Morten E.G. Brautsch
Moderaterne
Vestjylland
Uafhængighed
Følger linjen
Afviger fra Moderaternes gennemsnit på 8 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (8)
- Udlændinge-1,3 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 2,3Helt uenigDet er en form for sindelagskontrol, jeg som liberal har det meget svært med. Der skal være store krav til dansk statsborgerskab - og vi kan også godt tillade os at stille krav. Men det er meget farligt at straffe holdninger - vi skal straffe handlinger.
- Social og ulighed+1,1 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 2,9Helt enigHvis alle får del i fremgangen, så er det kun positivt, at vi bliver rigere. På den måde sikrer vi også et stærkt velfærdssamfund, der f.eks. kan tage hånd om de mest udsatte.
- Transport-1,0 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 2,0Helt uenigDet er positivt at fortsætte den grønne omstilling med elbiler. Den udvikling skal fortsætte, og derfor skal vi ikke give incitamenter til det modsatte.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,9 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 3,1Helt enigUdenlandsk arbejdskraft er kronjuvelen i dansk økonomi - og helt afgørende for, at vi har haft så god en økonomi i de sidste par år med enorme råderumsopskrivninger. VI skal derfor fortsætte med at åbne op for udenlandsk arbejdskraft - men selvfølgelig under ordnede forhold. Hvis der er overenskomst, tillidsrepræsentation mv., skal virksomheder nemt kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
- Skat+0,9 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 3,1Helt enigVi betaler generelt for meget for vores fødevarer i Danmark. I vores nabolande har de differentieret moms. I øvrigt bør vi sænke momsen målrettet på frugt og grønt, så det kan styrke vores folkesundhed.
- Klima, miljø og landbrug-0,8 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 3,8Lidt enigDet er så dejligt, at vi i Danmark kan åbne for vores vandhane og drikke dejligt koldt postevand uden bekymringer. Det skal fortsætte sådan. Det kræver en restriktiv tilgang - hvor vi som samfund er klar til at kompensere den enkelte landmand, hvor der er brug for det.
- Transport-0,8 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 2,8Lidt uenigPræmissen er, at det skulle være vigtigere med tog og busser end motorveje. Der skal være plads til både en effektiv kollektiv trafik og privatbilisme. Det kan sagtens gå hånd i hånd. Men især i vores landdistrikter er der brug for bedre kollektiv trafik.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,5 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 1,5Lidt uenigVi skal ikke sætte arbejdstiden ned - men vi skal sætte incitamenterne op. Det gør vi ved lavere skat på arbejde. Så har den enkelte familie frihed til bedre at planlægge sit eget liv og hverdag.
Følger Moderaternes linje (17)
- Skat-0,4 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 1,4Helt uenigVi skal sætte skatten på arbejde ned. Hvis vores velfærdssamfund skal bestå, så har vi brug for vækst og incitamenter for at gøre en ekstra indsats.
- Bolig-0,3 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 2,3Lidt uenigJeg vil ikke hæve skatterne, men sænke dem. Dog kan jeg som et liberalt menneske godt se for mig, at man kan nedsætte den løbende boligbeskatning og lette skatten på arbejde for til gengæld at indføre avancebeskatning ved salg af dyre boliger.
- Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,3Helt uenigUkraines frihedskamp er også vores frihedskamp. Rusland bruger lige nu omkring 40 procent af deres statsbudget på krig. Hvis krigen ikke ender godt, nyorienterer den russiske aggression sig hurtigt. Jeg ved desværre, hvad jeg taler om, bl.a. fordi jeg har arbejdet på den danske ambassade i Moskva og de seneste tre år rejst rundt med udenrigsministeren som særlig rådgiver.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 2,7Lidt enigVelfærdsforliget fra 2006 er en kronjuvel i dansk økonomi - og derfor skal vi tænke os om, når vi åbner det forlig. MEN der er brug for en helt ny måde at tænke pension på. Kun 1/10 går på pension, når de når deres pensionsalder. Derfor skal vi tænke i helt nye baner i form af en deltidspension. Så man kan trappe op og ned alt efter, hvad der er brug for.
- Udviklingsbistand-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 1,3Helt uenigUdviklingsbistanden handler ikke kun om at tage et ansvar for en verden i ubalance. Det handler i lige så høj grad om danske sikkerhedsinteresser og erhvervslivets potentialer og muligheder. I 2050 vil hver tredje ung være fra Afrika. Det siger således sig selv, at vi ikke må vende ryggen imod verden.
- Skole og uddannelse-0,3 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 2,3Lidt uenigVi skal have et langt bedre alment skoletilbud, end vi har i dag. Et skoletilbud med nye måder at tænke holddannelse og mere fysisk aktivitet. Et der kan rumme børns forskelligheder langt bedre. Vi skal fortsætte med at udvikle folkeskolen i retning af f.eks. juniormesterlære, hvor unge mennesker kommer i praktik i det private erhvervsliv, imens de modtager basal undervisning.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 1,8Lidt uenigDet er et populistisk greb at ville genindføre store bededag uden at anvise finansiering. Men jeg vil mene, at det giver god mening at se på det hele i et nyt lys - og vi kunne f.eks. overveje at indføre en nationaldag for Danmark - der eksempelvis lå grundlovsdag, hvor mange i forvejen har enten en halv eller hel dag fri.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,2 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 2,2Lidt uenigNår jeg har svaret overvejende uenig, så skyldes det, at jeg gerne vil give en ekstra hånd til de børnefamilie, der er på kontanthjælp. Jeg har lidt ondt i maven over børn, der vokser op i fattigdom - og f.eks. bliver udelukket fra vores foreningsliv af økonomiske årsager. Det skal vi gøre noget ved.
- Klima, miljø og landbrug+0,2 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 2,8Lidt enigJeg anerkender grundlæggende ikke præmissen. For jeg tror sagtens på, at vi kan få de to hensyn til at gå op i en større enhed. Vedvarende energi er vigtig for vores klodes fremtid - men det skal gøres klogt og med inddragelse af lokalbefolkningen.
- Kultur+0,2 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 1,8Lidt uenigJeg har tidligere ment, at vi skulle skære markant i støtten, men har skiftet holdning. Det skyldes den udvikling, der har været med et fragmenteret mediebillede, hvor fake news og utroværdige kilder vinder frem. Her har vi brug for stærke medier, der samler danskerne. Jeg mener dog samtidig, at vi skal give langt bedre vilkår for vores private medier.
- Ældre+0,2 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 2,8Lidt enigDer skal skaffes flere ansatte til ældreplejen - og derfor har vi brug for udenlandsk arbejdskraft. Men de skal lære dansk. Moderaterne har stået i spidsen for et partnerskab med Filippinerne og Indien, hvor vi uddanner SOSU i dansk ældrepleje og lærer dem det danske sprog, inden de kommer hertil. Det er den rigtige tilgang.
- Retspolitik≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 2,1Lidt uenigDet er meget vigtigt at udvise kriminelle udlændinge. MEN, vi skal ændre konventionerne indefra. Vi har før haft succes med at ændre menneskerettighedernes fortolkning, og det er den måde, vi skal gå til problemet på. Konventionerne er vigtige - ikke bare pga. basale frihedsrettigheder så som ytringsfrihed - men også pga. den regelbaserede orden, som Danmark har stor gavn af.
- Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 2,9Lidt enigDanmark er for lille til alt for store geografiske forskelle. Derfor er det fornuftigt, at vi laver kommunal udligning, og jeg synes ikke, vi har ramt den helt rigtige balance endnu.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 2,9Lidt enigVi skal også her have en pragmatisk tilgang. Teknologien udvikler sig hurtigt, og det kan sagtens være en del af fremtidens energiløsning. Men vi kommer ikke udenom, at de næste mange år er det vind og sol, et stærkere elnet, lagring og energieffektivisering, der skal give os en mere grøn fremtid.
- Sundhed≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 3,1Lidt enigDet er usundt at ryge. I stedet bør vi sætte prisen på cigaretter op - og ligesom i Sverige - sætte prisen ned på alternativer til røgprodukter.
- Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 2,9Lidt enigDet skal være lettere med reelle sanktioner . Der er brug for mere ro og disciplin i folkeskolen. Men det er vigtigt, at vi samtidig samler de elever op, der bliver udskrevet i en periode fra folkeskolen. Det kan f.eks. være i et ungdomsskole tilbud. De må ikke blive glemt på gaden.
- Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 3,9Helt enigDer er brug for Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen i dansk politik. Det er garanten for at holde yderfløjene uden for indflydelse. SVM regeringen har været en succes på mange parametre. Der er styr på økonomien, folk er i arbejde og asyltilstrømningen er den laveste i 40 år. Men der er også brug for, at vi er mere modige på reformer, hvis vi skal passe på vores fællesskab og velfærdssamfund.