Spring til indhold
Til quizzen
B

Philip Vivet

Radikale Venstre

Vestjylland

25 svar25 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Radikale Venstres gennemsnit på 6 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (6)

  • Klima, miljø og landbrug+0,9 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,1Lidt enig
    Vi skal vælge den energi, der er mest bæredygtig og billig. Lige nu vil det være alt for dyrt og tage alt for mange år at få atomkraft i Danmark. Men der er allerede atomkraftværker i Europa, og de kan fint være en del af energiforsyningen i Danmark.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,6Lidt uenig
    Hvis det er et stort ønske, er jeg åben for at genindføre Store Bededag eller en anden national fridag. Men så bør der laves andre beslutninger, som sikrer den samme økonomi og arbejdsudbud, så vi ikke skal tage pengene fra f.eks. børn, uddannelse, klima.
  • Skole og uddannelse-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,6Lidt uenig
    Vi skal investere markant i folkeskolen, så der blive flere voksne i klassen og bedre rammer, så vi kan skabe en skole, hvor alle børn, både med og uden særlige behov og kan trives og lykkes. Vi kan godt lykkes med at skabe de rigtige rammer, men det kræver, at økonomien følger med.
  • Sundhed-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,6Lidt enig
    Rygning er noget af det mest sundhedsskadelige og afhængighedsskabende. Derfor skal vi styrke indsatsen for, at færre unge begynder at ryge. Her er prisen en afgørende faktor.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 3,4Helt enig
    Vi har brug for mere international arbejdskraft for at udvikle samfundet og sikre velfærd, sikkerhed, børns fremtid og den grønne omstilling. Vi skal ikke vurdere mennesker på hvor de kommer fra men på deres handlinger. Vi skal tage imod dem, der vil arbejde og bidrage til det danske samfund og ikke begår kriminalitet.
  • Kultur-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,5Helt uenig
    Det er vigtigt, at DR har ressourcerne til at levere uafhængige, faktabaserede nyheder og danske alternativer til internationale streamingtjenester. I en tid med misinformation, Big Tech og AI er det farligt at skære på public service, som er afgørende for tilliden i samfundet.
Følger Radikale Venstres linje (19)
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Vi lever heldigvis længere og er friske i længere tid. Derfor har vi brug for, at de, der kan, arbejder lidt længere. Det er nødvendigt for at sikre økonomi og arbejdskraft, så vi har råd til at investere i vores børn, uddannelser, grøn omstilling mv. Jeg ønsker mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor alle kan planlægge sin egen pension, f.eks. trappe gradvist ned.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 3,4Lidt enig
    Vi skal sikre målrettet og varig hjælp til dem, der har mindst - i stedet for engangschecks. Særligt børnefamilier på kontanthjælp skal have målrettet økonomisk støtte, så børn ikke vokser op i fattigdom. Ingen børn skal opleve, at deres muligheder begrænses af familiens økonomi, og tillæg til de mest trængende sikrer lige vilkår for alle børn.
  • Transport+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Vi skal gøre det nemmere, billigere og grønnere at komme rundt i landet. Derfor vil jeg styrke den offentlige transport, så det bliver mere attraktivt at tage toget eller bussen. Samtidig skal den direkte togforbindelse mellem Vestjylland og København styrkes. Midt- og Vestjylland skal ikke efterlades på perronen. Nogle steder kan det dog give samfundsøkonomisk mening at lukke motorvejshuller.
  • Udlændinge+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 1,6Lidt uenig
    Reglerne for dansk statsborgerskab er allerede stramme, og en egentlig sindelagskontrol ville undergrave vores demokrati og retsstat. Det er vigtigt, at alle behandles efter klare og ens regler – ikke efter tilfældige politikeres vurdering. Ansøgere skal naturligvis respektere det danske demokrati og love, som de allerede skal skrive under på i dag.
  • Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Danmark skal fortsætte med fuld støtte til Ukraine. Ukraine kæmper ikke kun for sit eget land, men også for friheden i Vesten. At trække støtten ville svække deres kamp, true Danmarks sikkerhed og underminere håbet for det ukrainske folk.
  • Retspolitik+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 1,7Lidt uenig
    Vi skal selvfølgelig udvise kriminelle udlændinge, men det må aldrig ske på bekostning af menneskerettigheder og retssikkerhed. De internationale konventioner, Danmark har tiltrådt, er ikke blot formelle papirer – de er en grundsten i vores demokrati og retsstat. Men jeg åben for det nuværende arbejde ift. at tilpasse tolkningen af konventionerne, så flere kriminelle kan udvises.
  • Skat-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Jeg ønsker generelt set ikke, at skatten skal stige mere. Vi har et progressivt skattesystem, hvor de rigeste også betaler større andel i skat, og det støtter jeg. Men jeg ønsker at hæve skatten på CO2 og de rigeste boligejere mod at kunne sænke skatten på arbejde for alle.
  • Transport-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Det giver ikke mening at sænke afgifterne på benzin og diesel, da det ville bremse den grønne omstilling. Danskerne har taget elbilen til sig, og grøn energi skal fortsat gøres attraktiv gennem lave afgifter, mens sort energi ikke skal gøres billigere.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Jeg ønsker et arbejdsmarked med større fleksibilitet, så færre brænder ud og børnefamilier kan få mere tid. Men aftaler om arbejdstiden bør ske gennem den danske model, hvor det aftales mellem arbejdsmarkedets parter.
  • Klima, miljø og landbrug-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Vi har brug for mere grøn energi i Danmark. Det er vores generations vigtigste opgave at nå i mål med den grønne omstilling, så vi kan give en bæredygtig planet videre til vores børn. Vi skal tage størst mulige hensyn til naboer og lokalbefolkningen, bl.a. ved natur som afskærmning, økonomisk kompensation og næsten gratis strøm.
  • Udviklingsbistand-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Udviklingsbistand er en investering i en mere stabil og bæredygtig verden, ikke bare en udgift. Den hjælper udsatte mennesker og beskytter samtidig Danmarks interesser ved at forebygge konflikter, ustabilitet og illegal migration. I en tid med stigende international konflikt og uro er det ikke tidspunktet at svække Danmarks internationale samarbejde.
  • Social og ulighed-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Økonomisk lighed er en styrke for Danmark og vores samfunds sammenhængskraft. Selv hvis alle bliver rigere, risikerer stigende ulighed at skabe sociale skævheder og svække tilliden mellem mennesker. Derfor er det vigtigt at bevare og styrke den lighed.
  • Skat+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    Jeg ønsker hellere at nedsætte momsen på økologiske og sunde fødevarer. Det er bedre for klimaet og folkesundheden.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,9Helt enig
    For at sikre rent drikkevand og sunde fødevarer er et forbud mod sprøjtning på sårbare områder nødvendigt. Frivillige aftaler har vist sig utilstrækkelige, og det er langt billigere at forebygge forureningen end at rense drikkevandet bagefter. Beregninger viser, det vil koste op mod 6500 kr. for hver husstand om året, hvis vi fortsætter som nu.
  • Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Der er stor ulighed på boligmarkedet og særlig i København har boligspekulanter tjent mange penge på enorme prisstigninger. Hvis boligskatten hæves for de rigeste, ønsker jeg, skatten på arbejde samtidig sættes ned.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Det er vigtigt, at alle borgere har adgang til lige gode kommunale ydelser, uanset hvor de bor. Større udligning mellem rige og fattige kommuner sikrer, at ressourcerne fordeles mere retfærdigt.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Vi må ikke ty til kortsigtede løsninger, der overser børns rettigheder og forebyggelse. Fokus skal være på en skole i trivsel, hvor alle børn får støtte, f.eks. med to voksne i klassen, så færre børn mistrives eller falder ud. Vi vil investere 7 mia. i folkeskolen årligt, så skolerne har ressourcerne til at hjælpe alle børn.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Den bedste regering for Danmark er en, der kan samle brede flertal og gennemføre en ambitiøs grøn omstilling samt styrke børns trivsel og uddannelse markant. Derfor støtter jeg en regering henover midten eller en regering, der kan samarbejde hen over midten, så vi ikke overlader beslutningerne til de yderste politiske fløje.
  • Ældre≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Der er akut behov for medarbejdere i ældreplejen, og uden kvalificeret arbejdskraft fra udlandet risikerer vi, at de ældre ikke får den omsorg, de har krav på. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at alle kan kommunikere på forståeligt dansk, så plejen udføres forsvarligt og med respekt for den enkelte borger.