Spring til indhold
Til quizzen
H

Sanne Pilgaard

Borgernes Parti

Sjælland

25 svar2 klare afvigelser25 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Borgernes Partis gennemsnit på 13 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (13)

  • Økonomi og arbejdsmarked-1,0 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 4,0Lidt enig
    Staten mangler ikke penge, men en fornuftig prioritering. Store Bededag skulle aldrig have været afskaffet.
  • Transport-1,0 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 4,0Lidt enig
    Nej, de skal helt fjernes.
  • Skat+0,9 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 1,1Lidt uenig
    Jeg mener, at skatter og afgifter i Danmark generelt er for høje. At lægge yderligere pres på dem, der allerede betaler mest i skat, er efter min opfattelse den forkerte vej at gå. Hvis vi fortsætter med at straffe dem, der arbejder hårdt, starter virksomheder og skaber jobs, risikerer vi, at de vælger at flytte deres aktivitet ud af landet.
  • Udviklingsbistand-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 3,9Lidt enig
    I mere end 70 år har Danmark sendt store beløb afsted i ulandsbistand og lige lidt har det hjulpet. Jeg synes vi skal gøre ulandsbistanden frivillig, og dem der ønsker at betale til det kan gøre det via forskudsopgørelsen. Pengene skal i stedet bruges på Danmark og danskerne.
  • Klima, miljø og landbrug-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 3,9Lidt enig
    Vi bør se på atomkraft som en del af en grøn energiforsyning. Atomkraft kan levere stabil energi med en meget lav CO2-udledning og er en både økonomiske og driftssikker løsning. I dag er atomkraft en langt mere sikker energiform end tidligere. Vi bør genoverveje det nuværende forbud. Hvis vi i fremtiden ønsker en stabil og grøn energi, bør vi se på alle realistiske og bæredygtige energikilder.
  • Bolig+0,8 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 1,2Lidt uenig
    1. Vi betaler allerede meget i skat og afgifter til staten. Hvis der oveni indføres beskatning ved salg af privat ejendom, rejser det et rimeligt spørgsmål: Hvad så̊ med de mange penge, boligejere løbende bruger på renovering, vedligeholdelse og boligskatter igennem årene. I stedet skal vi se på boligspekulanterne, som systematisk opkøber, renoverer og videresælger boliger med fortjeneste.
  • Skat-0,8 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,8Lidt enig
    Jeg mener, at vi bør fjerne momsen på fødevarer permanent. Mad er ikke en luksus vare, men en grundlæggende nødvendighed for alle mennesker. Derfor giver det mening at lette denne byrde og sikre, at helt basale fornødenheder ikke beskattes på samme måde som øvrigt forbrug.
  • Kultur-0,8 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 3,8Lidt enig
    Jeg mener, at vi bør lukke DR, da ingen bør tvinges til at betale for noget, de ikke selv har valgt. Ved at afvikle DR kan vi spare omkring 3,7 milliarder kroner om året. Danskerne er fuldt ud i stand til selv at vælge og betale for det indhold, de ønsker at se og lytte til.
  • Klima, miljø og landbrug-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 3,7Lidt enig
    Ja, det har konsekvenser, både visuelt, økonomisk og for naturen omkring os. Det er belastende for de landskaber, vi ønsker at beskytte. Derfor mener jeg, at vi i stedet bør se nærmere på investeringer i atomkraft. På længere sigt kan det vise sig at være en mere økonomisk løsning, samtidig med at det leverer stabil og CO2 fattig energi.
  • Regeringsdannelse+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 1,3Lidt uenig
    Nej. De seneste 3,5 år med en flertalsregering hen over midten har været en dyr oplevelse for danskerne. Regeringsperioden har været kendetegnet af en voksende offentlig administration uden tilsvarende flere varme hænder i velfærden. Samtidig oplever mange borgere en forringet velfærd og indførelsen af flere afgifter, som samlet set har øget presset på både de danske familier og virksomheder.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 1,4Lidt uenig
    Nej. Pensionsalderen i Danmark er allerede meget høj. Samtidig med at nogle lever længere, er der også mange, som i dag ikke når pensionsalderen, før de går bort. Ingen bør opleve at arbejde hele livet uden nogensinde at få mulighed for at nyde deres pension, fordi pensionsalderen løbende hæves.
  • Skole og uddannelse-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 3,6Lidt enig
    Da folkeskolen sidst blev ændret med en markant øget grad af inklusion, fik det desværre nogle utilsigtede konsekvenser. Nogle børn blev taget ud af en hverdag, hvor de fungerede godt med den nødvendige specialstøtte, og placeret i almindelige klasser uden, at rammerne fulgte med. Konsekvensen har for mange været mistrivsel.
  • Skole og uddannelse-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 3,6Lidt enig
    I disse år oplever vi en stigende dominanskultur i de danske folkeskoler, og på flere skoler føler forældre sig ikke længere trygge ved at sende deres børn i skole af frygt for, hvad der kan ske. Den udvikling kan og skal vi ikke acceptere. Derfor bør skolerne have klare og konsekvente muligheder for at bortvise de elever, der gentagne gange skaber utryghed og ødelægger fællesskabet for andre.
Følger Borgernes Partis linje (12)
  • Ældre+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 1,6Lidt uenig
    Nej, det er meget vigtigt at de mennesker, som skal hjælpe vores ældre, kan tale flydende dansk og forstår vores traditioner og levevis.
  • Social og ulighed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Flere kommuner, især i hovedstadsområdet og Nordsjælland, bidrager med meget store beløb til udligningssystemet. Problemet opstår når der betales så store summer, at det påvirker deres egen mulighed for at levere velfærd, da de også har stigende udgifter til ældre, børn og socialområdet.
  • Transport+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 1,7Lidt uenig
    Nej, jeg mener i stedet, at vi generelt bør investere i vores infrastruktur, så den fungerer optimalt for alle, uanset om man tager bussen, toget eller egen bil. Et velfungerende transportsystem kræver helhedsorienterede løsninger, der tilgodeser alle trafikanter.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Nej, vi oplever fortsat en relativt høj arbejdsløshed blandt unge i Europa, og det vil derfor være både ansvarligt og oplagt, hvis vi i højere grad benytter denne arbejdskraft. Ved at fokusere på at få flere unge i arbejde kan vi styrke både økonomien og sammenhængskraften i Europa.
  • Social og ulighed-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Vi skal ikke straffe mennesker, der klarer sig godt, blot fordi andre har det sværere. I stedet bør vi fokusere på at løfte alle danskere og skabe bedre muligheder for, at flere kan komme med. Det kan vi blandt andet gøre ved at sænke afgifterne og hæve bundfradraget med 1.000 kroner, så alle får en mærkbar gevinst. På den måde styrker vi både den enkelte og fællesskabet.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Nej, politikerne skal ikke detailstyre danskernes privatliv. Danskerne kan selv vurdere, hvad der er vigtigt i deres liv. I stedet skal vi fjerne en række af de afgifter, som i dag gør det unødvendigt dyrt at være dansker. Lavere afgifter vil give borgerne større økonomisk råderum og bedre valgmuligheder. Mindre formynderi og mere personlig frihed.
  • Forsvar og sikkerhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 3,1Lidt enig
    Vi skal selvfølgelig hjælpe, ja, men vi bør ikke fortsætte med at være det land, der yder mest pr. indbygger. Danmark har allerede bidraget meget til Ukraine, og vores indsats har været større end mange andre landes tilsammen.
  • Retspolitik≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Danskernes sikkerhed skal altid have førsteprioritet. Derfor må vi være villige til at tage et kritisk opgør med de internationale konventioner, der i praksis modarbejder Danmarks interesser og borgernes tryghed. Hvis aftaler og forpligtelser står i vejen for vores mulighed for at beskytte landet og befolkningen, skal vi have den politiske vilje til at træde ud af dem.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 1,9Lidt uenig
    Kontanthjælp er en midlertidig forsørgelsesydelse, ikke en permanent indkomst og derfor bør den ikke hæves. I stedet skal vi sætte ind dér, hvor det virkelig gør en forskel: en langt mere effektiv og målrettet sagsbehandling, så den enkelte borger får en hurtigere afklaring på sin situation. Jo hurtigere vi hjælper mennesker videre – i job, uddannelse eller støtteordning, jo bedre.
  • Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Både ja og nej. Det ville naturligvis være positivt, hvis højere priser fik flere til at stoppe med at ryge, men jeg tror desværre ikke, at det nødvendigvis er tilfældet. Ligesom med chokolade og alkohol stopper folk ikke automatisk med at forbruge det, blot fordi prisen stiger. Vi må også anerkende, at det i sidste ende bør være op til den enkelte at træffe sine egne valg.
  • Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Jeg mener, at statsborgerskab bør tildeles med større omtanke og ansvar end tidligere. En mulig model kunne være, at statsborgerskab i de første 10 år gives på en betinget ordning, hvor alvorlig kriminalitet i en periode kan føre til, at det fratages igen og medfører udvisning efter første dom.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Selvfølgelig skal vi beskytte vores drikkevand, da det er en helt grundlæggende del af vores hverdag og vores sundhed. Hvis noget risikerer at skade vores grundvand, bør det naturligvis forbydes. Samtidig bør vi arbejde for at finde og anvende alternative løsninger, som er mindre skadelige og ikke truer vores fælles drikkevandsressourcer.