Helene Lykke
Liberal Alliance
Sydjylland
Uafhængighed
Følger linjen
Afviger fra Liberal Alliances gennemsnit på 9 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (9)
- Transport-0,7 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 1,7Helt uenigDer er stor forskel på, om man bor i København, hvor man kan cykle til alt og der altid går en bus eller metro mere, og at bo i fx Løgum Kloster. I Jylland er der mange områder, hvor en bosættelse i drømmehuset kræver to biler, for at arbejdet kan passes og ungerne kan komme til spejder. Samtidig ser vi trængsel på udvalgte strækninger, hvor kapacitetsudvidelser kan være nødvendige.
- Forsvar og sikkerhed+0,6 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,4Lidt uenigHvis vi ikke støtter ukrainernes kamp for frihed, risikerer krigen at sprede sig til lande tættere på Danmark. At støtte Ukraine er derfor rettidig omhu – både nødvendigt og ansvarligt.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 2,4Lidt enigVi skal have for øje, hvem vi lukker ind i landet, da vi desværre har set bekymrende tendenser blandt nogle personer fra MENAPT-landene. Derfor har vi foreslået, at der laves en positivliste over lande, der er god erfaring med.
- Skat-0,6 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 1,6Helt uenigDifferentieret moms er virkelig en glidebane, for hvornår bliver en kartoffel til en pommes frites? Er hundemad, som er egnet til mennesker, inde i fødevarekategorien? Og hvad med poser lavet af majsstivelse? Hvis vi differentierer momsen skal der sidde en bureaukrat og tage stilling til alt det. I stedet bør vi sænke punktafgifter.
- Retspolitik-0,5 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 3,5Lidt enigVi ser desværre, at nogle få ødelægger det for de mange. Derfor skal vi have bedre mulighed for at udvise kriminelle udlændinge. Det kræver, at vi tager et opgør med de internationale konventioner, hvorefter vi kan genindtræde med de nødvendige forbehold.
- Udviklingsbistand-0,5 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 3,5Lidt enigVi bruger i dag 0,7 % af BNI på udviklingsbistand, mens EU-gennemsnittet ligger omkring 0,49 %. Samtidig yder vi støtte til lande som Kina, der er en af verdens største økonomier og samtidig undertrykker dets borgere. Udviklingsbistanden bør målrettes de lande, der reelt har behov for hjælp og ikke selv har ressourcerne. Vi skal prioritere skarpere og sikre, at midlerne gør størst mulig forskel.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,5 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 1,5Lidt uenigDet skal kunne betale sig at arbejde. Det er vigtigt, at danskerne hurtigere kommer ud af kontanthjælp. Enten fordi det hurtigt afklares, at der skal et fleksjob til, eller at man får hjælp til hurtigere at komme i arbejde igen.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,5 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 1,5Lidt uenigDet bør man som politiker ikke blande sig i, det er derimod op til arbejdsmarkedets parter. Vi ser allerede flere virksomheder, som tilbyder remote, 4-dages arbejdsuge og mange andre fleksibiliteter, som passer i netop deres branche.
- Klima, miljø og landbrug+0,5 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 3,5Helt enigAlt for mange oplever, at grøn omstilling bliver påtvunget uden lokal opbakning. Det må ikke betyde mere topstyring og mindre hensyn. Vi skal omstille klogt, med respekt for mennesker, ejendomsret og lokalsamfund – fx ved at lette solcelleprojekter på offentlige tage, og sikre medejerskab og inddragelse, når solceller placeres på jord.
Følger Liberal Alliances linje (16)
- Klima, miljø og landbrug-0,4 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 2,4Lidt uenigVi skal passe på vores drikkevand, men tvang er ikke vejen. Jeg mener at frivillige aftaler og innovative løsninger, fx præcisionssprøjtning med droner, er vejen frem, mens tvang kun bør bruges som sidste udvej med fuld erstatning til landmændene.
- Social og ulighed+0,4 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 3,6Helt enigDet bør ikke handle om at udligne forskellene mellem rig og fattig, men derimod om at sikre, at vi hæver bunden, så de, der har mindst, får bedre vilkår. Målet er ikke, at alle skal have det lige dårligt. En bankdirektør er for eksempel ikke fattig, blot fordi nogle arvinger til LEGO har mere, og en parcelhusejer er ikke fattig, fordi der findes personer, der ejer slotte.
- Transport-0,4 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 3,4Lidt enigHøje brændstofafgifter skaber uro og dyrere varer, fordi regningen i sidste ende lander hos forbrugerne. Løsningen er at gøre det attraktivt at vælge elbiler og ellastbiler – vi kommer længere med gulerødder end med pisk.
- Skole og uddannelse+0,4 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 3,6Helt enigDer bør generelt overlades langt mere ansvar til den enkelte skole, også til at bestemme hvem der skal gå der, og hvornår eleven er gået tilstrækkeligt over grænsen.
- Ældre+0,4 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 2,6Lidt enigÆldreplejen er presset på bemanding, og vi bør derfor ikke indføre et decideret sprogkrav. I den bedste af alle verdener taler alle i ældreplejen flydende dansk, men hvis alternativet er, at de ældre ikke får dækket deres behov, og flere SOSU’er går ned med stress, er det vigtigste trods alt, at plejen bliver udført.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 3,3Lidt enigAt pensionsalderen følger levetidsudviklingen er afgørende for dansk økonomi, og det bakker vi i Liberal Alliance fuldt ud op om. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vælge at gå på pension tidligere - det skal være et individuelt valg. Derfor foreslår vi oprettelsen af en FriPension-konto, hvor alle danskere kan indbetale op til 675 kr. om måneden.
- Skole og uddannelse-0,3 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 3,3Lidt enigDer skal altid ses på det pågældende barn og den pågældende klasse. Det er på ingen måde et nederlag at skulle gå i en specialklasse, hvis det er det rigtige, derimod kan inklusionen for inklusionens skyld være det.
- Sundhed+0,3 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 1,7Lidt uenigHvad vi påfører vores egen krop, er først og fremmest vores eget ansvar. En højere pris på cigaretter risikerer samtidig at mindske statens indtægter, fordi flere i stedet køber på det sorte marked eller over grænsen - men det vil ikke betyde færre rygere.
- Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 1,1Helt uenigNæsten 8 ud af 10 ønsker at eje deres egen bolig, og det ønske bliver ikke opfyldt, hvis der skabes mere usikkerhed på boligmarkedet. En beskatning af gevinsten vil også holde mange tilbage fra at flytte, fx til en mindre bolig i storbyerne, fordi de er usikre på økonomien. Det skal ikke være mere usikkert at være boligejer.
- Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 3,9Helt enigFrihed er en af vores mest grundlæggende værdier, og derfor bør vi genindføre Store Bededag som helligdag. Desuden viste det sig jo, at afskaffelsen slet ikke var nødvendig.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 1,9Lidt uenigUdligning i sig selv behøver ikke at være ufornuftigt, men den måde man udligner i dag er skæv, og bliver alt for ofte brugt til at varetage lokale politiske interesser.
- Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 3,9Helt enigAlle dem, som vil Danmark og danskerne det godt, er velkomne, men hvis man mener, at kvinder er mindre værd end mænd, eller man ser ned på homoseksuelle, så skal man finde et andet sted at bo.
- Kultur≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 3,9Helt enigDR laver nogle gode og hyggelige programmer, som fx Gift ved første blik, men som ofte intet har at gøre med public service, og det er altså deres opgave. Det kunne lige så godt blive sendt på en kanal, der ikke er statsstøttet. DR får i dag ca. 4 mia. kr. årligt fra staten, vi foreslår at det reduceres til 1,5 mia. kr. årligt.
- Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 1,1Helt uenigDanskerne skal vide, hvad de stemmer på. I LA går vi til valg på en borgerlig regering - og det kan vælgerne trygt stole på, at vi ikke laver om.
- Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 1,0Helt uenigSkat bygger på procentregning, så de stærkeste skuldre bærer allerede mest – det skal vi ikke straffe. Højere beskatning får i stedet folk til at flytte, lade være med at udvide virksomheder eller ansætte flere, eller tage ekstra vagter. I sidste ende betyder det færre penge til skoler, sygehuse og ældre, og dermed et tab for os alle. Vi skal ikke brandbeskatte flid!
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 4,0Helt enigVi kan ikke basere Danmarks energiforsyning på, at vejrudsigten altid spiller med. Når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, skal der stadig være strøm i stikkontakten – til familierne, til hospitalerne og til virksomhederne. Derfor mener jeg, at vi skal sætte alle grønne teknologier i spil – også atomkraft. Moderne kernekraft kan levere stabil og sikker energi.