Spring til indhold
Til quizzen
Å

Stine Larsen

Alternativet

Fyn

25 svar1 klare afvigelser24 kommentarer

Uafhængighed

Følger linjen

Afviger fra Alternativets gennemsnit på 9 af 25 spørgsmål.

Afviger fra partiet (9)

  • Forsvar og sikkerhed+1,4 point fra partiets gennemsnit

    Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland

    Partisnittet 1,6Lidt enig
    Igen. Det synes jeg er virkelig svært. Ikke fordi jeg ikke vil hjælpe Ukraine. Men fordi jeg altid vil kæmpe for fred! Og hvordan gør man så det? Man kan måske læse i denne: file:///C:/Users/slar1/Downloads/The-Copenhagen-Peace-Report-2025.pdf
  • Skole og uddannelse-0,8 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer

    Partisnittet 1,8Helt uenig
    Nej. Børn skal ikke smides nogen steder hen. Folkeskolen skal være mangfoldig. Hvilket også betyder, at de 20% af en årgang der i dag går i friskole/privatskole gerne skal tilbage til folkeskolen. Folkeskolen er en demokratisk og samlende grundsten i vores samfund. Den skal vi virkelig værne om.
  • Skat+0,7 point fra partiets gennemsnit

    Skatten for de højeste indkomster skal sættes op

    Partisnittet 3,3Helt enig
    Jeg går helt og aldeles ind for, at dem der tjener mest betaler mest til fællesskabet. Det er de rigeste, der sviner mest - og på den måde ødelægger mest ift. vores fælles planet. Derfor er det generelt en fordel, at de rigeste har færre penge mellem hænderne og at der sker en grøn og retfærdig omfordeling.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk

    Partisnittet 3,7Lidt enig
    Vi skal arbejde for at skabe et andet samfund, hvor vi trives, og hvor vi ikke driver rovdrift på naturen. Jeg tror, at dette samfund vil være kendetegnet ved andre måder at leve på. Og derfor bliver drøftelsen om konkret arbejdstid måske heller ikke så vigtig. Generelt er tid og ro dog vigtigt for, at vi kan leve gode liv og træffe nogle fornuftige valg.
  • Regeringsdannelse-0,7 point fra partiets gennemsnit

    Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten

    Partisnittet 1,7Helt uenig
    Det vil betyde en alt, alt for uambitiøs regering, når det kommer til det grønne. Jeg forstår godt pointen med konsensus og brede forlig ift. stabilitet og status quo. Problemet er bare, at vi har brug for alt andet: vi har brug for bevægelse og et hurtigt skift i en helt anden retning. Hvis vi forskyder alle partier til venstre, så er det oplagt med forlig hen over midten.
  • Social og ulighed+0,6 point fra partiets gennemsnit

    Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner

    Partisnittet 3,4Helt enig
    I dag kæmper kommunerne om tilflyttere for ekstra skattekroner. Det betyder ofte dyre anlægsprojekter eller nye (motor)veje, fordi der skal være noget attraktivt at flytte til. Derfor bliver det også et incitament til ikke at tænke i bæredygtighed. Med en større udligning vil der ikke være samme kamp om de samme mennesker, og det vil øge ligheden mellem land og by.
  • Udlændinge-0,6 point fra partiets gennemsnit

    Ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger

    Partisnittet 1,6Helt uenig
    Det er så svært at få dansk statsborgerskab i dag. Så alle regler oveni vil jeg afslå kategorisk. Når man så har fundet en menneskelig og anstændig model for udlændingepolitikken, kan man begynde at se på, hvad der vil være for uforeneligt med at leve i Danmark.
  • Bolig+0,5 point fra partiets gennemsnit

    De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat

    Partisnittet 3,5Helt enig
    Jeg mener, vi skal tilstræbe så høj grad af lighed i vores samfund som muligt. Det gør vi blandt andet ved, at dem der har erhvervet sig en formue - blandt andet som følge af prisstigninger på boligmarkedet - betaler mere i skat. Ulige formueindkomster er i høj grad en motor bag stigende ulighed.
  • Sundhed+0,5 point fra partiets gennemsnit

    Prisen på cigaretter bør sættes markant op

    Partisnittet 3,5Helt enig
    Alt der ikke gør godt bør reguleres prismæssigt, så det bliver dyrere. Derfor er det også fint at cigaretter er dyre.
Følger Alternativets linje (16)
  • Social og ulighed-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere

    Partisnittet 1,4Helt uenig
    Overhovedet ikke. Vækst og utidig rigdom ødelægger vores fælles planet.
  • Kultur-0,4 point fra partiets gennemsnit

    Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio

    Partisnittet 1,4Helt uenig
    Jeg mener, det i dag mere end nogensinde før er vigtigt med et uafhængigt, public service medie. Et medie vi skal kunne stole på. Flere private aktører i mediejunglen tror jeg ikke gør noget godt.
  • Økonomi og arbejdsmarked-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge

    Partisnittet 3,3Lidt enig
  • Retspolitik-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Det er fuldstændig langt ude ikke at overholde internationale konventioner i et privilegeret land som Danmark. Jeg græmmes over det!
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,3 point fra partiets gennemsnit

    Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år

    Partisnittet 1,7Lidt uenig
    Mennesker er ikke maskiner. Og de er heller ikke regneark. Derfor kan man jo ikke bare lave et system, hvor man beslutter, at den ene kolonne stiger, og så gør den anden det også. Der må tilpasninger til i øjenhøjde og dialog med de mennesker, det handler om.
  • Udviklingsbistand-0,3 point fra partiets gennemsnit

    Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand

    Partisnittet 1,3Helt uenig
    Nej. Vi skal bruge flere penge på udviklingsbistand. Fx lige så meget som vi bruger på forsvaret.
  • Økonomi og arbejdsmarked+0,2 point fra partiets gennemsnit

    Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op

    Partisnittet 3,8Helt enig
    Selvfølgelig. Der er ingen der er tjent med ikke at have penge, hvis man bor i et samfund, hvor der er nok til alle.
  • Transport-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Afgifter på benzin og diesel skal sænkes

    Partisnittet 1,2Helt uenig
    NEJ! De skal selvfølgelig sættes op.
  • Skat-0,2 point fra partiets gennemsnit

    Momsen på fødevarer skal sænkes

    Partisnittet 3,2Lidt enig
    Momsen på grønne og økologiske fødevarer skal sænkes. Momsen skal ikke sænkes på slik, chokolade og kaffe. Det skal være meget dyrere. Vi spiser ikke særlig sundt i Danmark - og det kan reguleres med langt højere priser på disse fødevarer. Ligesom momsen heller ikke skal sænkes på kød og andre fødevarer, der belaster planeten.
  • Skole og uddannelse≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Flere børn med særlige udfordringer bør gå i specialklasse frem for i almindelige skoleklasser

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Det kommer virkelig an på de særlige udfordringer det enkelte barn har. Som udgangspunkt hylder jeg det fællesskab, hvor alle kan rummes. Det fællesskab der virkelig ikke ekskluderer. Men hvis det bliver for vanskeligt, så kan mindre enheder/evt. specialklasser være gode. Vi må nok begynde at interessere os lidt for, hvorfor så mange børn har særlige behov...
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere

    Partisnittet 3,9Helt enig
    Det skal være forbudt at sprøjte overhovedet. Gift er giftigt. Derfor mener jeg ikke, det hører hjemme i naturen eller i nærheden af vores mad og drikkevarer. Gift hører slet ikke hjemme i verden.
  • Transport≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje

    Partisnittet 3,9Helt enig
    JA!
  • Økonomi og arbejdsmarked≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Det er da helt fint. Men jo ikke bare som 'udenlandsk arbejdskraft', men som mennesker, vi byder velkomne i vores land.
  • Ældre≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk

    Partisnittet 2,9Lidt enig
    Ja, det er vigtigt med nok hænder til de ældre. Og det er mennesket og ikke sproget, der er afgørende.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Vi skal bruge langt, langt mindre energi, end vi gør i dag. Vi skal tilbage til niveauet for 1978! Eller ca. deromkring:) Derfor er det ikke så meningsfuldt for mig at tale om atomkraft. Som jeg som udgangspunkt ikke synes, er en god idé. 'Hvad der kan gå galt, går galt'. Så lad os forbruge mindre i stedet.
  • Klima, miljø og landbrug≈ 0 point fra partiets gennemsnit

    Når der skal sættes solceller op, bør hensyn til lokalbefolkningen veje tungere end grøn omstilling

    Partisnittet 2,0Lidt uenig
    Igen: vi sætter solceller op mange steder i dag, fordi vi har så vanvittig højt energiforbrug. Vores energiforbrug skal ned! Solceller er fint lige nu, fordi vi må tage alle midler i brug for at bremse den udvikling, vi har sat i gang. Men de bruger også ressourcer og råstoffer fra det globale syd - og det har nogle store problemer i sig. Som idé går jeg klart ind for lokale energifællesskaber.