Spring til indhold
Til quizzen
V

Karina Aamann

Venstre

Østjylland

25 svar2 klare afvigelser25 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Venstres gennemsnit på 11 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (11)

  • Sundhed+1,1 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 2,9Helt enig
    Rygning er den største dræber og derfor kan vi ad den vej hjælpe danskerne til en sundere livsstil.
  • Transport+1,1 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,9Lidt enig
    Afgifterne er i dag meget høje og lægge4 et stort pres på især pendlere og borgere i landdistrikter. Nogle har ikke reelle alternativer til bilen. Set fra et liberalt perspektiv bør staten ikke opkræve mere end hvad der er nødvendigt. Samtidig mener jeg, at afgifter godt kan bruges som redskab til at skubbe udviklingen i en klimavenlig retning. De grønne incitamenter skal skabe en god balance.
  • Social og ulighed-0,8 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 2,8Lidt uenig
    Udligningen mellem kommunerne allerede er af en betragtelig størrelse.
  • Klima, miljø og landbrug+0,8 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,2Helt enig
    Vores drikkevand er en meget uvurderlig ressource, som betyder meget for den enkelte danskers sundhed. Det vil blive uoverskueligt dyrt, at rense grundvandet.
  • Kultur-0,8 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 2,8Lidt uenig
    Danmarks Radio har en væsentlig rolle et velfungerende demokrati. Der er mange ting som kan forbedres, fx en mere afbalanceret politisk dækning. I et usikkert verdensbillede er Danmarks Radio en væsentlig infrastruktur til kommunikation og oplysning af borgerne.
  • Forsvar og sikkerhed+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,3Lidt uenig
    Jeg er overvejende enig i, at Danmark bruger en betydelig mængde ressourcer på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland. Det er vigtigt, at vise solidaritet og bakke op om Ukraine i en alvorlig situation. Samtidig må vi sikre, at vi også prioriterer vores egne samfundsbehov. De andre europæiske lande bør bidrage i tilsvarende omfang, så ansvaret og byrden fordeles mere rimeligt mellem landene.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,3Lidt enig
    Det er nødvendigt at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
  • Skat+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Det skal være nemmere at få privatøkonomien til at hænge sammen. I øvrigt synes jeg momsen skal ned på alle fødevarer. Staten skal ikke være smagsdommere over hvad vi putter i indkøbskurven. Det vil faktisk være allerbedsthvis man sænkede momsen generelt, idet vi hermed kan gøre det billigere at være dansker, uden at indføre nyt bureaukrati.
  • Ældre+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,4Lidt enig
    Det er vigtigt at vi får nok hænder i ældreplejen, men det er ligeså vigtig at de tilbydes en god sprogundervisning.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 1,5Lidt uenig
    Det er et overenskomstspørgsmål og det skal vi lade lønmodtagerne og arbejdsgiverne om at bestemme. Jeg går i den grad ind for fleksible arbejdsmodeller, da det kan komme både lønmodtagere og arbejdsgivere til gode.
  • Udlændinge-0,5 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 3,5Lidt enig
    Et dansk statsborgerskab er en invitation til et fællesskab hvor vi respekterer frihed, demokrati, ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ligestilling. Uanset om man er kommunist, facist eller islamist skal man respektere den danske grundlov og de frihedsrettigheder der følger med ved at blive en del af fællesskabet.
Følger Venstres linje (14)
  • Bolig-0,4 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 1,4Helt uenig
    Man skal ikke straffes for at have opsparet i egen bolig. Det er positivt, at der er motivation for at ville investere i egen bolig. Boligejere der har haft en prisstigning, vil ikke kunne købe tilsvarende bolig samme sted, hvis en gevinst bliver beskattet. Det giver stor utryghed at beskatte folks hjem yderligere. Derfor siger jeg stort nej til yderligere beskatning af egen bolig.
  • Skole og uddannelse-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 3,4Lidt enig
    Skolen har ansvar for at sikre tryghed og læringsproces for hele klassen. Børn med udfordringer er ofte i stor mistrivsel og har brug for støtte. Bortvisning bør derfor ikke være første løsning, det bør pædagogisk støtte og indsatser. Vi skal tage hensyn til både det enkelte barn og til fællesskabet.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 2,7Lidt enig
    Samfundet skal hænge sammen og vi har stadig seniorpensionen som kan sikre de nedslidte.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 1,7Lidt uenig
    Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Det er ikke rimeligt, at kontanthjælpsmodtagere med de mange forskellige supplerende tilskud har et større rådighedsbeløb end lavtlønnede lager - og butiksansatte.
  • Klima, miljø og landbrug-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 3,3Lidt enig
    Vi altid bør inddrage de berørte. Dog er det også vigtigt, at vi ind i mellem tør gennemføre de nødvendige politiske tiltag, for at støtte den grønne omstilling. Jeg mener solceller pr8mært høre til på tagene. Der bør også være mulighed for at lokalbefolkningen kan købe andele i både vindmøller og solcelleprojekter.
  • Skat-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    Danmark har Verdens højeste skattetryk. Yderligere stigninger kan svække incitamentet til at arbejde ekstra, tage ansvar og investere i virksomheder. Det kan på sigtpåvirke vækst og arbejdspladser negativt. Desuden risikere højere topskat, at få højtuddannede og virksomheder til at søge mod udlandet. Vi skal sikre gode rammer for vækst og innovation i stedet for, så der kommer flere indtægter.
  • Udviklingsbistand-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Vi skal i denne tid bruge penge på egen sikkerhed og på Ukraine. Vi har også brug for at styrke kernevelfærden i Danmark. Vi kan ikke alt og har i over 50 år været én af de største bidragydere. Danmark kan fint leve med, at være nr 8 på listen over de største bidragydere.
  • Klima, miljø og landbrug-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Af hensyn til energisikkerheden er det vigtigt at undersøge alle realistiske muligheder, der kan gøre Danmark mindre afhængig af energi fra udlandet. derfor mener jeg, at man seriøst bør undersøge potentialet og sikkerheden ved moderne atomkraft, før man afviser det som en løsning.
  • Transport-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 2,2Lidt uenig
    Busser og tog er gode trafikformer hvor der er mange mennesker, men i resten af landet har vi brug for et effektivt vejnet, herunder også motorveje. Der er således brug for en god balance mellem den kollektive og den private mobilitet.
  • Retspolitik≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Det skaber utryghed og er krænkende for retsbevidstheden når kriminelle udlændinge ikke kan udvises. De internationale k9nventioner trænger til opdatering, der afspejler den globale Verden vi befinder os i. De store flygtningestrømme har givet store udfordringer med integrationen og stigende kriminalitet/vold.
  • Social og ulighed≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 3,1Lidt enig
    Vi får kun bedre velfærd, når vi alle bliver rigere. Større samlet rigdom giver mulighed for at løfte de svageste i vores samfund til et generelt højere niveau. Jeg har respekt for, at ulighed kan føre til social uro, og derfor er det stadig de bredeste skuldre, der skal løfte de største byrder.
  • Regeringsdannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 2,1Lidt uenig
    En regering skal dannes udefra hvad vælgerne har bestemt. Vi skal ikke fastlåse os på hverken midt, rød eller blå, men der hvor Venstre kan få mest indflydelse.
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Afskaffelsen kunne have været håndteret på en mere respektfuld og inddragende måde. Derfor skal vi ikke gentage beslutninger som denne. Vi skal dog ikke genindføre den, da vi har mange fri og helligdage allerede i maj månede. Yderligere har vi brug for arbejdsudbuddet og den luft det giver til at investere i kernevelfærden.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 3,0Lidt enig
    Nogle børn med særlige udfordringer kan have gavn af at gå i specialklasse, hvis deres behov ikke kan imødekommes i almenklassen. Specialklasser kan tilbyde mere struktur, mindre elevgrupper og specialiseret støtte, som kan skabe bedre trivsel og læring for det enkelte barn. Det er dog vigtigt, at vi ikke segregerer flere børn end nødvendigt. Forskning peger på at almenmiljøet er vigtigt.