Spring til indhold
Til quizzen
I

John Rasmussen

Liberal Alliance

Sydjylland

25 svar2 klare afvigelser25 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Liberal Alliances gennemsnit på 13 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (13)

  • Økonomi og arbejdsmarked-1,3 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 3,3Lidt uenig
    Borgerne har et ansvar for selv at spare op og planlægge deres tilbagetrækning, og systemet skal give fleksibilitet der tillader dette frem for ensartet tvang. Danskernes levealder stiger, men den levetid man har uden alvorlige kroniske sygdomme, følger ikke med i samme tempo.
  • Sundhed+1,3 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 1,7Lidt enig
    Det skal være lovligt at købe cigaretter, men rygning er en massiv risikofaktor for alvorlig sygdom og rammer socialt skævt. Når afhængigheden ofte grundlægges i ungdommen, er højere priser et legitimt forebyggende redskab.
  • Skole og uddannelse+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Undervisningen skal tage udgangspunkt i barnets behov. For nogle børn giver specialtilbud bedre trivsel og fagligt udbytte, samtidig med at det sikrer ro og kvalitet i den almindelige undervisning.
  • Transport-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Investeringer bør baseres på mobilitetsbehov og samfundsøkonomisk afkast, ikke ideologi. Både veje og kollektiv trafik er nødvendige, og især uden for de store byer er man nødt til at respektere behovet for privatbilisme, og sørge for at have tilstrækkelig vejkapacitet til at afhjælpe trængsel.
  • Klima, miljø og landbrug+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 2,4Lidt enig
    Tvang bør være den sidste udvej, og kun med fuld erstatning til de berørte landmænd. Ellers kan vores vandregning for rent drikkevand alligevel ende med at blive dyrere på sigt.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,4Lidt enig
    Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft, men adgangen bør være målrettet og ansvarlig. En positivliste baseret på arbejdsmarkedets behov og integrations­erfaringer sikrer både vækst og sammenhængskraft.
  • Skole og uddannelse-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 3,6Lidt enig
    Skolen skal være et trygt læringsrum. Hvis en elevs adfærd vedvarende ødelægger undervisningen, skal ledelsen have reelle sanktionsmuligheder, kombineret med et relevant alternativt tilbud.
  • Ældre-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,6Lidt uenig
    Kvalitet i ældreplejen forudsætter klar kommunikation og tryghed for borgerne. Rekruttering er vigtig, men sproglige kompetencer er en grundlæggende del af fagligheden.
  • Retspolitik-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 3,5Lidt enig
    Beskyttelsen af borgernes sikkerhed vejer tungt. Internationale konventioner må ikke forhindre konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge, og reglerne bør fortolkes og tilpasses med national handlefrihed for øje.
  • Udviklingsbistand-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 3,5Lidt enig
    Udviklingsbistand skal være effektiv, målrettet og i Danmarks strategiske interesse. Midlerne bør prioriteres skarpt og dokumentere reel effekt frem for at opfylde symbolske procentsatser.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 1,5Helt uenig
    Ydelser skal sikre et rimeligt sikkerhedsnet, men må ikke svække incitamentet til at tage arbejde. Vejen ud af fattigdom er beskæftigelse, ikke højere passiv forsørgelse.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 1,5Lidt uenig
    Arbejdstid bør aftales mellem arbejdsmarkedets parter og den enkelte, ikke fastlægges politisk. En generel nedsættelse vil reducere velstand og begrænse den enkeltes frihed til selv at prioritere arbejde og fritid.
  • Klima, miljø og landbrug-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 3,5Lidt enig
    Hensynet til lokalsamfundet skal veje tungt for at sikre legitimitet og opbakning. Grøn omstilling står stærkest, når den bygger på lokalt medejerskab og frivillighed frem for central tvang.
Følger Liberal Alliances linje (12)
  • Forsvar og sikkerhed-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,4Helt uenig
    Støtten til Ukraine er en investering i europæisk sikkerhed og i retten til national selvbestemmelse. Hvis aggressiv krigsførelse belønnes, bliver prisen for frihed langt højere på sigt.
  • Social og ulighed+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Det afgørende er, at levestandarden løftes bredt. Øget velstand og social mobilitet er vigtigere end relative forskelle, så længe alle får bedre muligheder og højere indkomst.
  • Transport-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 3,4Lidt enig
    Høje brændstofafgifter rammer skævt, især borgere uden realistiske transportalternativer. Afgiftsniveauet bør afspejle reelle miljøomkostninger, ikke bruges som generel skattekilde.
  • Skat+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 1,6Lidt uenig
    Differentieret moms øger kompleksiteten og skaber et bureaukratisk system med gråzoner og kontroludfordringer. Vil man lette fødevarepriserne, bør man i stedet reducere afgifter og generelle skatter.
  • Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 1,1Helt uenig
    Beskatning bør være stabil og forudsigelig, ikke en straf for værdistigninger. Højere løbende boligskatter svækker incitamentet til ejerskab og langsigtet investering.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Store Bededag blev frarøvet danskerne af kortsigtede provenuhensyn. Respekt for traditioner og civilsamfundets rytme har også værdi i et frit samfund.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 1,9Lidt uenig
    Udligning kan være rimelig for at sikre et ensartet serviceniveau, men den nuværende model er skæv og præget af politiske hensyn. Systemet bør forenkles og målrettes reelle strukturelle forskelle.
  • Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Statsborgerskab indebærer fulde politiske rettigheder og bør forudsætte loyalitet over for demokratiske grundprincipper. Det er legitimt at stille krav om respekt for frihedsrettigheder og retsstat.
  • Kultur≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 3,9Helt enig
    En public service institution skal have et klart og afgrænset mandat. Støtten bør målrettes kerneopgaven og ikke fortrænge private medier gennem unødigt bred statsfinansieret indholdsproduktion.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 1,1Helt uenig
    Vælgerne skal kunne se en klar politisk retning og holde regeringen ansvarlig. LA går til valg med ønsket om en borgerlig, liberal regering, ikke et kompromis hen over midten, der udvisker forskelle og svækker reformkraften
  • Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 1,0Helt uenig
    Højere topskat svækker incitamentet til at arbejde, investere og tage ansvar. Et konkurrencedygtigt skatteniveau er afgørende for vækst, innovation og finansiering af velfærd.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 4,0Helt enig
    Teknologien er sikker og økonomisk bæredygtig, og bør være en mulighed. Et liberalt energisystem skal være teknologineutralt og sikre stabil, klimavenlig forsyning. Den mest stabile, grønne energikilde der findes atomkraft.