Carsten Abildtrup Ranum
Liberal Alliance
Sjælland
Uafhængighed
Følger linjen
Afviger fra Liberal Alliances gennemsnit på 11 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (11)
- Økonomi og arbejdsmarked-1,3 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 3,3Lidt uenigJeg synes pensionsalderen skal fastfryse i en periode og derefter ændres efter behov og ikke fastlåst årrække. Vi skal kigge på hvordan færre kommer på passiv forsørgelse og det sker kun ved at italesætte det og ikke tale om stigning i pensionsalder. Fokus skal ligge et andet sted.
- Skole og uddannelse+0,7 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 3,3Helt enigVi skal skabe de bedste rammer for vores børn og det sker efter min mening ikke i øjeblikket. Inklusion er godt til en vis grænse og kan fungere hvis ressourcerne følger med hvilket de ikke har gjort. Men for svære inklusionsbørn har det bedst i specialklasser med veluddannet personale som forstår udfordringer de børn har. For stor en opgave, at forvente alle folkeskolelærere kan lære at håndtere.
- Forsvar og sikkerhed+0,6 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,4Lidt uenigEfter min mening vil det være klædeligt hvis kagen blev fordelt mere ligeligt henover de europæiske lande i forhold til støtte. Men jeg så hellere, at vi stod mere og hårdere fast på sanktionerne mod Rusland og kører deres økonomi i sænk.
- Transport+0,6 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 3,4Helt enigBilen er en nødvendighed for rigtig mange mennesker, så den skal sænkes eller helt fjernes. Jo flere penge borgeren har mellem hænderne jo bedre. Det vil skabe et større forbrug og et stort flow i pengestrømmen til gavn for alle også staten.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 2,4Lidt enigVi kan ikke opretholde vores levestandard og velfærdssamfund uden. Men vigtigt at dem som kommer vil den danske kultur og det danske samfund og frihedsrettigheder. Vi SKAL selektere mere i hvem vi giver opholdstilladelse og statsborgerskab. At lære sproget er et must.
- Skat-0,6 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 1,6Helt uenigDet bliver nej tak - fjern i stedet punktafgifterne og afgifter der pålægges i leddene fra producent til køledisken. En fuldstændig fjernelse af en afgift fjerner også bureaukratiet bagved.
- Retspolitik+0,5 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 3,5Helt enigDet er vigtigt at vi kan bevare dette gode land vi lever i med frihedsrettigheder der er opnået gennem mange års kamp. Kriminelle skal ikke ødelægge det og hvis du ikke ønsker demokrati så må du også udvises.
- Udviklingsbistand-0,5 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 3,5Lidt enigUdviklingsbistanden som den bliver brugt nu har nærmest ingen effekt. Jeg mener den skal være mere krisebaseret. Samtidig skal støtten ikke være bundet op i at pengene skal bruges på køb i Danmark. Støtten skal gives behovsbaseret og ikke båndlagt på køb i landet der giver støtten.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 1,5Helt uenigDet er fundamentalt at det skal kunne betale at arbejde fremfor at være på passiv forsørgelse. Grundpillerne i et velfærdssamfund er at vi hjælper de svageste i samfundet, men vi skal også stille krav ellers overlever velfærden ikke på sigt. 86.000 på kontanthjælp, 1.100.000 på pension - pengene skal komme et sted fra.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 1,5Helt uenigDet er ikke politikkerne der skal bestemme hvordan folk indretter sit liv og heller ikke arbejdstiden. Det er arbejdsmarkedets parter. Politikkerne skal opsætte rammerne for at borgerne har mest muligt at sige over eget liv og hvordan de vil leve.
- Klima, miljø og landbrug+0,5 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 3,5Helt enigHer er tale om en kraftig skævvridning af Danmark, hvor områder er kraftigt overrepræsenteret i at have de grimme solceller stående. Solceller må/skal være en del af forsyningskæden, men udnyt de områder hvor det ikke genere borgerne - på tage, facader, parkeringspladser.
Følger Liberal Alliances linje (14)
- Klima, miljø og landbrug-0,4 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 2,4Lidt uenigDet er vigtigt for os at ha et godt og velfungerende landbrug som kan producere både til os men også til eksport. En landmand lever af naturen så ønsker på ingen måde at ødelægge sit eget levebrød eller forurene unødigt. Landbruget er meget innovativt og skaber hele tiden bedre produkter så der skal bruges mindre med samme effekt. De ønsker at være en medspiller på omstillingen.
- Social og ulighed+0,4 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 3,6Helt enigUlighed i sig selv skaber ikke problemer og hvis alle bliver rigere og øger sin købekraft så må den økonomiske ulighed meget gerne stige. Det andet er blot misundelse - find i stedet glæden hos dig selv og det at du styrkes og får mere frihed (om end det her kun er økonomisk).
- Skole og uddannelse+0,4 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 3,6Helt enigDet er lærer og ledelse der står med problemet til daglig, så slip fagligheden fri og lad dem den daglige drift af skolen. Selvfølgelig med muligheden for at kunne smide enkelte ud af skolen som ødelægger undervisningen og indlæringen for flertallet.
- Ældre+0,4 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 2,6Lidt enigDet er vigtigt at borgeren føler sig tryg ved dem der kommer i deres bolig. Det gælder også sproget. I fremtiden ser vi ind i grupper af ældre hvor langt den største del forstår og taler engelsk og så er dansk ikke en absolut nødvendighed. Dem der ikke taler andet end dansk bør det opfyldes her med en dansktalende hjælp.
- Transport+0,3 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 1,7Lidt uenigDet giver kun mening at investere i tog og busser hvor det er mere rentabelt end motorveje og biltrafik. Det er sund fornuft og så ligger der et stort element af frihed i egen bil som er vigtigt for mig.
- Sundhed+0,3 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 1,7Lidt uenigDer ses i øjeblikket et fald i antallet af rygere, så ingen grund til at presse dem yderligere og beskatte mere. Alle ved det er skadeligt, men det er et personligt valg og eget ansvar at leve med de konsekvenser der kan følge med rygning. Jeg sætter personlig frihed og ansvar og skattestigninger.
- Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 1,1Helt uenigHusejere betaler allerede meget i skat via grundskyld og ejendomsværdiskat. Der skal være ro om det fundament 60% af befolkningen bor i - nemlig det hus de ejer. Folketinget skal ikke skabe unødig utryghed.
- Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 3,9Helt enigStore bededag har andre værdier end en fridag til borgerne. Den ligger i tiden for konfirmationer og det er svært at finde lokaler og når en fjernes som mulighed har det gjort det endnu sværere. Den har en kulturel værdi i forståelsen af hvad landet er bygget af - en kristen kulturværdi.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 1,9Lidt uenigDet er vigtigere for mig, at vi hjælper med lovgivning som gør det nemmere at skaffe kapital til de fattige kommuner. Lette mulighederne for at skabe ny virksomhed, mindre bureaukrati for at opretholde dem og lavere virksomhedsskat. Mange opgiver inden de starter pga. regler og skemaer som kan virke helt uoverskuelige. Det vil fordre driftighed og personligt ansvar.
- Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 3,9Helt enigDet er indiskutabelt, da vi ellers selv vil miste vores frihedsrettigheder og det ønsker jeg på ingen måde. Demokrati og frihed bygger på at alle vil det og ellers er det kun et spørgsmål om tid før den/de forkerte sidder på magten.
- Kultur≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 3,9Helt enigLicens skal helt fjernes og DR må klare sig på anden vis, hvis de skal overleve.
- Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 1,1Helt uenigEn forestilling om at det bedste produkt kommer med en regering henover midten er helt forfejlet. Det kan aldrig blive et godt og slagkraftigt produkt der kommer ud af at blande så forskellige ideologier. Alt vil bremses er særinteresser.
- Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 1,0Helt uenigJeg ser ind i at det vil dræne landet for talent, færre investeringer, mindske væksten og i sidste ende vil det føre til færre indtægter til statskassen.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 4,0Helt enigDet er efter min mening helt indiskutabelt at vi skal ha denne sikre forsyningskilde, som kan lave nonstop produktion. Kan både bruges til el-forsyning og varmeforsyning. Jo før jo bedre.