Henrik B. Dynesen

Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

Danmark har taget et stort ansvar i støtten til Ukraine, og det kan vi være stolte af. Det handler ikke kun om solidaritet, men om vores egen sikkerhed. Hvis Rusland ikke standses, bliver prisen højere senere. Udfordringen er ikke, at Danmark gør for meget – men at flere europæiske lande gør for lidt.

Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

Rent drikkevand er helt afgørende. Men løsningen er ikke automatisk flere forbud. Vi skal finde løsninger, der både beskytter grundvandet og respekterer landmændenes ejendomsret. Samarbejde og klare aftaler er bedre end tvang. Hvis staten griber ind, skal det ske med ordentlig kompensation.

Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

Det afgørende er ikke forskellen mellem mennesker, men om alle får det bedre. Historien viser, at vækst løfter levestandarden bredt – også for dem med mindst. Ulighed er ikke et problem i sig selv, hvis mulighederne er åbne, og velstanden stiger. Fokus bør være på at skabe mere velstand, ikke fordele stagnation.

Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

Brændstofafgifter rammer bredt – især pendlere og familier uden alternativer til bilen. Transport er for mange en nødvendighed, ikke et frit valg. Afgifter skal være rimelige og målrettede, ikke fungere som skjult ekstra beskatning. Vi skal føre en realistisk klimapolitik uden at gøre hverdagen dyrere for almindelige mennesker.

Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft, men indvandring skal fungere i praksis. Erfaringen viser, at integrationen varierer markant mellem lande. Derfor bør vi føre en politik, hvor vi åbner for arbejdskraft fra lande, hvor beskæftigelse og integration lykkes – og være afvisende dér, hvor det ikke gør. I LA har vi forslået en positivliste.

Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

Skolen skal være et trygt sted at lære. Når enkelte elevers adfærd gentagne gange ødelægger undervisningen, skal skolen have mulighed for at reagere. Tidligere var handlemulighederne for begrænsede, og det gik ud over resten af klassen. Ansvar og beslutninger bør ligge hos skoleledelsen – ikke være bundet af rigide regler.

Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

Hvis vi lever længere, må pensionsalderen følge med – ellers hænger økonomien ikke sammen. Det er afgørende for velfærdens bæredygtighed. Samtidig skal det være muligt at trække sig tidligere tilbage, hvis man selv har sparet op. Fællesskabet skal være økonomisk ansvarligt – og den enkelte skal have frihed.

Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

Inklusion kan fungere, men kun når det gavner både den enkelte elev og fællesskabet. Nogle børn har behov for et specialiseret tilbud for at trives og lære. Beslutninger bør træffes lokalt af fagpersoner – ikke styres af centrale måltal. Skolen skal fungere for alle børn i klassen.

Prisen på cigaretter bør sættes markant op

Rygning har sundhedmæssige konsekvenser – både for den enkelte og for fællesskabet – i et skattefinansieret sundhedssystem. Derfor er afgifter og regulering ikke helt urimelige. Men cigaretter er allerede meget højt beskattet. Spørgsmålet er, hvor langt staten skal gå i at styre voksnes private valg. Der må være en grænse for formynderiet.

De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

Boliger beskattes allerede løbende gennem ejendomsværdiskat og grundskyld. Økonomisk teori peger på, at grundbeskatning er mindre forvridende end skat på arbejde – men den skal være stabil og forudsigelig. En ekstra skat på prisstigninger ved salg vil øge usikkerheden og kan ramme gevinster, der skyldes egne forbedringer. Skattesystemet skal være enkelt og retssikkert.

Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

Afskaffelsen af Store Bededag var en fejl. Det var ikke en tilfældig fridag, men ofte brugt til konfirmationer og markeringen af unge menneskers overgang til voksenlivet. Når familier og fællesskaber er under pres, bør vi værne om de samlende traditioner.

Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

En vis udligning kan være rimelig for at sikre grundlæggende velfærd i hele landet. Men større udligning risikerer at svække det lokale ansvar og incitamentet til at drive kommunen effektivt. Systemet bør belønne ansvarlig økonomistyring – ikke udviske forskelle gennem stadigt mere omfordeling.

Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

Et dansk statsborgerskab er ikke blot et pas, men medlemskab af et demokratisk fællesskab. Derfor er det rimeligt at sikre, at ansøgere anerkender grundlæggende demokratiske værdier og retsstatens principper. Det handler om sammenhængskraft og indre sikkerhed – ikke om holdningskontrol, men om loyalitet over for demokratiet.

Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

Når én statsligt finansieret aktør fylder så meget i et lille mediemarked, påvirker det både konkurrence og den samlede perspektivbredde. Public service skal være tydeligt afgrænset og politisk uafhængigt. Et mindre og mere fokuseret DR vil styrke pluralismen og give private medier bedre vilkår.

Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

En regering hen over midten betyder i praksis Socialdemokratiet, Moderaterne eller Radikale Venstre. Det er ikke neutralitet – det er en bestemt retning med flere projekter, flere regler og mere styring. Danmark har brug for et liberalt kursskifte med færre regler, stærkere økonomi og klar prioritering.

Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

I et frit samfund tilhører indkomst og formue den, der har skabt den gennem frivillige transaktioner. Skat er nødvendig, men den skal have grænser. En formueskat udfordrer ejendomsretten og svækker incitamentet til at investere og skabe. Det er ikke bare et forkert princip – det undergraver velstand og dermed vores fælles velfærd.

Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

Danmark kan ikke basere sin fremtid på dyr og ustabil energi. Hvis vi vil bevare industri, velstand og energisikkerhed, skal vi turde tænke større. Kernekraft leverer stabil, CO₂-fri strøm og bør være en reel mulighed i Danmark. Ideologiske forbud hører fortiden til – energipolitik skal bygge på realisme.