Nils Brøgger Jakobsen
Socialistisk Folkeparti
Vestjylland
Uafhængighed
Følger linjen
Afviger fra Socialistisk Folkepartis gennemsnit på 10 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (10)
- Skat+0,9 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 3,1Helt enigSF bakker op om lavere moms på grønne fødevarer. Forureneren betaler er et godt princip og fordi fodaftrykket typisk er lavere på grønne fødevarer skal der også betales mindre moms af disse fødevarer. Desuden er det godt og sundt for både den enkelte og samfundet hvis der spises mere grønt.
- Klima, miljø og landbrug-0,8 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 1,8Helt uenigVi har ikke tid og råd til at vente på atomkraft. For andre lande kan atomkraft være en god løsning, men ikke for Danmark. Vi har masser af anden god og billig bæredygtig energi. På Thyborøn Havn står en andelsejet vindmølle. Det tog kort tid at få rejse møllen, den kostede ikke staten noget, da den er finansieret af lokale medejere. Den laver i dag strøm til 15.000 husstande - det er vejen frem.
- Social og ulighed+0,7 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 1,3Lidt uenigDet er vigtigt ikke at ødelægge den danske sammenhængskraft. Det gør hvis uligheden bliver for stor. Derfor er der behov for omfordeling fra rig til fattig.
- Sundhed+0,7 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 3,3Helt enigJeg er meget kritisk overfor cigaretter og nikotinprodukter. Det bedste middel til at stoppe brugen og afhængighedskabelsen af dette er prisen. Det er særligt overfor unge det vil virke at hæve prisen - det er netop dem vi skal undgå begynder at bruge nikotin - derfor skal prisen op.
- Klima, miljø og landbrug+0,7 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 2,3Lidt enigDet er et selvmål hvis produktion af strøm giver solceller ikke sker efter hensyn til lokalbefolkningen. Desværre er alt for mange solceller sat op kun med kapital for øje og uden man har tænkt sig om. De fejl skal vi ikke gentage, men der er masser af gode og kloge muligheder for solceller.
- Bolig+0,6 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 3,4Helt enigDe store forskelle på boligpriser er en alvorlig trussel mod et Danmark der hænger sammen. Det er skævt, at man i dele af Danmark kan tjene millioner uden at arbejde, imens man i andre dele af landet ikke kan få lov at låne til et lille hus. De skæve boligpriser hindrer social og geografisk mobilitet og skaber ulighed.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 1,4Lidt uenigBare fordi man bliver ældre betyder det ikke, at man kan arbejde til en senere alder. Gennemsnitlig levealder og folkepensionsalder skal ikke følges 1:1.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,5 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 3,5Lidt enigKøbekraften for de fattigste er de seneste år blevet udhulet yderligere. Det skal der rettes op på. Der skal dog stadig være en klar motivation for at arbejde. Det er sundt for mange mennesker at gå på arbejde og være del af et fællesskab.
- Transport-0,5 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 1,5Helt uenigVi skal hurtigst muligt have elektrificeret vores transportsektor og sikre en hurtig grøn omstilling. Derfor skal benzin og diesel ikke være billigere.
- Udlændinge+0,5 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 2,5Lidt enigVi har og skal have ytringsfrihed, men alle danskere skal bakke op om basale demokratiske værdier og syn på ligestilling.
Følger Socialistisk Folkepartis linje (15)
- Forsvar og sikkerhed-0,4 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,4Helt uenigJeg er glad for, at der er vedtaget et bredt forsvarsforlig og at en bred vifte af partier bakker op om dette. Jeg har været både i Grønland og I Ukraine og ved hvor vigtigt der er, at vi her øger vores tilstedeværelse og bidrager til sikkerheden. Så i en usikker verden som nu, er vi desværre nødt til at bruge mange penge på Ukraine og støtte den kamp ukrainerne kæmper for os.
- Skat+0,4 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 3,6Helt enigVi har brug for et Danmark der hænger sammen. Lige nu vokser uligheden og det er hverken sundt eller økonomisk ønskeligt for Danmark. I SF vil vi rulle de meget skæve skattelettelser tilbage og det betyder, at de rige skal betale mere i skat.
- Skole og uddannelse-0,4 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 2,4Lidt uenigSkolen skal have sanktionsmuligheder, men det hjælper jo sjældent, at problemet sendes videre til andre skoler.
- Ældre-0,4 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 2,4Lidt uenigDe folk der arbejder i ældreplejen skal kunne tale et rimeligt dansk. Hvis ikke man kan finde nok personale der kan tale dansk - så må løn og arbejdstagervilkår ¨forbedres.
- Social og ulighed-0,3 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 3,3Lidt enigSå længe uligheden i Danmark er stor skal de rige kommuner betale mere til de fattige kommuner.
- Udviklingsbistand-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 1,3Helt uenigi 45 år har Danmark levet op til FN målsætningen om at give 0,7% i BNI - det skal vi fortsætte med. Jeg har arbejdet i og oplevet mange fattige lande. jeg ved hvor stort behovet for hjælp er - og jeg ved hvor stor en forskel udviklingsbistanden gør.
- Transport+0,3 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 3,7Helt enigJeg har kæmpet aktivt for både Thybanen og Direkte tog mellem Vestjylland og Hovedstaden. Det gør jeg selvsagt fordi offentlig transport er vigtig for et Danmark der hænger sammen og fordi alle skal kunne rejse med på tværs af landet grundet job, familie eller andet.
- Kultur-0,3 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 1,3Helt uenigDanmark Radio er den vigtigste kulturinstitution i Danmark og i et land hvor sammenhængskraften er under pres, er det afgørende vi har et stærkt, samlende og troværdigt medie som DR. Jeg syntes DR er fantastisk dygtige til at samle, demokratisere, danne og underholde den danske befolkning. Ja de laver fejl og der kunne sikkert skæres nogle mellemledere, men overordnet gør de det godt.
- Regeringsdannelse-0,3 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 1,3Helt uenigEfter sidste valg var der 90 røde mandater. Socialdemokraterne valgte at lave en midteregering. SVM-regeringen har formøblet en meget stor del af det råderum vi har Danmark. Disse penge er desværre brugt på skæve skattelettelser frem for at udbygge og styrke vores fællesskaber og velfærdssamfund. SVM-regeringen har vist, at en regering hen over midten ikke er løsningen - tvært imod.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 3,8Helt enigStore Bededag blev stjålet uden politisk debat. Sådan gør vi ikke i Danmark. Vi har brug for et samfund med mere ro på og tid til sine kære. Derfor skal vi have Store Bededag tilbage.
- Retspolitik+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 1,8Lidt uenigVi skal udvise flere kriminelle, men vi skal overholde internationale konventioner. Vi kan dog godt udfordre og arbejde for, at internationale ændres og tolkes anderledes.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,2 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 2,2Lidt uenig - Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 3,1Lidt enigSvært spørgsmål hvor svaret afhænger af det enkelte barns behov og betydning for den pågældende klasse. Overordnet syntes jeg at inklusionen er gået for langt og lugter af at være en spareøvelse - det er forkert.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 3,9Helt enigNår der findes rester af sprøjtegifte i over halvdelen af vores drikkevandsboringer, så er problemet alvorligt og der skal handles. I 2022 stod alle 5 røde partiledere - Inkl. Mette Frederiksen - og lovede handling i forhold til drikkevandet. Så gik S i regering med Venstre og så skete der ikke noget - i mellemtiden er andelen af drikkevandsboringer med rester af gift steget.
- Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 3,0Lidt enigSom far til tre ved jeg, at tid er en knap ressource. Vi skal have et mere fleksibelt arbejdsmarked hvor man selv har mere indflydelse på, hvor meget man arbejder i de forskellige faser i sit liv.