitament til ansvarlig økonomi og lokal udvikling.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 2,9Lidt enigVi skal helt klart ikke udelukke noget på forhånd. Vi skal naturligvis se på sikkerhed og om det er noget der er rentabelt.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 2,9Lidt enigØkonomisk ulighed er ikke i sig selv et problem, hvis alle får del i fremgangen, og ingen bliver efterladt. Det afgørende er, om mennesker får bedre muligheder, og om velfærden følger med. Skattelettelser, der gør det mere attraktivt at arbejde, kan være en del af løsningen.
- Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 3,1Lidt enigEndnu mere forebyggende oplysning - færre børn og unge skal starte
- Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 3,1Lidt enigMange virksomheder mangler arbejdskraft. Vi skal være åbne for kvalificerede medarbejdere udefra – men med klare krav og rettigheder. Det gør det lettere at bosætte sig, forstå vores kultur og blive en del af samfundet. Når vi stiller krav, ser jeg ikke et større problem.
- Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 2,9Lidt enigLærere og elever skal have et trygt undervisningsmiljø. Hvis en elev gentagne gange ødelægger fællesskabet, skal skolen have reelle handlemuligheder. Men udsmidning må aldrig stå alene og skal være sidste udvej. Vi skal sikre, at barnet ikke bare flyttes – men får et bedre og passende tilbud.
- Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 3,1Lidt enigVi ønsker at fjerne momsen på frugt og grønt. Overvægt er stigende, og vi spiser for lidt sund mad. En målrettet momsnedsættelse kan fremme sundere valg og forebygge sygdom.
- Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 3,9Helt enigModeraterne samler hvor andre splitter. En regering henover midten har de seneste fire år vist at det er muligt at få en del rigtig gode ting igennem.
- Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 2,0Lidt uenigMange danskere er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen. Billigere elbiler findes endnu ikke i prisklasser, alle kan være med på. Vi skal fortsætte den grønne omstilling – men vi skal ikke udskamme benzinbilen eller gøre det urimeligt dyrt at passe sit arbejde.