Spring til indhold
Til quizzen
A

Jesper Petersen

Socialdemokratiet

Sydjylland

25 svar22 kommentarer

Uafhængighed

Partisoldat

Afviger fra Socialdemokratiets gennemsnit på 1 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (1)

  • Regeringsdannelse-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 2,5Lidt uenig
    Det politiske indhold er vigtigst. Og at vi har en regering, der fungerer og kan lede landet - og som søger bredt samarbejde, uanset hvordan den så er sammensat. Den næste regering bør efter min mening have mere tyngde i en klassisk socialdemokratisk retning.
Følger Socialdemokratiets linje (24)
  • Bolig+0,4 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Boliger under 1 mio. kr. i værdi skal fritages for ejendomsværdiskat. Men i den anden ende af prisskalaen, så som systemet er i dag, så betaler man jo mere i skat, når værdien af ens ejendom stiger. Det gør også, at dem, der bor i ejendomme med store prisstigninger og øgede friværdier bidrager mere. Det er jeg tilhænger af. Og så handler det ellers om at få ejendomsvurderingerne helt på plads.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 1,6Lidt uenig
    Der skal laves en pensionsreform, der bl.a. ændrer den nuværende automatiske opregulering af pensionsalderen - uden at ende et sted, hvor vi trækker tæppet væk under fremtidens økonomi.
  • Ældre-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,4Lidt uenig
    Relationerne til de ældre medborgere og evnen til at forstå hinanden er meget vigtig. Og det går ikke, bare at besætte alle stillinger i ældreplejen med mennesker fra fjerne lande. Så må vi gøre mere for vilkårene, uddannelse og at de udlændinge, der ansættes lærer dansk.
  • Forsvar og sikkerhed+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,7Lidt uenig
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Det skal selvfølgelig finansieres, hvis man skal genindfører Store Bededag. Finansminister Wammen har klogeligt meldt sig klar til at have den drøftelse - og stiller sig ikke i vejen for selve idéen.
  • Retspolitik+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Danmark skubber netop til fortolkningen af konventionerne med en vedholdende indsats for at ændre praksis, der nogle gange beskytter de forkerte. Det skal vi ikke bare acceptere - at de i nogle tilfælde beskytter kriminelle i stedet for ofre og omgivende samfund. Det er ikke at opsige konventioner, men at påvirke dem. Det er bedst sådan.
  • Klima, miljø og landbrug+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,7Helt enig
    Vi skal passe virkelig godt på vores drikkevand og den kæmpe kvalitet, det er, at vi kan drikke godt vand fra hanen uden at tænke videre over det.
  • Klima, miljø og landbrug+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Man kan godt få flere solcelleprojekter til at lykkes, men man skal omvendt ikke bare tromle hen over borgerne. Jeg ser især gerne flere solceller placeret på tage. Der skal ikke bare sættes solceller op for enhver pris. Det skal være fornuftigt placerede projekter, borgerne involveres, naboerne kompenseres og behandles ordentligt. Ikke alle projekter fra tegnebrættet skal blive til virkelighed.
  • Social og ulighed-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Der er desværre store forskelle på indkomstniveauer, sociale udfordringer osv. i vores land. Og det skal være muligt at levere en god velfærd og service til borgerne - og at investere og understøtte vækst og udvikling - i alle dele af landet. Balance i Danmark og en positiv udvikling i alle landsdele kræver også en bedre udligning.
  • Udviklingsbistand+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Jeg synes ikke, vi skal sætte bistanden op, men Danmark skal blive ved at være blandt de lande, der faktisk lever op til FN's anbefalede niveau - som vi har været i årtier! Husk, at vi investerer i vores egen sikkerhed, handelsforhold og indflydelse med udviklingsbistand. Og bidrager til akut afhjælpning af sult, katastrofer osv.
  • Klima, miljø og landbrug-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Vi skal først og fremmest have mere havvind og solceller på tage. Som vi kender A-kraft i dag, er det dyrere end vores alternativer - og der er uløste problemer med affald ligesom det tager meget lang tid. Men jeg håber, at de teknologiske udviklinger indenfor A-kraft - de små modulære reaktorer - vil vise sig at kunne være den gevinst i fremtiden, som der satses på og forskes i.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    Der er mange balancer og hensyn på området - og der skal være forskel på løn og overførselsindkomst. Men jeg synes tiden med høj inflation viste, at der er behov for at ændre reguleringsmekanismerne for forskellige offentlige ydelser. Husk dog, at kontanthjælp er en midlertidig ydelser, og at der er indført andre former for støtte til børnefamilier i denne valgperiode.
  • Social og ulighed+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Det vigtigste er, at den økonomiske fremgang kommer alle til gode - igennem overenskomsters aftalte lønstigninger, gennem forbedret fælles velfærd osv. Men en for stor ulighed og koncentration af vækst i velstand i det hele taget er ikke godt for et samfund.
  • Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Stærkt, troværdigt og solidt public service af høj kvalitet på de forskellige platforme - det er vigtigt for vores demokrati, kultur og fællesskab. Statskassen er omvendt selvfølgelig heller ikke et bundløst dyb for DR.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Vi kan gøre meget for at færre børn kommer i alvorlig mistrivsel. Socialdemokratiets forslag om Lilleskolen og meget mere tid til eleverne i de mindste klasser er en del af det. Men inklusionstanken kan også gå for vidt - og der kan gå alt for lang tid, inden der rettes op eller gives de rette tilbud.
  • Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Der er underinvesteret i jernbanerne og det kan mærkes. Men vi skal jo både forbedre jernbaner og investere i vejforbindelser, også motorveje. Det ligger også i de aftaler, der er på infrastrukturområdet. Det vigtige er så, at vi løbende får mere el i den transport, der kører på vejene, så klimabelastningen bliver mindre.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Det kunne være rart, og måske det kan lade sig gøre ude i fremtiden at ændre på. Men nu og her, hvor der virkelig er brug for pengene til investeringer i forsvar og sikkerhed, klimasikring og fælles velfærd, så er generelle nedsættelser af arbejdstiden en meget dyr omgang - jeg vil ikke love for meget. Men det er godt, at overenskomsterne giver mere valgfrihed og mulighed for at passe syge børn.
  • Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 2,9Lidt enig
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Der er forskellige ordninger, der sikrer, at udenlandske lønmodtagere skal arbejde på ordentlige vilkår (herunder med overenskomst), og at alle ikke bare kan komme til Danmark. Men det er bedst at tiltrække arbejdskraft fra europæiske lande og lign. Danmark er ikke kun en arbejdsplads, vi er også et samfund og en kultur, med normer og værdier og et fællesskab, vi skal holde fast i.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Ja, man må beskytte de andre elever, lærerne og fællesskabet - insistere på det og på en vis orden. Børn med vanskeligheder, der af den grund har uhensigtsmæssig adfærd skal selvfølgelig hjælpes og støttes - men skolen må i sidste ende stå på offerets side, på fællesskabets side, hvis der er alvorlige problemer med vold osv.
  • Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Jeg synes, det er vigtigt, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs og at vi ikke får for stor ulighed og for store forskelle i vores land. Socialdemokratiet foreslår nu en ny formueskat - det er i høj grad her, at uligheden er vokset og formuer blevet mere koncentreret. De ekstra indtægter skal gå til at finansiere en massiv investering i folkeskolen.
  • Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,0Lidt enig
  • Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Jeg støtter den omlægning, der er sket, hvor biler, der forurener mere, også betaler mere i afgift, mens vi samtidig understøtter overgangen til el-biler ret markant. Den vej skal vi blive på.
  • Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Fødevarepriserne er steget og især grupper med de mindste indkomster er blevet ramt hårdt. Jeg synes, det var rigtigt bl.a. at fjerne el-afgiften og at indføre fødevarecheck. Og der er sat penge af fra regeringens side til at gøre endnu mere i de kommende år - f.eks. en form for sænkelse af moms.