Spring til indhold
Til quizzen
Æ

Jakob Venø Heiwald

Danmarksdemokraterne

Sydjylland

25 svar25 kommentarer

Uafhængighed

Partisoldat

Afviger fra Danmarksdemokraternes gennemsnit på 4 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (4)

  • Klima, miljø og landbrug+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Jeg støtter en fjernelse af de nuværende barrierer for at undersøge teknologien bag moderne kernekraft samt en styrket forskningsindsats på området. Dette indebærer dog ikke en stillingtagen til, at der skal etableres atomkraftværker i Danmark inden for den aller nærmeste fremtid.
  • Skole og uddannelse-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 3,7Lidt enig
    Vi bør forenkle processen for at fjerne udadreagerende elever fra klassen, så der skabes et trygt læringsmiljø for de resterende. Men vi bør ikke glemme den enkelte elev, som kan have behov for en udredning og måske et behov for et specialtilbud. Specifikke reaktioner har som regel en specifik årsag.
  • Kultur-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 3,7Lidt enig
    Jeg er er åben for en strammere prioritering af DR’s ressourcer, så nyheder og kerneindhold kommer i første række.
  • Skole og uddannelse+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Inklusionen er gået for vidt, og det ødelægger undervisningen for både de stærke og de sårbare elever. Vi skal turde sige, at ikke alle børn trives i den almindelige klasse. Vi vil give lærerne autoriteten tilbage og sikre, at der er specialtilbud til de børn, der har brug for det, så der igen kommer ro til indlæring for alle.
Følger Danmarksdemokraternes linje (21)
  • Social og ulighed+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Vi ønsker geografisk og social balance i hele landet. Ved at omfordele midler fra rige til mindre velstillede kommuner sikrer vi, at der er råd til velfærd, uanset om man bor i byen eller på landet, og uanset kommunens størrelse.
  • Ældre-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 1,4Helt uenig
    Kulturelt fællesskab og sprog er fundamentet for tryghed i vores velfærd. Derfor prioriterer vi udenlandsk arbejdskraft fra den vestlige verden og fravælger arbejdskraft fra ikke-vestlige, herunder muslimske lande. Det er essentielt, at vores ældre og syge mødes af ansatte, som taler et forståeligt dansk, så der ikke opstår utryghed eller misforståelser.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Det skal kunne mærkes på pengepungen, at man går på arbejde. Hvis ydelserne bliver for høje, forsvinder den økonomiske gulerod ved at have et job.
  • Klima, miljø og landbrug-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Vi skal værne om vores rene drikkevand, men det skal gøres med omtanke. Vi skal finde intelligente løsninger, der hverken tager livet af dansk landbrug eller gør hverdagen dyrere for danskerne.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Politisk tvungen arbejdstidsnedsættelse er en dårlig idé. Politisk nedsættelse af arbejdstiden vil svække velfærden gennem lavere skatteindtægter, forværre den akutte mangel på arbejdskraft og bryde med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter – ikke politikerne – styrer vilkårene.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Selvom vi anerkender behovet for at rekruttere internationalt, ønsker vi ikke at åbne for arbejdskraft fra lande, hvor integrationen historisk har været udfordrende. Det er desuden en forudsætning, at udenlandske medarbejdere forlader landet, når deres arbejdsmæssige grundlag bortfalder.
  • Skat+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,7Helt enig
    Lavere fødevaremoms nu! Det skal være billigere at fylde indkøbskurven, især med de mest basale dagligvarer.
  • Bolig-0,2 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Skatterne skal holdes i ro generelt. Især boligskatten, som i forvejen er en særdeles usympatisk skat, skal ikke udvides med en beskatning af fortjeneste ved et salg. Dette kan tage ethvert incitament til forbedring og renovering af ældre boliger.
  • Retspolitik+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 3,8Helt enig
    Kriminelle udlændinge skal ud af landet. Vi vil have ændret konventionerne, der blokerer for det – og hvis det ikke kan lade sig gøre, må Danmark træde ud.
  • Skat-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Arbejde skal betale sig. Vi vil sænke skatten, så flid belønnes, og den enkelte får større frihed over sin egen løn. Succes skal ikke straffes med højere trækprocenter – retfærdighed er, at man beholder mere af det, man selv har skabt.
  • Transport+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 3,8Helt enig
    En sænkelse af afgiften på benzin og diesel vil øge borgernes rådighedsbeløb og skabe større social lighed, da høje brændstofpriser rammer økonomisk svage grupper og beboere i landdistrikterne hårdest. Samtidig vil det styrke erhvervslivets konkurrenceevne ved at sænke transportomkostningerne, hvilket kan dæmpe inflationen og mindske incitamentet til grænsehandel.
  • Forsvar og sikkerhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,9Lidt uenig
    Det er essentielt for friheden, også vores egen, at Ukraine sejrer, hvilket forudsætter vedvarende økonomisk opbakning. I den forbindelse er det ønskeligt med et øget finansielt engagement fra de sydeuropæiske lande, så byrden fordeles mere ligeligt.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 1,9Lidt uenig
    Respekten for folk med hårdt fysisk arbejde skal ind i hjertet af vores pensionssystem. Jeg vil gerne være med til at bremse de hurtige stigninger i pensionsalderen gennem en bred, økonomisk ansvarlig løsning, der giver alle danskere tryghed for deres alderdom.
  • Udviklingsbistand≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Det er på tide, at vi prioriterer vores egne penge herhjemme. Vi kan ikke sende formuer til udviklingsbistand, mens vores sygehuse, skoler og ældrepleje mangler ressourcer. Vores skattekroner skal først og fremmest sikre dansk velfærd og tryghed. Lad os stoppe med at være hele verdens socialkontor og investere i vores eget land i stedet.
  • Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Vi ønsker at udbygge motorvejsnettet, men det skal ske hånd i hånd med en styrkelse af den kollektive trafik, især i landdistrikterne.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Alle danskere skal have del i væksten. Vi kæmper mod den skæve balance mellem land og by, for det skal være muligt at skabe sig en god økonomisk fremtid, uanset hvor i Danmark man bor. Det kræver en målrettet indsats uden for de største byer.
  • Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Dansk statsborgerskab er samfundets højeste tillidserklæring. Derfor er det essentielt, at ansøgere screenes for antidemokratiske holdninger. Vores fundament af frihed og ligestilling kan kun bestå, hvis de, der får stemmeret og medbestemmelse, deler respekten for de demokratiske spilleregler. Statsborgerskab er for dem som vil Danmark og ikke modarbejder vores værdier.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Vi modsætter os placeringen af store solcelleanlæg i landdistrikterne, når det sker mod lokalbefolkningens ønske. Den grønne omstilling må ikke ske på bekostning af vores herlighedsværdier og landbrugsjord. Vi mener, at solceller bør prioriteres på eksisterende tagflader frem for at optage værdifulde arealer i det åbne land. Store vindmøller skal opstilles på havet, hvor de ikke er til gene.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 4,0Helt enig
    Danskerne skal have Store Bededag tilbage, som den siddende regering stjal som en tyv om natten, på et helt forkert grundlag!
  • Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Det er ikke statens opgave at være formynder overfor borgerne på denne måde.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 1,0Helt uenig
    Danmarksdemokraterne vil udelukkende støtte en blå regering. Vi peger under ingen omstændigheder på Mette Frederiksen som statsminister igen!