Spring til indhold
Til quizzen
A

Anne Paulin

Socialdemokratiet

Vestjylland

25 svar1 klare afvigelser22 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Socialdemokratiets gennemsnit på 8 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (8)

  • Klima, miljø og landbrug+1,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,7Helt enig
    Danmark skal være selvforsynende med grøn energi – det gør os stærkere i en urolig verden. Jeg har respekt for, at sol og vind påvirker lokalsamfund, og derfor skal beslutninger tages lokalt. Men kommuner, der tager stort ansvar, belønnes ikke nok. De bør have en større økonomisk gevinst til velfærd og udvikling – som man kender det fra Norge.
  • Transport-0,9 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,9Lidt uenig
    Jeg mener, at både gode veje og velfungerende togforbindelser er afgørende i Midt- og Vestjylland. Jeg arbejder for en bedre og bredere vej på strækningen Herning–Skive–Hanstholm, som flere steder er meget smal i dag. Samtidig var det vigtigt at redde den direkte togforbindelse mellem Struer og København, som betyder meget for mange borgere.
  • Social og ulighed+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,2Helt enig
    Vi har brug for en ny udligningsreform, der skal være med til at sikre et Danmark i balance. Fx. synes jeg det er forkert, at de kommuner i Midt- og Vestjylland, der tager et stort ansvar for at sætte vedvarende grøn energi op, ikke bliver belønnet mere for det. I stedet ender selskabsskatten fra de store energiselskaber hos kommuner i hovedstadsområdet, hvor deres hovedkontorer ligger.
  • Forsvar og sikkerhed-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Ukraines frihedskamp er også vores frihedskamp. Hvis Ukraine falder frygter jeg, at Rusland bevæger sig videre til det næste europæiske land. Derfor synes jeg støtten til Ukraine er afgørende, selvom jeg da ville ønske, at vi var i en situation hvor der ikke var krig, og vi i stedet kunne bruge pengene på velfærd.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,7Lidt uenig
    Jeg er ikke afvisende over for, at genindføre store bededag, men det afhænger af hvor pengene til det skal tages fra. Det er ikke en personlig mærkesag for mig.
  • Klima, miljø og landbrug-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,7Lidt enig
    Vi ser desværre rester af sprøjtegift i over halvdelen af de danske drikkevandsboringer. Det bekymrer mig, og derfor bør vi styrke beskyttelsen – blandt andet ved at forbyde sprøjtning tæt på boringerne. Det er en forkert at sige, at færre sprøjtemidler ved vandboringer automatisk gør fødevarer dyrere. Spørgsmålet er snarere, hvor dyrt det bliver, hvis vores drikkevand fortsat forurenes.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 1,6Helt uenig
    Vi skal finde en ny balance, så pensionsalderen ikke automatisk stiger for alle i takt med levealderen. Det er godt, at mange seniorer kan og vil blive længere på arbejdsmarkedet. Men der skal være reelle muligheder for tilbagetrækning for dem, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv. Derfor er jeg meget optaget af at sikre en mere retfærdig løsning.
  • Regeringsdannelse-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 2,5Lidt uenig
    For mig er det afgørende ikke bogstavekombinationen, men hvad det er, man bliver enige om at samarbejde om. Jeg synes dog det er vigtigt, at en ny regering vil tage hånd om et Danmark i bedre balance, sørge for at uligheden ikke fortsætter med at stige, gøre Danmarks sikkerhed stærkere, og samtidig passe godt på miljøet.
Følger Socialdemokratiets linje (17)
  • Bolig+0,4 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Vi går ikke til valg på at indføre en avancebeskatning på fortjenester ved salg ej ejendom. Men til gengæld vil vi lette økonomien for nogle af husejerne med de lavest værdisatte huse, ved at fjerne ejendomsværdiskatten for huse under 1. mio. kr. Det synes jeg er retfærdigt, da ejerne af disse huse ofte oplever faldendende værdi, og at det kan være svært at sælge pga. postnummeret.
  • Ældre-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,4Lidt uenig
    Jeg er ikke imod, at der er udenlandsk arbejdskraft i vores ældrepleje, men jeg synes vi skal passe meget på med ikke at komme derhen, hvor stort set alle er udlændinge og ikke kan sproget særlig godt. Derfor er jeg glad for, at vi i denne valgperiode har løftet lønnen for ansatte i ældreplejen, og vi skal gøre mere for at gøre det til et attraktivt arbejde for flere.
  • Retspolitik+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Der er en udfordring med konventionerne, som ofte beskytter forbryderne mere end ofrene. Jeg mener ikke vi skal vende ryggen til de internationale spilleregler, men jeg er glad for at Danmark har været med til at samle flere lande om at presse på for ændringer, for det er der brug for!
  • Udviklingsbistand+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Jeg tror det er ufornuftigt at skære ned på udviklingsbistanden, som er med til at sikre Danmark indflydelse og alliancer ude i verden. Det er vigtigt i denne tid. Og i øvrigt får vores erhvervsliv også mange eksportmuligheder ud af det, når vi f.eks. samarbejder med udviklingslande om vandteknologi eller grøn energi.
  • Klima, miljø og landbrug-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Jeg har ikke et ideologisk problem med atomkraft, men efter mange års arbejde med energipolitik ser jeg ikke overbevisende argumenter for, at det passer til Danmark. Det vil sandsynligvis være både dyrt og langsomt at etablere. Samtidig mangler vi stadig en holdbar løsning på affaldet – og det bør i hvert fald ikke graves ned i Midt- og Vestjylland, som tidligere foreslået.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    Jeg er glad for, at vi har vedtaget en fødevarecheck som kommer familier til gavn, hvor der f.eks. kan være sygdom eller arbejdsløshed, der betyder, at økonomien er ekstra stram.
  • Social og ulighed+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Nej, jeg er bekymret over, at uligheden er steget så meget i Danmark de sidste mange år. Det er især uligheden i formue, der bliver ved med at stige, og så et skævt boligmarked. Jeg sætter pris på, at Danmark er et land, hvor uligheden ikke er stukket helt af som f.eks. i USA, men vi skal arbejde for, at det bliver ved med at være sådan.
  • Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,8Lidt uenig
    Jeg synes Danmarks Radio producerer rigtig meget god public service, der samler danskerne.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Det er vigtigt, at vi sikrer den rigtige hjælp til vores børn. Vi går til valg på, at der skal være færre elever i de små klasser, blandt andet fordi det vil gøre det lettere for lærerne, at få øje på elever med særligt behov og give dem den rette hjælp. Har man behov for et specialtilbud, skal det naturligvis være muligt.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Det er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter, og i høj grad også ude i den enkelte virksomhed. Jeg synes dog det er rigtig positivt, at der mange steder f.eks. er kommet en ekstra barns sygedag, så der kommer større tryghed for børn og forældre, når de er ramt af sygdom derhjemme.
  • Udlændinge≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 2,9Lidt enig
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    Det er fint med noget arbejdskraft ude fra, men vi skal tænke os godt om. Jeg mener ikke vi skal åbne porten til hele verden, for mange af de mennesker der kommer til Danmark og arbejder, har også brug for sundhedsydelser, skole, børnepasning mm. Så det skal vi huske at have med i det økonomiske regnestykke.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 2,9Lidt enig
  • Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Vi foreslår at indføre en formueskat, som skal betales af de 22.000 rigeste danskere. Sådan en skat har vi tidligere haft, og siden den blev afskaffet er uligheden vokset meget i Danmark. Det bekymrer mig, for jeg tror grundlæggende på, at det er godt, at uligheden ikke bliver for stor, og at vi kender hinanden på kryds og tværs.
  • Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,0Lidt enig
  • Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Priserne på benzin og diesel steg meget i tiden omkring invasionen af Ukraine, men har ligget ret stabilt de seneste år. Samtidig er næsten alle nye biler der bliver solgt elbiler, og der kommer også flere og flere brugte elbiler til en fornuftig pris. Vi vil gerne have mindre benzin og diesel, og derfor synes jeg ikke det giver mening at fjerne afgifter.
  • Skat≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Jeg synes det er godt, at der er sat gang i et arbejde med at sænke momsen på fødevarer. Jeg ser gerne, at vi ender med den model, hvor momsen fjernes helt på frugt og grønt, da det også vil være godt for folkesundheden.