Spring til indhold
Til quizzen
B

Line Rasmussen

Radikale Venstre

Østjylland

25 svar25 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Radikale Venstres gennemsnit på 6 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (6)

  • Klima, miljø og landbrug+0,9 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,1Lidt enig
    Atomkraft er ikke et principielt spørgsmål for mig - det handler om hvorvidt det kan betale sig. Derfor skal man selvfølgelig have lov til at forske i det, netop for at finde ud af om det giver mening. Men som tingene ser ud nu, giver det mest mening for mig, at vi fokuserer på det vi er gode til, nemlig vind og sol. Jeg ser hellere, at vi igennem europæisk samarbejde arbejder mod mere atomkraft.
  • Udviklingsbistand+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,2Lidt uenig
    Vi skal fortsætte med at følge FNs mål for udviklingsbistand. Hvis vi sænker den, står både Rusland og Kina klar, og det er bedst for Danmark at vi beholder den internationale indflydelse, vi allerede har.
  • Social og ulighed+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 2,2Lidt enig
    Det vigtigste for mig, er at dem der har mindst, får mere. Hvis de får råd til at kunne leve, så er det helt fint at de rigeste bliver rigere.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 2,3Lidt enig
    I takt med at teknologien er blevet bedre, og vi kan producere mere på kortere tid, er arbejdstiden altid faldet. Hvis det er muligt, skal den selvfølgelig også det. Det skal dog stadig være muligt for den enkelte, at tilrettelægge sit liv som de vil. Hvis man vil arbejde mere end en normal arbejdsuge, skal man have lov til det.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,6Lidt uenig
    Vi lever længere og sundere liv, og derfor giver det mening at pensionsalderen også bliver hævet. Den skal følge pensionenkommusionen, som siger, at den skal stige med 2/3 af et år frem for et år.
  • Kultur-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,5Helt uenig
    Nej, Danmarks Radio er noget af det vigtigste vi har. Med fake news, AI-generet indhold og fremmede lande der lyver i hver anden sætning, er det vigtigere end nogensinde at have journalistik vi kan stole på. Danmarks Radio er med til sikre at vi deler samme virkelighed.
Følger Radikale Venstres linje (19)
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Jeg vil gerne have at vi får en fridag tilbage, for mig at se behøver det ikke være store bededag. Jeg så gerne at det blev Grundlovsdag i stedet.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 3,4Lidt enig
    Ja, især for børnefamilierne. På få år er det blevet meget dyrt at leve, og det skal ikke gå ud over børnene. Der skal være råd til både ordentlig mad, tøj og fritidsaktiviteter.
  • Skole og uddannelse+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,6Lidt enig
    Vi hører for mange historier om børn med særlige udfordringer, der optager alt lærerens tid. Det er hverken godt for de børn, eller resten af klassen. Skolen skal tilpasse sig børnene, og ikke omvendt. Hvis der er elever, der har brug for flere ressourcer, skal de have dem - uden at det betyder mindre omsorg for resten af eleverne.
  • Transport+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Der kan være mange flere mennesker i toge og busser, end der kan være i en bil. Vi skal gøre det så nemt og attraktivt som muligt at tage offentlig transport på arbejde. Så forurenes der mindre, larmes mindre i byerne, og man kan spare benzinpengene.
  • Sundhed+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,6Helt enig
    Ja, vi ved hvor skadelige cigaretter er. Vi ved også, at når prisen stiger, falder antallet af rygere.
  • Udlændinge+0,4 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 1,6Lidt uenig
    Man kan ikke læse folks tanker, og hvis ansøgerne opfylder de faktiske krav til statsborgerskab, skal der ikke indgå gætværk om hvilke holdninger de har. Man skal i forvejen sværge at man vil overholde grundloven, og at man vil respektere danske værdier.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 3,4Lidt enig
    Ja, men det er vigtigt at det er kvalificeret arbejdskraft, og under ordentlige vilkår. Der har været mange skandaler med udenlandske studerende, der kommer hertil bare for at arbejde for dårligere vilkår og løn end danskerne. Vi skal ikke have social dumping.
  • Forsvar og sikkerhed-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Nej. Det er både moralsk rigtigt at støtte Ukraine i deres krig mod en fjendtlig besættelsesmagt, men det er også taktisk klogt for Danmark. Så længe Putin kun er i krig med Ukraine, så er det kun penge vi skal sende. Hvis krigen slutter, og Putin invaderer andre lande, kan det ende med at vi skal sætte tropper ind.
  • Retspolitik+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 1,7Lidt uenig
    Netop nu, hvor de internationale love og regler er under massivt pres fra både Rusland og USA, så skal Danmark være med til at opretholde menneskerettighederne. Vi skal ikke glemme hvordan verden så ud før de internationale konventioner.
  • Skat-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Vi har et problem i hele EU med ultrarige, der sætter deres penge i skattely. Det bør vi lave en fælles indsats for at nedkæmpe. Derudover er det et problem, at man kan tjene flere årsløn på blot at have været heldig med en boliginvestering på det rigtige tidspunkt. Jeg synes derfor at skatten på bolig skal ændres, og så skal vi gennem EU bekæmpe skattely.
  • Transport-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Nej, fremtiden er elbiler. Det skal altid kunne betale sig at købe en elbil, frem for en bil der kører på benzil eller diesel.
  • Klima, miljø og landbrug-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,3Lidt uenig
    Lokalbefolkningen vil altid være imod vindmøller og solceller - især når de ikke får nogle af fordelene ved det. Jeg synes at vi skal gøre det mere attraktivt for dem der bor og skal bo ved siden af solceller og vindmøller, eksempelvis ved at de kan få andel i overskuddet. Det synes jeg er mere rimeligt, end at vi bare tvinger det igennem.
  • Skat+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 2,8Lidt enig
    Det kan de finde ud af i nærmest alle andre lande - hvorfor kan vi ikke også? Jeg går særligt ind for at sænke momsen på grøntsager, så det er billigere og nemmere at spise sundt og grønt.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Det burde allerede være forbudt - jeg gider hverken have giftrester i mit drikkevand, eller at vi alle sammen skal betale milliarder for at få vandet renset. At have rent drikkevand er kernedansk, og det skal vi selvfølgelig sikre - også for de næste generationer. Det starter med at beskytte de områder hvor det er mest sårbart.
  • Bolig≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Det kan ikke passe at man kan tjene betydeligt mere på at sove i mursten end at arbejde hårdt. Der skal gøres noget - for det boligmarked er skævt. hæv grundskylden til flad 5% (anbefalet af Piketty, Saez og andre)
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Det er vigtigt at vi ikke får et A- og et B-hold. Kommunerne er, og skal være forskellige, men man skal have de samme muligheder, uanset om man er født i Randers eller Gentofte.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Hvis vi smider dem ud af folkeskolen, hvor skal de så gå hen i stedet? Hvis de i forvejen har en problematisk adfærd, så er jeg bange for at vi kan miste dem til de kriminelle miljøer - og på det lange sigt, koster det samfundet langt mere.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    En midterregering er ikke et mål i sig selv - bare fordi en regering dannes over midten, er det ikke en garanti for at politikken der føres er god. Jeg kan sagtens se Radikale indgå både i en blå eller en rød regering - især hvis det betyder at vi kan trække regeringen i en mere grøn og socialt retfærdig retning.
  • Ældre≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Vi har set så store omsorgssvigt i vores ældrepleje, der ikke har ret meget med danskkundskaber at gøre. Hvis jeg skulle vælge mellem ikke at komme i bad, eller at jeg havde lidt sværere ved at forstå personalet, ville jeg altid vælge at kunne komme i bad. Vi skal fikse det vigtigste først, og det er de grundlæggende ydelser.