Spring til indhold
Til quizzen
V

Rasmus Hylleberg

Venstre

Sjælland

25 svar6 klare afvigelser23 kommentarer

Uafhængighed

Selvstændig

Afviger fra Venstres gennemsnit på 13 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (13)

  • Bolig+1,6 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 1,4Lidt enig
    Det har et bredt flertal allerede vedtaget med boligskatteforliget i 2017. Det er godt at beskatte boligen og sænke skatten på arbejde, men vi har ikke brug for nye boligskatter. Fra 2024 er skattestoppet ophævet, så vi boligejere vil komme til at betale mere, når vores boliger stiger.
  • Økonomi og arbejdsmarked+1,3 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 1,7Lidt enig
    Det skal kunne betale sig at arbejde, men der kan fint være brug for justeringer efter kontanthjælpsreformen. De fattigste skal også behandles ordentligt.
  • Skat-1,3 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,3Lidt uenig
    En differentieret moms er dyr at administrere. Det er bedre at sænke skatterne, så kan familierne selv bestemme, hvad de vil bruge pengene på. En differentieret moms er det forkerte svar på det problem, at det er for dyrt at være dansker.
  • Udviklingsbistand-1,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 3,2Lidt uenig
    Danmark har ikke brug for at skære på verdens fattige for at finansiere vores egen velfærd. Det er fattigt at skære på de fattigste. Men det er fint at se kritisk på, hvordan pengene bruges og sikre, at de bruges bedre.
  • Retspolitik+1,1 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 2,9Helt enig
    Konventioner er ikke tidsvarende. De spillede en vigtig rolle efter Anden Verdenskrig, men passer ikke til vores globale virkelighed. Det afgørende skal ikke være konventionerne, men danskernes opbakning til udlændingelovgivningen. Danmark kan godt have en anstændig og ordentlig udlændingepolitik uden konventioner.
  • Økonomi og arbejdsmarked+1,0 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,0Lidt enig
    Det var en dårlig ide at afskaffe Store Bededag - og derfor er det fint at indføre den igen, hvis tilpas mange danskere ønsker det. Men det skal ikke finansieres med nye skatter på de mest velhavende eller andre venstrefløjspåfund. Pengene skal prioriteres inden for eksisterende rammer.
  • Transport-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,9Helt uenig
    Det er fint med afgifter på brændstof - det er bedre at sænke skatten på arbejde.
  • Social og ulighed-0,8 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 2,8Lidt uenig
    Generelt bidrager de rige kommuner betydeligt. Men det er fint med et servicetjek af den kommunale udligsningsordning, der har en masse uhensigtsmæssige effekter.
  • Klima, miljø og landbrug+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 3,2Helt enig
    Grøn omstilling kommer ikke til at lykkes uden atomkraft. Det siger FN også. Samtidig eksploderer elforbruget de her år pga. AI. Derfor skal Danmark skal styrke forskning og udvikling af atomkraft og så må udviklingen afgøre, om atomkraft skal indgå også i Danmark. Jeg forventer selv, at små nye atomreaktorer vil blive en del af Danmarks energiforsyning i løbet af 2030erne.
  • Klima, miljø og landbrug+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Grøn omstilling er vigtig, men vi skal bruge fremtidens solceller som integreres i bygninger og byggematerialer. Ikke plastre vores gode landbrugsjord til med grimme solceller som lokalbefolkningen ikke ønsker. Udviklingen går stærkt og vi skal styrke udviklingen af moderne solceller.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,3Lidt enig
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 1,5Lidt uenig
    Det er næppe tid til at sætte arbejdstiden ned mere generelt, men det er fint at danskerne køber sig til mere ferie, hvis man ønsker det. Men der skal så være tilsvarende villighed til at prioritere de offentlige udgifter - ikke sætte skatterne op for de få, for at de mange kan få mere fritid.
  • Udlændinge-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 3,5Lidt enig
    Det er ingen ret at blive dansk statsborger. Man skal ville Danmark. Jeg bryder mig ikke om tankepoliti og i praksis kan det være svært, men principielt er det vigtigt at nye statsborgere tilvælger Danmark, fordi de ønsker at styrke og bakke op om det danske samfund.
Følger Venstres linje (12)
  • Skole og uddannelse-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 3,4Lidt enig
    Ja, det dur ikke at man ikke kan opføre sig ordentligt.
  • Ældre-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,4Lidt uenig
    Begge dele er vigtigt. Men det er afgørende, at man kan tale med de ældre, man skal tage sig af. Derfor skal vi sikre, at vi får tilstrækkelig medarbejdere, der lærer dansk, hvis vi har brug for at hente plejepersonale i udlandet.
  • Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Helt uenig
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Pensionsalderen kan godt diskuteres, men skal være ens for alle - og så kan hver enkelt tage ansvar og spare mere op, hvis man ønsker mere fleksibilitet til at gå tidligere på pension. Statslig støttet tidlig pension skal gælde nedslidte, men ikke særlige grupper. Det bryder nogle helt basale spilleregler i vores velfærdssamfund.
  • Skat-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    De 10 rigeste pct. af danskerne betaler allerede 60 pct. af skatterne. Det er godt og rimeligt, at de bredeste skuldre bærer mest, men sådan er det også i Danmark. Men ingen skal køre på frihjul, og det skaber en skæv balance, hvis dem der sikrer velfærden skal betale endnu mere og ikke oplever en respekt for deres penge.
  • Klima, miljø og landbrug-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Danmark har noget af verdens bedste drikkevand. Det skal vi også have i fremtiden. Borenære områder skal vi passe på, men landbruget bruger ikke pesticider i dag i et voldsomt eller farligt omfang, og nye mere vidtgående regler har vi som udgangspunkt ikke brug for.
  • Transport-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Det er er vigtigt at investere i begge dele. Tog og busser skal styrkes i byområder, men en god infrastruktur er en nødvendighed i et moderne samfund, og derfor skal vejnettet også løbende tilpasses virkeligheden.
  • Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    DR er en vigtig nyheds- og kulturinstitution, og vi skal have et stærkt DR. Men vi har brug for at styrke vores lokale medier og et varieret nyhedsudbud, og her kan vi godt spare 1 mia. på DR (ud af ca. 4 mia.) og styrke andre medier.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 3,1Lidt enig
    Danmark er for lille til store forskelle. Men det har vi heldigvis heller ikke. Grotesk ulighed som vi ser i USA er et problem. Det ønsker vi ikke i Danmark, men vi kan sagtens tåle lidt større ulighed, hvis alle stilles bedre og får glæde af værdierne.
  • Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Det er som udgangspunkt fint. Grænsehandel er dog en reel problemstilling, så det skal være prisstigninger, der gør en forskel på forbruger og ikke bare på grænsehandlen.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Det vil være bedst, hvis en borgerlig regering samarbejder henover midten. Men vi har brug for en ny statsminister. Min favoritregering er en liberal mindretalsregering med Venstre i spidsen og K, LA og Moderaterne.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Folkeskolen skal styrkes.. Inklusion er et problem, men generelt skal folkeskolen styrkes fagligt, tilføres flere penge og det skal være mere attraktivt at være lærer. Inklusion skal balanceres på den måde, at der kan undervises ordentligt i skolen.