Spring til indhold
Til quizzen
Å

Qasam Nazir Ahmad

Alternativet

København

25 svar3 klare afvigelser24 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Alternativets gennemsnit på 14 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (14)

  • Økonomi og arbejdsmarked+1,1 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,9Helt enig
    Danmark mangler arbejdskraft på flere områder, og vi skal være åbne for talent og hænder uanset oprindelsesland. Ordentlige løn og arbejdsvilkår skal sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke bruges til at presse standarder ned. Åbenhed og ansvar skal gå hånd i hånd.
  • Klima, miljø og landbrug-1,0 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,0Helt uenig
    Danmark skal satse på vedvarende energi som vind og sol, hvor vi allerede er stærke. Atomkraft er dyrt, tager lang tid at etablere og flytter fokus fra de løsninger, vi kan skalere nu.
  • Klima, miljø og landbrug-1,0 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,0Helt uenig
    Den grønne omstilling er nødvendig for klima og fremtidige generationer. Den kan ikke sættes på pause. Lokal dialog og hensyn er vigtigt, men klimaansvaret vejer tungest. Vi skal finde løsninger, der både inddrager lokalsamfund og sikrer hurtig omstilling.
  • Skole og uddannelse-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,9Lidt uenig
    Udgangspunktet skal være inklusion i fællesskabet. Mange børn med særlige udfordringer trives bedst i almindelige klasser, hvis der er de rette ressourcer og støtte. Specialtilbud skal være en mulighed, men ikke standardløsningen.
  • Ældre-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,9Lidt uenig
    Vi skal have nok ansatte i ældreplejen, men sproget er vigtigt for tryghed, værdighed og korrekt pleje. Kommunikation mellem borger og medarbejder er afgørende. Løsningen er bedre rekruttering og sproglig opkvalificering, ikke at sænke kravene.
  • Skat+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,2Helt enig
    Fødevarer er en nødvendighed, og høje priser rammer især lav og mellem indkomster. En målrettet nedsættelse kan lette presset på familier med stram økonomi.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Beslutningen om at afskaffe dagen blev truffet uden bred folkelig opbakning. Arbejdsliv skal også rumme pauser, traditioner og fællesskab. En helligdag har værdi for trivsel og sammenhængskraft, og den værdi bør veje tungere end et snævert økonomisk regnestykke.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Levealderen stiger ikke ens for alle, og mange med fysisk eller psykisk belastende arbejde kan ikke bare arbejde længere. En automatisk stigning rammer socialt skævt. Vi skal sikre fleksible løsninger og en værdig tilbagetrækning for dem, der har haft de hårdeste arbejdsliv.
  • Regeringsdannelse-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Politik skal skabe reel forandring, ikke blot kompromiser for kompromisernes skyld. En regering hen over midten risikerer at udvande klimaambitioner og social retfærdighed. Samarbejde bredt er vigtigt, men retningen skal være grøn og socialt ansvarlig.
  • Forsvar og sikkerhed-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,6Helt uenig
    Danmark skal støtte Ukraine i forsvaret mod et ulovligt angreb. Det handler om folkeret, demokrati og Europas sikkerhed. Hvis vi svigter Ukraine, svækker vi det internationale regelsæt og sender et farligt signal om, at aggression kan betale sig. Støtten skal kombineres med humanitær hjælp og diplomatiske spor, men vi bruger ikke for mange penge på at forsvare frihed og international ret.
  • Social og ulighed+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Postnummer må ikke afgøre kvaliteten af skoler, ældrepleje eller sundhed. Uden stærk udligning vokser forskellene mellem kommuner, og det rammer borgerne skævt. Et solidarisk Danmark kræver, at vi løfter i fællesskab og sikrer lige muligheder uanset hvor man bor.
  • Udlændinge-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 1,6Helt uenig
    Statsborgerskab skal bygge på klare juridiske kriterier, ikke på subjektive vurderinger af holdninger. At screene for antidemokratiske holdninger risikerer vilkårlighed og svækker ytringsfriheden. Demokrati styrkes gennem deltagelse, uddannelse og lige rettigheder, ikke gennem tankekontrol.
  • Bolig-0,5 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 3,5Lidt enig
    Store boliggevinster skyldes ofte fællesskabets investeringer. Derfor er det rimeligt, at de største værdistigninger bidrager mere tilbage. I dag beskattes arbejde hårdere end formue. Det øger uligheden og gør det sværere for unge at komme ind på boligmarkedet. Bolig skal være et hjem, ikke en skattefri gevinst.
  • Sundhed+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,5Helt enig
    Højere priser er et effektivt redskab til at forebygge rygning, især blandt unge. Rygning er en af de største årsager til sygdom og tidlig død. Forebyggelse sparer både menneskelige omkostninger og pres på sundhedsvæsenet.
Følger Alternativets linje (11)
  • Social og ulighed-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 1,4Helt uenig
    Øget ulighed svækker sammenhængskraften og tilliden i samfundet, også selv om gennemsnitsindkomsten stiger. Et stærkt samfund kræver rimelig fordeling, lige muligheder og adgang til velfærd. Vækst giver kun mening, hvis den kommer alle reelt til gode.
  • Kultur-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,4Helt uenig
  • Retspolitik-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Danmark er en retsstat og skal overholde internationale konventioner. Retssikkerhed og menneskerettigheder må ikke tilsidesættes for kortsigtede løsninger. Kriminalitet skal have konsekvenser, men inden for rammerne af lov og internationale forpligtelser.
  • Skat-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 3,3Lidt enig
    Uligheden er steget, og de højeste indkomster har haft den største fremgang. Et mere retfærdigt skattesystem kræver, at dem med de bredeste skuldre bidrager mere. Det giver plads til investeringer i velfærd, uddannelse og grøn omstilling, som styrker hele samfundet.
  • Udviklingsbistand-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Udviklingsbistand er en investering i global stabilitet, klimaindsats og fattigdomsbekæmpelse. Når vi forebygger konflikter og ulighed, styrker vi også vores egen sikkerhed og økonomi. Danmark skal tage internationalt ansvar og leve op til vores forpligtelser.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 3,7Helt enig
    Produktiviteten er steget markant gennem årtier, men gevinsten er ikke fulgt med i mere fritid. Kortere arbejdstid kan styrke trivsel, familieliv og mental sundhed.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 3,8Helt enig
    Ingen skal leve i fattigdom i et rigt samfund som Danmark. For lave ydelser skaber utryghed, dårligere trivsel og større sociale problemer. Et anstændigt sikkerhedsnet er en forudsætning for både værdighed og reel mulighed for at komme videre i job eller uddannelse.
  • Transport-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Afgifter på benzin og diesel er et vigtigt redskab i den grønne omstilling. Lavere afgifter vil øge udledninger og forsinke skiftet til renere transport. I stedet skal vi sikre grønne alternativer og målrettet støtte til dem, der er mest afhængige af bilen.
  • Skole og uddannelse+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Folkeskolen skal være for alle børn. Problematisk adfærd skal mødes med støtte, trivselstiltag og samarbejde med forældre, ikke hurtigere udsmidning. Eksklusion løser sjældent problemet og kan forværre mistrivsel.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Drikkevand er en grundlæggende ressource, som skal beskyttes. Når der findes pesticidrester i boringer, viser det, at nuværende regler ikke er nok. Rent drikkevand er vigtigere end billigere produktion. Forebyggelse er billigere end at rense eller miste vores grundvand.
  • Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Investering i tog og busser reducerer CO2, trængsel og luftforurening. En stærk kollektiv transport giver mobilitet til flere og er en forudsætning for en retfærdig grøn omstilling. Fremtidens infrastruktur skal være bæredygtig.