Hanne Roed
Radikale Venstre
Østjylland
Uafhængighed
Følger linjen
Afviger fra Radikale Venstres gennemsnit på 11 af 25 spørgsmål.
Afviger fra partiet (11)
- Økonomi og arbejdsmarked-1,6 point fra partiets gennemsnit
Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge
Partisnittet 2,6Helt uenigSom jeg skrev i Politiken midt i februar (før Løkke fik samme ide!): Hvorfor ikke vælge at hædre Grundlovsdag, hvis endelig man skal finde en dag? Og den dag skal jo finansieres på en eller anden måde.
- Økonomi og arbejdsmarked-1,3 point fra partiets gennemsnit
Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk
Partisnittet 2,3Helt uenigArbejdsmarkedets forhold er i meget store træk reguleret af parterne og det har givet store fordele til det danske arbejdsmarked. Ønsker må fremsættes over overenskomsterne.
- Social og ulighed+1,0 point fra partiets gennemsnit
Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner
Partisnittet 3,0Helt enigNogle kommuner har muligheder for serviceniveauer, som andre kun kan drømme om. Det er samfundsudviklingen som har øget uligheden og det må man afhjælpe i udligningen, så børn, skoleelever og ældre ikke lades i stikken i de fattige kommuner.
- Regeringsdannelse-1,0 point fra partiets gennemsnit
Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten
Partisnittet 3,0Lidt uenigDet er bedst, hvis der regeres hen over midten! Om selve Regeringen skal være over midten vil afhænge af projekterne Regeringen vil basere sig på.
- Skat-0,8 point fra partiets gennemsnit
Momsen på fødevarer skal sænkes
Partisnittet 2,8Lidt uenigForstår intentionen, men frygter at det på ingen måde vil afspejles i priserne. Det ser man løbende når råvarer som var ramt af f.eks. dårlig høst på ingen måde retter sig i priserne når næste høst kommer.
- Skat+0,7 point fra partiets gennemsnit
Skatten for de højeste indkomster skal sættes op
Partisnittet 2,3Lidt enigSpørgsmålet er meget luftigt - hvor høje indkomster? Og skatten hvor meget op? Er det arbejdsindkomst eller også aktie- og spekulationsgevinster? Derfor er spørgsmålet meget svært at svare på.
- Klima, miljø og landbrug+0,7 point fra partiets gennemsnit
Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling
Partisnittet 2,3Lidt enigDer skal være balance i tingene - en landsby skal ikke omringes af solceller, men der skal også være muligheder for at sætte solceller og vindmøller op, selvom der er protester. Særligt når generne må siges at være små.
- Økonomi og arbejdsmarked-0,6 point fra partiets gennemsnit
Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år
Partisnittet 2,6Lidt uenigVi er sandsynligvis nødt til at forholde os til det faktum at kroppen ældes og vi når vi bliver ældre og ældre får flere år med skrøbelighed. Dvs. at man ikke automatisk kan arbejde blot fordi levealderen stiger.
- Transport-0,6 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje
Partisnittet 3,6Lidt enigNu er tog og busser ikke det samme. Vi skal vælge kloge trafik-investeringer; hvor borgerne bor tæt skal vi have tog/letbane, der skal være busser hvor linjerne fyldes, men vi skal ikke være bange for biltrafik, hvor der giver mest mening. Tomme busser fylder og spilder skattekroner.
- Økonomi og arbejdsmarked+0,6 point fra partiets gennemsnit
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika
Partisnittet 3,4Helt enigDet bliver en nødvendighed. Det er vigtigt at arbejdskraften er indstillet på at lære basalt dansk, med mindre de skal arbejde i de ganske få engelsksprogede virksomheder vi har i landet.
- Kultur-0,5 point fra partiets gennemsnit
Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio
Partisnittet 1,5Helt uenigDR bør tage de vigtige roller i at mindske misinformation og sikre saglig formidling alvorligt og det kan man ikke uden midler.
Følger Radikale Venstres linje (14)
- Økonomi og arbejdsmarked-0,4 point fra partiets gennemsnit
Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op
Partisnittet 3,4Lidt enigUdsatte børnefamilier bør løftes, da fattigdom sætter sig i børnene. Ydelserne bør desuden være høje nok til at man kan have et socialt liv, også i ikke-børnefamilier.
- Skole og uddannelse+0,4 point fra partiets gennemsnit
Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser
Partisnittet 2,6Lidt enigDe børn som kan rummes i fællesskabet skal ikke i specialklasse. Det skal forbeholdes til de som har et særligt behov. Dog er det pt. mere brugt at børn med behov ikke sættes i specialklasse eller -skole og det er synd for de børn, som kan få problemer som følge af forgæves at prøve at tilpasse sig.
- Sundhed+0,4 point fra partiets gennemsnit
Prisen på cigaretter bør sættes markant op
Partisnittet 3,6Helt enigCigaretter er et rusmiddel og har stor betydning for udvikling af sygdomme. Vi ved at prisen betyder noget for at starte med rygning og derfor bør den være høj.
- Udlændinge+0,4 point fra partiets gennemsnit
Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger
Partisnittet 1,6Lidt uenigNu er det ikke forbudt at have anti-demokratiske holdninger; det er der såmænd mange der i realiteten har. Det er derimod forbudt at udøve anti-demokratiske handlinger, herunder en del ytringer i den retning. Det kan man undersøge, men jeg finder det betænkeligt at ville udøve sindelagskontrol.
- Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit
Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland
Partisnittet 1,3Helt uenigDet mindste vi kan gøre for Ukraine er at bakke op med både ord og penge. Lagde Ukraine sig fladt ned, kunne Putin fortsætte til Baltikum.
- Retspolitik+0,3 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner
Partisnittet 1,7Lidt uenigVi står os i at overholde konventionerne. Det er bedre at arbejde for ændringer hvis man vil det, end ikke at overholde de internationale retsregler, som vi i mange andre sammenhænge, som et lille land, skal være glade for.
- Transport-0,3 point fra partiets gennemsnit
Afgifter på benzin og diesel skal sænkes
Partisnittet 1,3Helt uenigBestemt nej. Vi skal udfase fossile brændstoffer. Hvor bil er nødvendigt er der lavet visse skattefradragsmuligheder. Benzin/diesel er desuden ikke steget på samme måde som mange andre varer.
- Udviklingsbistand-0,2 point fra partiets gennemsnit
Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand
Partisnittet 1,2Helt uenigDet er bestemt ikke klædeligt, når et rigt land som Danmark ikke påtager sig at understøtte fattige landes udvikling.
- Social og ulighed-0,2 point fra partiets gennemsnit
Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere
Partisnittet 2,2Lidt uenigStigende ulighed giver stigende social uro. Det er ikke urimeligt at der er økonomiske forskelle, når de baseres på arbejdsindkomst. Men uligheden i DK drives af boligmarked og arv. Det er ikke sundt for et samfund.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt
Partisnittet 2,1Lidt uenigA-kraft er svær at etablere, dyr og med høje sikkerhedskrav. Det vil være bedre at satse på vedvarende energi, som ikke har samme krav til sikkerhed og ikke har et problematisk rest-produkt.
- Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere
Partisnittet 3,9Helt enigVi skal ikke lade vores drikkevand forgifte for at tilgodese en kortsigtet gevinst til privatpersoner.
- Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit
De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat
Partisnittet 3,0Lidt enigFordi boliger stiger i værdi pga. samfundsudvikling, store, bratte stigninger er voldsomt ulighedsskabende og en løbende beskatning sikrer en roligere udvikling.
- Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer
Partisnittet 2,0Lidt uenigDet skal være lettere at skabe løsninger, hvor elever med problemadfærd ikke generer andre elever, men samtidig kommer ud af den uheldige adfærd. Om bedste løsning er at smide dem ud af deres skole? Det giver ihvertfald et nyt problem: Hvad skal de så? Det skal der være løsninger for og penge til at gennemføre.
- Ældre≈ 0 point fra partiets gennemsnit
Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk
Partisnittet 3,0Lidt enigDet vil dog være en nødvendig investering at de ansatte så lærer det danske sprog på basalt niveau, når de er ansat.