Spring til indhold
Til quizzen
V

Stephanie Lose

Venstre

Sydjylland

25 svar25 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Venstres gennemsnit på 8 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (8)

  • Transport-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,9Helt uenig
    Grøn transport skal fremmes. Derfor skal det ikke være mere attraktivt at køre benzin- og dieselbil, end det er i dag. Samtidig er bilen dog fortsat nødvendig for mange mennesker – især uden for de store byer – for at komme på arbejde og få hverdagen til at hænge sammen, og derfor skal afgiften heller ikke sættes op!
  • Udviklingsbistand+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 3,2Helt enig
    Danmark ligger i dag blandt toppen globalt, når det gælder udviklingsbistand, og vi bruger samtidig langt flere midler internationalt via de øgede forsvarsudgifter. Selv med en lavere procentsats for bistanden vil vi fortsat være blandt de lande, der giver mest – og i takt med at økonomien vokser, vil det beløb, vi betaler til bistand fortsat stige.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Det skal kunne betale sig at arbejde. Danmark har allerede et højt niveau af sociale ydelser. Opgaven er at give flere mennesker en reel mulighed for at forsørge sig selv og blive en del af arbejdsfællesskabet - ikke at hæve ydelserne.
  • Klima, miljø og landbrug+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Vi har brug for mere sol- og vindenergi, for at nå klimamålene. Men udbygningen skal ske med respekt for lokalsamfund og naboer, og beslutningen skal træffes lokalt. Venstre har arbejdet for bedre vilkår for naboerne med mere kompensation, klare afstandskrav og større hensyn i planlægningen. Vi skal også bygge mere energi på tage, i erhvervsområder og på havet som vi kender det fra Nordsøen.
  • Skat+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Fødevarerne er dyre i Danmark, og udgør en vigtig post i husholdningsbudgetterne. Derfor mener jeg, det er oplagt at se på, hvordan vi kan gøre det billigere at være dansker ved at skrue på fødevaremomsen.
  • Skole og uddannelse+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Det er ikke rimeligt, hvis én eller få elever igen og igen forstyrrer undervisningen for resten af klassen. Derfor skal skoleledere i særligt alvorlige tilfælde have mulighed for at udskrive elever i udskolingen.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 1,5Helt uenig
    Jeg står vagt om den danske model, og spørgsmålet om arbejdstid hører hjemme ved forhandlingsbordet mellem parterne - ikke på Christiansborg. For at ruste os til fremtidens arbejdsmarked har Venstre peget på behovet for en Arbejdslivskommission, der kan skabe et solidt grundlag for nye løsninger og mere fleksible rammer for arbejdslivet.
  • Udlændinge+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 3,5Helt enig
    Dansk statsborgerskab skal ikke uddeles automatisk. Det er et privilegium, som forudsætter, at man vil Danmark og vores demokratiske spilleregler. Derfor har vi bedt en ekspertgruppe undersøge, hvordan ansøgere kan screenes for antidemokratiske holdninger inden for rammerne af Grundloven og vores internationale forpligtelser.
Følger Venstres linje (17)
  • Bolig-0,4 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 1,4Helt uenig
    Boligen først og fremmest er et hjem, og det skal vi have respekt for. Jeg mener derfor, det er helt urimeligt at skabe ny usikkerhed blandt boligejerne ved at spekulere i at indføre endnu en skat på danskeres bolig. Det skal ikke være dyrere at være boligejer.
  • Ældre-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,4Lidt uenig
    Internationale medarbejdere er vigtige for at sikre nok hænder i ældreplejen. Men de ældre skal føle sig trygge og skal kunne kommunikere med dem, der hjælper dem. Derfor skal vi stille rimelige sprogkrav og samtidig styrke rekruttering og opkvalificering, så vi sikrer både kvalitet og værdighed i plejen.
  • Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Jeg tror ikke på, at Putin stopper ved Ukraine, hvis han lykkedes med at vinde krigen. Derfor er Ukraines frihedskamp også vores frihedskamp. Det må man ikke glemme. Støtten til Ukraine er afgørende, og jeg er som dansker stolt af, at Danmark er blandt de lande, der bidrager allermest.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Det er et sundt princip, at pensionsalderen stiger, når levealderen stiger, så vi også i fremtiden kan finansiere vores velfærd. Vi skal også tage hånd om dem, der er nedslidte og ikke længere kan arbejde. Her er seniorpensionen afgørende. Hvis der justeres i principperne for pension, skal det være økonomisk ansvarligt og i et bredt, nationalt kompromis, så danskerne kan regne med det.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Kvalificeret international arbejdskraft er vigtig – både for virksomhederne og for vores velfærd. I denne valgperiode har Venstre været med til at sikre en ny aftale om at tiltrække international arbejdskraft under ordnede forhold, og vi ser ikke behov for yderligere initiativer lige nu.
  • Social og ulighed+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    Udligning mellem kommuner er med til at sikre et Danmark i bedre balance, hvor der er et stærkt velfærdssamfund uanset, hvor du bor. Samtidig skal systemet give incitament til vækst og at skatterne holdes i ro.
  • Skat-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Danmark har i forvejen det højeste skattetryk. Det skal ikke være højere!
  • Klima, miljø og landbrug-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Jeg mener, vi skal fjerne forbuddet mod atomkraft i Danmark. Atomkraft bruges i stor stil rundt om i Europa, og den er nødvendig for at nå de globale klimamål og sikre stabil og omkostningseffektiv energi. I Venstre mener vi, at det skal være faglige hensyn og ikke et forældet forbud, der afgør atomkraftens rolle i vores energisystem.
  • Klima, miljø og landbrug-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Jeg mener, vi skal værne om det danske drikkevand. Det er helt unikt, at vi kan drikke vandet direkte fra hanen. Derfor skal vi stoppe med brug af sprøjtemidler, hvor det er nødvendigt, så vi beskytter vores drikkevand bedre. Med den grønne trepart har vi allerede besluttet danmarkshistoriens største arealomlægning, og her skal vi selvfølgelig tænke beskyttelse af vores drikkevand med ind.
  • Transport-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Der er store problemer med trængsel på mange af vores veje i dag. Det gør det sværere at få hverdagen til at hænge sammen – både for pendlere, virksomheder og for dem, der bor uden for de store byer. Det skal vi gøre noget ved. Det handler dog ikke om at vælge det ene frem for det andet, men om at sikre, at infrastrukturen fungerer ordentligt i hele landet, og det gælder også offentlig transport.
  • Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    I en tid med mere og mere fake news og flere streamingtjenester, er DR et godt samlingspunkt for danskerne. Det er vigtigt med objektiv og faktabaseret formidling af nyheder til danskerne, ligesom udbud af dansksprogede programmer og serier skal fremmes. Men DR skal ikke være større end nødvendigt.
  • Retspolitik≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Udlændinge, der kommer til Danmark, skal respektere vores værdier og love. Derfor skal udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, udvises. Vi bør udfordre konventioner, der står i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge. Derfor er Venstre villig til at lade Danmark udtræde af statsborgerretskonventionen, hvis det er nødvendigt.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 3,1Lidt enig
    Det afgørende er, at flere løftes, og at alle får mulighed for at komme i beskæftigelse og skabe et bedre liv. Derfor er det positivt, når Danmark bliver rigere, og flere får mulighed for at forsørge sig selv.
  • Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Færre skal begynde at ryge - det gælder særligt blandt vores børn og unge, og her er højere priser et vigtigt værktøj. Men vi skal ikke skrue på prisen så meget, at vi blot sender flere over grænsen for at købe cigaretter. Derudover skal den forebyggende indsats hele tiden forbedres.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Vores mål er at få gennemført mest mulig af Venstres politik. Vi håber, at der efter et valg er blåt flertal. Venstre vil altid søge indflydelse, og hvis det ikke er muligt at danne en blå regering, vil Venstre søge indflydelse ad anden vej for at få gennemført vores politik. Med SVM-regeringen har vi vist, at vi kan levere borgerlig politik og resultater, selv med et rødt flertal i Folketinget.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Afskaffelsen af store bededag var ikke et mål i sig selv, men netop en vej til at skaffe finansiering til at styrke vores forsvar. Samtidig var det en vej til at sikre flere arbejdstimer i virksomheder og velfærdssamfund.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    De elever, der har behov for det, skal gå i specialklasser, men vi skal også være meget bedre til at hjælpe de elever, der ikke skal i specialklasse, men har brug for støtte. Venstre arbejder for tidlige og forebyggende indsatser styrkes, og vi har sikret mere fleksible muligheder for støtte i almenundervisningen, så flere elever trives fagligt og socialt, og færre får langvarigt fravær.